Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

ulighed

Bjarke Møller er tidligere direktør for Tænketanken Europa og adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS).

Bjarke Møllers ’Håbets politik’ er et råb om, at håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa

’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden

Det umulige boligmarked er et symbol på en stor generationskløft

Der har aldrig været et større skel mellem min og mine forældres generation. Uligheden kommer til udtryk på arbejdsmarkedet, hvor unge ikke kan få job, og særligt på boligmarkedet, hvor det er noget nær umuligt nogensinde at købe en bolig, skriver studerende Henrik Hjortlund i dette debatindlæg
Sygeplejerskernes nej til OK21 skyldes ikke kun et simpelt regnestykke om, at det voldsomme arbejdspres under pandemien skal kunne aflæses på lønkontoen. Det handler også om årtiers ulige lønforhold i forhold til lignende fag som lærere og politibetjente.

Sygeplejerskernes nej løser ikke problemet med ulige løn i kvindefag. Det bør politikerne løse

Sygeplejerskernes nej til OK21 handler også om, at de som et historisk kvindefag får lavere løn. Det er tvivlsomt, om arbejdsmarkedets parter kan løse den ulighed. Det bør være en politisk opgave for S-regeringen og støttepartierne at få gjort op med, at omsorgs- og kvindefag historisk set halter bagud på lønnen
De arbejdsløse og deltidsindsatte amerikanere har udsigt til at få det værre. I en kirke i det sydlige Bronx pakker frivillige fødevarehjælp til bydelens udsatte.

Økonomen, der forudså finanskrisen: Pas på – coronaøkonomiens boble brister

I en tid med stigende ulighed i indkomst og formuer og boomende børsmarkeder er kursen sat mod et nyt krak, der kan blive så smerteligt som tilbage i 2008 – især for de private husholdninger. Det skriver en af de få økonomer, der forudså finanskrisen, i denne kommentar
Selv små økonomiske forskelle kan give andre oplevelser af tilværelsen, som det er beskrevet gennem den unge Connell fra Sally Rooneys roman ’Normale mennesker’, der også blev til en dramaserie vist på DR. Connell kommer fra beskedne kår, men bliver optaget på det prestigefyldte Trinity College: »Han forstår nu, at hans medstuderende ikke er som ham. Det er let for dem at have meninger og udtrykke dem med stor selvtillid (...) De bevæger sig bare gennem verden på en anden måde, og han vil formentlig aldrig helt komme til at forstå dem, og han ved, at de aldrig vil forstå ham eller bare prøve på det.«

Uligheden er stigende, og Finansministeriet har gjort et forsøg på at forstå, hvad der foregår

Der er flere årsager til, at uligheden er svagt stigende i Danmark. Dem har Finansministeriet set nærmere på i en redegørelse, der giver et vigtigt indblik i problemstillingen, men nok også undervurderer uligheden
Rungsted Gymnasium forsøgte en periode at tiltrække en mere blandet elevskare ved blandt andet at tilbyde gratis skolebusser, der skulle bringe elever fra Kokkedal og Nivå til og fra skolen. Ikke på grund af dalende elevtal, men for at gøre op med skolens ry som en »snobbeskole«, som rektoren sagde, da Information besøgte gymnasiet i 2013.

Løsningen på gymnasiers elevfordeling er udskudt. Men skævheden skal løses nu

Undervisningsministeren har udskudt forhandlingerne om nye regler for elevfordeling i gymnasiet. Men det er en risikabel beslutning, som kan føre til lukninger af forstads- og udkantsgymnasier, der i årevis har kæmpet med dalende elevtal og skrantende økonomi
Hvorfor skal de, der i forvejen har de højeste lønninger, også have de største lønstigninger, spørger Pelle Dragsted. På fotoet fejrer demonstranter sidste års overenskomst.

Pelle Dragsted: Fagbevægelsen er imod ulighed – bare ikke blandt sine egne medlemmer

Fagbevægelsen siger, at den er imod ulighed. Men i den nye overenskomstaftale har de mere vellønnede fagforeninger igen holdt fast i, at lønstigningerne skal fordeles i procent. Det betyder, at dem med de højeste indkomster, får den største lønstigning, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Når EU og USA hamstrer vacciner, bør Pfizer og co. reservere doser til verdens fattigste

EU og USA hamstrer vacciner, mens de fattige lande stadig kæmper med at vaccinere de første borgere. Medicinalvirksomhederne bør tage ansvar og reservere doser til verdens fattigste – for pengene skal ikke have lov at tale under en global pandemi, skriver Mads Algreen Torp i dette debatindlæg

Sæt boligpriserne ned, så vores samfund igen bygger på lighed og fællesskab

I takt med at boligpriserne stiger, tvinges borgere med lavindkomst til at flytte ud på landet. På den måde tager kommunerne sig bedre ud, men i virkeligheden er problemerne bare flyttet et andet sted hen. Boligpriserne må ned, skriver gymnasieelev Sidse Seiding Larsen i dette debatindlæg
Den overskudsvelstand, som entreprenante selskabsledere som Amazons Jeff Bezos har samlet op over de sidste ni måneder, stammer i høj grad fra et boom i onlineøkonomien. Bezos har føjet godt 100.000 dollar pr. Amazon-medarbejder til sin egen velstand, skriver Simon Jenkins i denne kommentar.

En ekstraskat til de rigeste er nødvendig efter den eksplosive ulighed, pandemien har skabt

Pandemiens år har drastisk øget velstandskløften i verden og i de enkelte lande. Det er urimeligt, at verdens ti rigeste har øget deres rigdom med over 3.000 milliarder kroner, mens milliarder må kæmpe for at overleve nedlukninger og pressede økonomier, skriver klummeskribent Simon Jenkins

Sider

Mest læste

  1. Bjarke Møllers ’Håbets politik’ er et råb om, at håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa
    ’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden
  2. Ja, uligheden stiger i Danmark, men det er ikke så bekymrende, som man skulle tro
    En ny rapport fra VIVE viser, at den stigende ulighed i Danmark ikke skyldes en skæv lønudvikling, men i højere grad at vi har fået flere studerende og pensionister. Dermed er vi langt fra britiske og amerikanske scenarier, skriver professor Nicolai Kristensen, professor Kurt Houlberg og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk fra VIVE i dette debatindlæg
  3. Forskellen på uligheden i Europa og USA viser, at det ikke kun er globalisering, der skaber ulighed. Det er også politik
    Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  4. Er velfærdsstaten truet af indvandring?
    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Uligheden er steget under samtlige statsministre siden Poul Schlüter
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 17: Ulighed
  6. Danmark ligger på en 14. plads i ligestilling – her er tre skridt, der kan få os i top
    Der er ingen undskyldning for, at det går så langsomt med ligestillingen i Danmark. Vi ved godt, hvor der skal sættes ind, hvis vi skal uligheden til livs: på arbejdsmarkedet, skriver formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, i dette debatindlæg
  7. Klassesamfundet lever i bedste velgående
    Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  8. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere