Emne

ulighed

Bjarke Møllers ’Håbets politik’ er et råb om, at håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa

’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden

Det umulige boligmarked er et symbol på en stor generationskløft

Der har aldrig været et større skel mellem min og mine forældres generation. Uligheden kommer til udtryk på arbejdsmarkedet, hvor unge ikke kan få job, og særligt på boligmarkedet, hvor det er noget nær umuligt nogensinde at købe en bolig, skriver studerende Henrik Hjortlund i dette debatindlæg

Sygeplejerskernes nej løser ikke problemet med ulige løn i kvindefag. Det bør politikerne løse

Sygeplejerskernes nej til OK21 handler også om, at de som et historisk kvindefag får lavere løn. Det er tvivlsomt, om arbejdsmarkedets parter kan løse den ulighed. Det bør være en politisk opgave for S-regeringen og støttepartierne at få gjort op med, at omsorgs- og kvindefag historisk set halter bagud på lønnen

Økonomen, der forudså finanskrisen: Pas på – coronaøkonomiens boble brister

I en tid med stigende ulighed i indkomst og formuer og boomende børsmarkeder er kursen sat mod et nyt krak, der kan blive så smerteligt som tilbage i 2008 – især for de private husholdninger. Det skriver en af de få økonomer, der forudså finanskrisen, i denne kommentar

Uligheden er stigende, og Finansministeriet har gjort et forsøg på at forstå, hvad der foregår

Der er flere årsager til, at uligheden er svagt stigende i Danmark. Dem har Finansministeriet set nærmere på i en redegørelse, der giver et vigtigt indblik i problemstillingen, men nok også undervurderer uligheden

Løsningen på gymnasiers elevfordeling er udskudt. Men skævheden skal løses nu

Undervisningsministeren har udskudt forhandlingerne om nye regler for elevfordeling i gymnasiet. Men det er en risikabel beslutning, som kan føre til lukninger af forstads- og udkantsgymnasier, der i årevis har kæmpet med dalende elevtal og skrantende økonomi

Pelle Dragsted: Fagbevægelsen er imod ulighed – bare ikke blandt sine egne medlemmer

Fagbevægelsen siger, at den er imod ulighed. Men i den nye overenskomstaftale har de mere vellønnede fagforeninger igen holdt fast i, at lønstigningerne skal fordeles i procent. Det betyder, at dem med de højeste indkomster, får den største lønstigning, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Når EU og USA hamstrer vacciner, bør Pfizer og co. reservere doser til verdens fattigste

EU og USA hamstrer vacciner, mens de fattige lande stadig kæmper med at vaccinere de første borgere. Medicinalvirksomhederne bør tage ansvar og reservere doser til verdens fattigste – for pengene skal ikke have lov at tale under en global pandemi, skriver Mads Algreen Torp i dette debatindlæg

Sæt boligpriserne ned, så vores samfund igen bygger på lighed og fællesskab

I takt med at boligpriserne stiger, tvinges borgere med lavindkomst til at flytte ud på landet. På den måde tager kommunerne sig bedre ud, men i virkeligheden er problemerne bare flyttet et andet sted hen. Boligpriserne må ned, skriver gymnasieelev Sidse Seiding Larsen i dette debatindlæg

En ekstraskat til de rigeste er nødvendig efter den eksplosive ulighed, pandemien har skabt

Pandemiens år har drastisk øget velstandskløften i verden og i de enkelte lande. Det er urimeligt, at verdens ti rigeste har øget deres rigdom med over 3.000 milliarder kroner, mens milliarder må kæmpe for at overleve nedlukninger og pressede økonomier, skriver klummeskribent Simon Jenkins

Sider

Mest læste

  1. ’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden
  2. En ny rapport fra VIVE viser, at den stigende ulighed i Danmark ikke skyldes en skæv lønudvikling, men i højere grad at vi har fået flere studerende og pensionister. Dermed er vi langt fra britiske og amerikanske scenarier, skriver professor Nicolai Kristensen, professor Kurt Houlberg og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk fra VIVE i dette debatindlæg
  3. Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  4. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 17: Ulighed
  6. Der er ingen undskyldning for, at det går så langsomt med ligestillingen i Danmark. Vi ved godt, hvor der skal sættes ind, hvis vi skal uligheden til livs: på arbejdsmarkedet, skriver formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, i dette debatindlæg
  7. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  8. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere