Emne

ulighed

Kære Mette Frederiksen, er du ligeglad med uligheden?

Socialdemokratiet vil ikke love at afskaffe regeringens fattigdomsydelser. Men de vil gerne bekæmpe ulighed. Det hænger ikke sammen

Fem løsninger på uligheden

Verdensledere bør bl.a. sætte loft på udbytter til aktionærer og topledere for at løse uligheden

Pligtskyldige klagesange fra Davos

Det er paradoksalt, at vores tilbagevenden til det tidlige 19. århundredes industrielle forhold og skattepolitikker er ført an af mennesker, som taler lighedens, respektens, deltagelsens og gennemsigtighedens sprog

Hvis Davos-menneskene mente det, de siger om ulighed

2500 absolutte globale topmennesker fra hele verden er nu igen samlet for at tale om verdens økonomiske tilstand

Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos

Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret

DF og regeringen bytter ulighed for ulighed

Læserbrev
Klumme

Sandheden om kapitalismen er udstillet i Illums julevinduer

Det er denne alliance, som udstilles i Illum på Strøget, og som techgiganterne i Sillicon Valley er symbolet på: De er kulturelt tolerante bannerførere, men de skaber også en ny tids massemillionærer

Danmarks mest ulige kommune er kåret, og vinderen er – Gentofte

Gentofte er den kommune i landet, hvor uligheden er størst målt på den såkaldte gini-koefficient. Det skyldes blandt andet, at nogle af de borgere i Danmark, som har de allerhøjeste indkomster, bor i kommunen, siger forsker

Kvindekamp er klassekamp, sålænge mænd scorer 60 pct. af skattelettelserne

Vi har en økonomisk politik, hvor kvinderne ofte bliver tabere

Socialdemokratiet kan sagtens bekæmpe ulighed – hvis de vil

Socialdemokratiet er ikke modstandere af kapitalisme, men de vil gøre den til velfærdsstatens tjener. Hvis socialstaten skal finansieres, skal vi kunne sælge vores varer og servicer til udlandet, så vi kan ikke ignorere den globale konkurrence. Men det er ifølge partiets nye principprogram ikke konkurrencen, som bestemmer, hvordan vi indretter vores samfund

Sider

Mest læste

  1. ’Håbets politik’ er et manifest på 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden
  2. En ny rapport fra VIVE viser, at den stigende ulighed i Danmark ikke skyldes en skæv lønudvikling, men i højere grad at vi har fået flere studerende og pensionister. Dermed er vi langt fra britiske og amerikanske scenarier, skriver professor Nicolai Kristensen, professor Kurt Houlberg og seniorforsker Christophe Kolodziejczyk fra VIVE i dette debatindlæg
  3. Det er ingen naturlov, at globaliseringen skaber ulighed. Det er tværtimod muligt for politikere og institutioner at tæmme globaliseringen og den nye teknologis ulighedsskabende kræfter
  4. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Der er ingen undskyldning for, at det går så langsomt med ligestillingen i Danmark. Vi ved godt, hvor der skal sættes ind, hvis vi skal uligheden til livs: på arbejdsmarkedet, skriver formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, i dette debatindlæg
  6. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 17: Ulighed
  7. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  8. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser