Menu
Log ind

Emne

ulighed

Det, der foregår i USA, virker måske uvedkommende for nogle danskere, vi har en anden historie, og racisme bliver af flere ikke betragtet som et ’dansk problem’ (om end det er). Men hvordan vi forholder os til verden omkring os, er ikke irrelevant for den mening, vi kan tillægge vores liv og den verden, vi er med til at forme, skriver Sandrine Rose Schiller Hansen. Her ses et vægmaleri af George Floyd, New York. 

Jeg forstod ikke, hvad racisme indebar, før det blev et personligt problem

Hver gang min kæreste går ud af vores hjem i USA, bliver jeg urolig indeni, og hver gang han kommer hjem, er jeg taknemmelig. Men han ville blive irriteret på mig, hvis jeg altid viste det, for det er en realitet, hans mor og mødre til sorte døtre og sønner altid har levet med, skriver ph.d.-studerende Sandrine Rose Schiller Hansen i denne kommentar
Nedrivningerne af almene boliger i Aarhus er begyndt, og hvis flertallet i byrådet får sin vilje, skal også mere end 200 boliger her i Skovgårdsparken rives ned. Men ’det er jo ikke sådan, at når udsatte familier fra for eksempel Skovgårdsparken mister deres nuværende bolig, vil de på mirakuløs vis stoppe med at være udsatte. Sådan er det ikke ude i den rigtige virkelighed. Man vil stadig være bagest i køen. Problemet er strukturelt og kan ikke løses ved at flytte folk,’ skriver de to kronikører.

Man bekæmper ikke ulighed ved at rive 1.500 billige almenboliger ned

I Aarhus Kommune er man i gang med at rive almenboliger ned. Det er hensynsløst over for borgerne, som får vanskeligere ved at finde ny bolig, og så skaber det ulighed i samfundet, skriver administrerende direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen og formand for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen
»Det er forkert, at man kan blive rig af arbejde,« skriver lektor Fin Egenfeldt-Nielsen og kritiserer tidligere særlige rådgiver, Christopher Arzrouni for hans kronik den 29. april. Det handler snarere om magt, arbejdshierarkier, medfødte privilegier og intelligens.

Nej, Arzrouni, man bliver rig af at eje, ikke af at arbejde. Derfor skal vi omfordele mere

Ingen er tjent med for store indkomstforskelle. Derfor er mit forslag, at man konfiskerer alle indkomster over to millioner og fordeler provenuet mellem dem, der har under 400.000 kr. Gør vi intet, vil fordelingen etablere sig selv på en grim måde, skriver Fin Egenfeldt-Nielsen i dette debatindlæg
»Piketty overser, at stærke aktionærer varetager det kollektive gode at holde styr på den ansatte ledelse,« skriver Christopher Arzrouni, kommunikationschef for Philip Morris, i dagens kronik.

Christopher Arzrouni: Pikettys polemiske analyse er fuld af fejl, men venstrefløjen labber den i sig

I Thomas Pikettys nye bog er det ideologen og ikke videnskabsmanden, der forelæser. Han har en forkert analyse af, hvad der har gjort de nordiske lande succesfulde, og er opsat på at tilpasse virkeligheden til sit personlige ideologiske projekt, skriver tidligere særlig rådgiver Christopher Arzrouni i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
Fra starten af april begyndte smitten at sprede sig i adskillige sovesale for migrantarbejdere, og dem er der mange af i Singapore – sammenlagt næsten en million. De udgør arbejdsstyrken på byggepladser og i industrizoner. De passer børn, laver mad og gør rent.

Singapore betaler prisen for at overse 323.000 migrantarbejdere

Singapores før så flade coronakurve er på himmelflugt, fordi smitten har fået fat i de sovesale, der huser bystatens mange arbejdere fra Bangladesh og Indien. Forløbet udstiller, hvor lidt en epidemistrategi er værd, hvis den ikke inkluderer alle borgere
En af de mere mudrede former for skyld, som litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt er stødt på i den skandinaviske samtidskultur, er skylden over ikke at være ren i sin altruisme: At det i virkeligheden er mest for sin egen skyld, man gør gode ting for andre.

