Emne

undervisning

Lille Virgil og Orla Frøsnapper er måske ikke nyttige, men de er nødvendige

Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske
Kommentar

Lærernes uddannelse bliver overset i debatten om gymnasiet

Hvis vi vil sikre os dygtige gymnasielærere, som mestrer at stå i et klasseværelse, bliver vi nødt til at få almendannelsen og didaktikken på universiteternes skoleskemaer

Historiefaget er kedsommelig dyrkelse af fædrelandsmyter

Historieundervisningen i folkeskolen er præget af en gammel tradition om at repetere nationalt vedtagne fortællinger om fædrelandet. Børnene får ikke lov at mærke historien; den skal bare læres. Det er synd og skam
Den digitale skole

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom

Det Digitale Vækstråd er kommet med sine anbefalinger. Centralt står øget undervisning og digitalisering af undervisning. Men hidtil har de mange milliarder, der er investeret i IT i undervisningen, ikke haft nogen påviselig effekt, siger Jesper Balslev, der er i gang med at skrive ph.d-afhandling om emnet. Han bakkes op af OECD og international forskning

Elever skal da ikke give lærere karakterer

Aalborg Handelsgymnasium vil fordele løntillæggene efter, hvilke lærere der får de bedste karakterer af eleverne. Kun en ledelse, der lader sig guide af konkurrencestaten, kan få så tåbelig en ide

Teknologi i matematikundervisningen spænder ben for elevers læring

Der bliver flittigt brugt regneprogrammer og avancerede lommeregnere i matematikundervisningen i gymnasiet. Men når teknologien kan klare arbejdet for eleverne, får de ikke de nødvendige færdigheder. Det siger forskere i matematik

Forskere er skeptiske over for undervisningsmateriale om Holocaust

Undervisningsministeriet skruede ned for fagligheden, da det sendte opgaven med at lave undervisningsmateriale til Auschwitz-dagen i udbud. Nu kritiserer to forskere det bud, der vandt

Hører tv-serier til på skoleskemaet?

Streaming af tv-serier fylder markant i unges hverdagsliv og skal derfor tages seriøst og analyseres i undervisningen, mener flere lærere. Men de unge vil gerne have en del af oplevelsen for sig selv – fri for analyser og voksenbegejstring

Svinehjertet på det forkerte sted

Da et par muslimske elever nægtede at dissekere svinehjerter i naturfagstimen, fulgte lærerne op med alle islamdebattens automatreaktioner. Før vi vidste det, havde vi forskelsbehandlet og tillagt eleverne motiver, de sikkert aldrig har haft

Sider

Mest læste

  1. Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske
  2. Hvis vi vil sikre os dygtige gymnasielærere, som mestrer at stå i et klasseværelse, bliver vi nødt til at få almendannelsen og didaktikken på universiteternes skoleskemaer
  3. Historieundervisningen i folkeskolen er præget af en gammel tradition om at repetere nationalt vedtagne fortællinger om fædrelandet. Børnene får ikke lov at mærke historien; den skal bare læres. Det er synd og skam
  4. Skoleelever i Shanghai er de bedste i verden, konkluderer den seneste PISA-undersøgelse. Men PISA-resultatet afspejler både det kinesiske uddannelsessystems styrker og svagheder - og illustrerer, hvorfor Kina ikke kan konkurrere på innovation og kreativitet
  5. En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
  6. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever
  7. I dag er det 15 år siden, P1-programmet Harddisken sendte første gang. Dengang var informationssamfundet ikke en del af det danske sprog, men den teknologiske udvikling, hvor alt bliver mindre og hurtigere, var allerede i gang med at ændre vores samfund og vores hverdag. Programmets grundlægger og vært, Henrik Føhns, og hans medvært Anders Høeg Nissen ser på 15 år, der revolutionerede vores verden og kortlægger en udvikling, der ikke blev så science fiction-agtig, men som påvirker os meget mere, end vi tror
  8. Da EU-landede underskrev Barcelonaaftalen, var det i håbet om at breme indvandringen. Men EU kan ikke betale sig ud af problemet Af de ca. 19 mio. ikke-europæere, som i dag bor i EU, er omkring halvdelen fra de sydlige Middelhavslande...