Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Emne

ulighed

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Analyse
3. september 2020

Med lønkompensation har staten modvirket en voldsom stigning i ulighed

Over 80.000 arbejdere ville formentlig være blevet fyret, hvis ikke staten var trådt til med lønkompensation til danske virksomheder. Og en stor andel af dem ville ikke have været forsikret mod arbejdsløshed
Lønkompensationsordningen efter alt at dømme modvirket en stigning i ulighed som den, vi så under finanskrisen. Den har betydet, at ca. 81.000 arbejdere har undgået en fyreseddel.
Podcast
11. august 2020

I Aalborg Øst lever de 13 år kortere end i byens velhaverkvarter. Hvorfor?

Danmark er et lige land. Men på sundhedsområdet er nogen mere lige end andre. Podcasten Moderne Ideer med professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda
Danmark er et lige land. Men på sundhedsområdet er nogen mere lige end andre. Podcasten Moderne Ideer med professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda
Interview
29. juli 2020

Christine Antorini: Afstanden mellem borger og politiker er kort

Når tidligere folketingspolitiker Christine Antorini betragter det danske folkestyre, bliver hun opmuntret. Det har det godt, siger hun, og vi må ikke tale det ned. Men vi skal sørge for, at ulighed i samfundet aldrig bliver til ulighed i adgang til demokratiet
Det danske demokrati fungerer godt, fordi der blandt politikerne både er drømmere og dem, der kan omsætte til handling, mener Christine Antorini.
Leder
11. juli 2020

Selvfølgelig skal køn ikke afgøre, hvor meget pension lægerne får udbetalt

Kvindelige læger, der er indmeldt i Lægernes Pensionskasse før 1998, får udbetalt mindre i pension end deres mandlige kolleger, fordi de gennemsnitligt forventes at leve længere. Ordningen er endnu et bidrag til den strukturelle økonomiske ulighed, som kvinder kæmper med både under og efter deres tid på arbejdsmarkedet
Ifølge overlæge Iben Sorgenfrei, får nogle kvindelige læger i dag udbetalt 80.000 til 100.000 kroner mindre i pension om året end de mandlige.
Kommentar
11. juni 2020

Jeg forstod ikke, hvad racisme indebar, før det blev et personligt problem

Hver gang min kæreste går ud af vores hjem i USA, bliver jeg urolig indeni, og hver gang han kommer hjem, er jeg taknemmelig. Men han ville blive irriteret på mig, hvis jeg altid viste det, for det er en realitet, hans mor og mødre til sorte døtre og sønner altid har levet med, skriver ph.d.-studerende Sandrine Rose Schiller Hansen i denne kommentar
Det, der foregår i USA, virker måske uvedkommende for nogle danskere, vi har en anden historie, og racisme bliver af flere ikke betragtet som et ’dansk problem’ (om end det er). Men hvordan vi forholder os til verden omkring os, er ikke irrelevant for den mening, vi kan tillægge vores liv og den verden, vi er med til at forme, skriver Sandrine Rose Schiller Hansen. Her ses et vægmaleri af George Floyd, New York. 
Kommentar
9. juni 2020

Man bekæmper ikke ulighed ved at rive 1.500 billige almenboliger ned

I Aarhus Kommune er man i gang med at rive almenboliger ned. Det er hensynsløst over for borgerne, som får vanskeligere ved at finde ny bolig, og så skaber det ulighed i samfundet, skriver administrerende direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen og formand for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen
Nedrivningerne af almene boliger i Aarhus er begyndt, og hvis flertallet i byrådet får sin vilje, skal også mere end 200 boliger her i Skovgårdsparken rives ned. Men ’det er jo ikke sådan, at når udsatte familier fra for eksempel Skovgårdsparken mister deres nuværende bolig, vil de på mirakuløs vis stoppe med at være udsatte. Sådan er det ikke ude i den rigtige virkelighed. Man vil stadig være bagest i køen. Problemet er strukturelt og kan ikke løses ved at flytte folk,’ skriver de to kronikører.
Kommentar
4. maj 2020

Nej, Arzrouni, man bliver rig af at eje, ikke af at arbejde. Derfor skal vi omfordele mere

Ingen er tjent med for store indkomstforskelle. Derfor er mit forslag, at man konfiskerer alle indkomster over to millioner og fordeler provenuet mellem dem, der har under 400.000 kr. Gør vi intet, vil fordelingen etablere sig selv på en grim måde, skriver Fin Egenfeldt-Nielsen i dette debatindlæg
»Det er forkert, at man kan blive rig af arbejde,« skriver lektor Fin Egenfeldt-Nielsen og kritiserer tidligere særlige rådgiver, Christopher Arzrouni for hans kronik den 29. april. Det handler snarere om magt, arbejdshierarkier, medfødte privilegier og intelligens.
Kronik
29. april 2020

Christopher Arzrouni: Pikettys polemiske analyse er fuld af fejl, men venstrefløjen labber den i sig

I Thomas Pikettys nye bog er det ideologen og ikke videnskabsmanden, der forelæser. Han har en forkert analyse af, hvad der har gjort de nordiske lande succesfulde, og er opsat på at tilpasse virkeligheden til sit personlige ideologiske projekt, skriver tidligere særlig rådgiver Christopher Arzrouni i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
»Piketty overser, at stærke aktionærer varetager det kollektive gode at holde styr på den ansatte ledelse,« skriver Christopher Arzrouni, kommunikationschef for Philip Morris, i dagens kronik.
Analyse
20. april 2020

Singapore betaler prisen for at overse 323.000 migrantarbejdere

Singapores før så flade coronakurve er på himmelflugt, fordi smitten har fået fat i de sovesale, der huser bystatens mange arbejdere fra Bangladesh og Indien. Forløbet udstiller, hvor lidt en epidemistrategi er værd, hvis den ikke inkluderer alle borgere
Fra starten af april begyndte smitten at sprede sig i adskillige sovesale for migrantarbejdere, og dem er der mange af i Singapore – sammenlagt næsten en million. De udgør arbejdsstyrken på byggepladser og i industrizoner. De passer børn, laver mad og gør rent.
Scanguilt
8. april 2020

Bag ethvert offer for global ulighed står en skyldplaget skandinav og pisker sig selv

Man skal ikke lede længe i skandinavisk samtidskultur for at finde skyldplagede middelklasseskandinaver, der på den ene side er stolte af velfærdsstaten, og på den anden side flove over den globale ulighed, der gør dem til vindere og andre til tabere. Litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt har i sit forskningsprojekt ’Scanguilt’ undersøgt, hvilke fortællinger om skyld vi omgiver og underholder os med i Skandinavien
En af de mere mudrede former for skyld, som litteraturprofessor Elisabeth Oxfeldt er stødt på i den skandinaviske samtidskultur, er skylden over ikke at være ren i sin altruisme: At det i virkeligheden er mest for sin egen skyld, man gør gode ting for andre.

Sider