Bag ethvert offer for global ulighed står en skyldplaget skandinav og pisker sig selv

Man skal ikke lede længe i skandinavisk samtidskultur for at finde skyldplagede middelklasseskandinaver, der på den ene side er stolte af velfærdsstaten, og på den anden side flove over den globale ulighed, der gør dem til vindere og andre til tabere. Litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt har i sit forskningsprojekt ’Scanguilt’ undersøgt, hvilke fortællinger om skyld vi omgiver og underholder os med i Skandinavien

Danmark ligger på en 14. plads i ligestilling – her er tre skridt, der kan få os i top

Der er ingen undskyldning for, at det går så langsomt med ligestillingen i Danmark. Vi ved godt, hvor der skal sættes ind, hvis vi skal uligheden til livs: på arbejdsmarkedet, skriver formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, i dette debatindlæg

For ressourcesvage elever er studieturen til Kina den billigste vej til lighed i klasselokalet

Når regeringen ønsker et loft over studieture på 3.000 kroner, er det et forfejlet forsøg på at hjælpe elever, der ikke har råd til at rejse. For dem er studieturen til Kina et billigere alternativ til rejser, hvor hele familien skal af sted, skriver gymnasielærer Margrethe Ellegaard Hansen i dette debatindlæg
Sinn Fein-lederen Mary Lou McDonald, som her ses til weekendens valgfest, har sat sig i spidsen for forhandlingerne om at danne en ny regering enten med centrumpartierne eller med en koalition af uafhængige og grønne på venstrefløjen. Det bliver kompliceret og sandsynligvis langvarigt.

Det er sjældent, at politikere vinder ved at tale om ulighed. Men det skete for Sinn Fein i Irland

Sinn Fein vinder weekendens monumentale parlamentsvalg i Irland ved at tale om ulighed. En sjældenhed, som er endnu en overraskelse i den lange række af chok og jordskælv, der lige nu definerer moderne europæisk politik

FOLK

FOLK fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. 'Hvis jeg er neger, er du racist?'
    Insisterer vi på at bruge ordet neger, insisterer vi på at bruge et diskriminerende og nedladende udtryk. Med ordet 'neger' er vi med til at fastholde et hvidt, europæisk hierarki. 'Race' eksisterer kun i menneskets opfattelse, for race, som en måde at tænke mennesker på, er tillært
  2. En gadedreng kan da ikke blive djøffer
    Jeg er den farvede dreng fra bunden, der kom på elitestudiet statskundskab. Mine holdkammerater er flinke, men de har svært ved at forstå, at ikke alle på studiet er ligesom dem. At nogle har andre vilkår og knap så mange privilegier
  3. I Hamborg skilter man ikke med sine penge
    Hamborg har den største tæthed af rige mennesker i Tyskland, men der er ikke meget bling-bling over byens velhavere, der har det bedst bag villaernes beskyttende mure. Information har været på besøg i byen, hvor borgerskabet oser af diskret charme
  4. Danmark ligger på en 14. plads i ligestilling – her er tre skridt, der kan få os i top
    Der er ingen undskyldning for, at det går så langsomt med ligestillingen i Danmark. Vi ved godt, hvor der skal sættes ind, hvis vi skal uligheden til livs: på arbejdsmarkedet, skriver formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, i dette debatindlæg
  5. Jeg forstod ikke, hvad racisme indebar, før det blev et personligt problem
    Hver gang min kæreste går ud af vores hjem i USA, bliver jeg urolig indeni, og hver gang han kommer hjem, er jeg taknemmelig. Men han ville blive irriteret på mig, hvis jeg altid viste det, for det er en realitet, hans mor og mødre til sorte døtre og sønner altid har levet med, skriver ph.d.-studerende Sandrine Rose Schiller Hansen i denne kommentar
  6. Mødregrupper fastholder klassesamfundet
    Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet
  7. Man bekæmper ikke ulighed ved at rive 1.500 billige almenboliger ned
    I Aarhus Kommune er man i gang med at rive almenboliger ned. Det er hensynsløst over for borgerne, som får vanskeligere ved at finde ny bolig, og så skaber det ulighed i samfundet, skriver administrerende direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen og formand for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen
  8. Samfundets sammenhængskraft er baseret på social kapital
    En høj grad af sammenhængskraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sigi lavere sygefravær, arbejdsglæde og tilfredshed. Det samme gælder for et samfund som det danske