Emne

undervisning

Skolelæreres tid bliver ædt op af alt andet end undervisning – selvfølgelig falder niveauet

Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år

Hvorfor er danske børn så dårlige til matematik? En lærer, en ekspert og en erhvervsmand giver deres bud

Danske fjerdeklasses elever er blevet markant dårligere til matematik, viser den internationale TIMSS-undersøgelse. Men hvad er årsagen til, at de danske elever klarer sig dårligere i matematik? Det har Information spurgt en lærer, en forsker og en forfatter til en debatbog om matematik om

Skolen skal ikke bare undervise i demokrati, den skal være et demokrati

Danmark har officielt tilsluttet sig Børnekonventionens fordring om, at børn skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Men undersøgelser viser, at mange skoleelever slet ikke har den oplevelse. Vi må tage dannelse til demokrati i skolen alvorligt, skriver cand.pæd. i didaktik Kasper Kjeldgaard Stoltz i dette debatindlæg

Kvittede jobbet for at passe sine børn: Uden coronaen var vi blevet i hamsterhjulet

Under coronakrisen oplevede familien Wienke Valdgaard, at deres børn fik det bedre af at være derhjemme, så Alice Wienke Valdgaard kvittede sit job og blev hjemmepasser. Pandemien og debatten om daginstitutionerne har øget interessen for hjemmepasning, men det kan ende med et tilbageslag for ligestillingen, siger eksperter

Jeg fik al min viden om min krop fra Vi Unge og porno. Sæt sundhed på skoleskemaet

Ligesom mange andre unge var jeg i mine teenageår plaget af et forvrænget syn på sex og de ekstra kilo på min krop, fordi jeg fik min viden om fysisk, psykisk og seksuel sundhed fra internettet. Et karakterfrit sundhedsfag i skolen vil mindske unges mistrivsel, skriver Sara Vardar i dette debatindlæg

Skolefolk: Urealistisk at leve op til krav om timetal med masser af hjemsendte lærere

Folkeskolen skal leve op til de samme krav som før corona, og det holder hårdt, når hundredvis af lærere og elever er sendt hjem. Undervisningsministeren er villig til se på, hvordan skolerne kan få større fleksibilitet i en presset hverdag

På Brøndbyøster Skole har corona betydet, at klassekammeraterne er kommet tættere på hinanden

Elever og lærere i hele landet bliver jævnligt sendt hjem på grund af mistanke om coronasmitte. Sådan er det også på Brøndbyøster Skole på den københavnske vestegn. Her er den største bekymring dog ikke, om skolen kan leve op til faglige krav. Men om elever, lærere og forældre har det godt sammen trods de mange restriktioner

Tag fritidspædagogik alvorligt, så der også er fokus på det udviklende børneliv efter skole

Når pædagoguddannelsen om lidt skal evalueres, bør der sættes ekstra fokus på den ellers forsømte fritidspædagogik. Så vi får fritidsinstitutioner med høj faglighed, og så børnenes fritid ikke ender med at være pædagogers fritid, skriver pædagog og tillidsrepræsentant Emilie Lindegaard i dette debatindlæg

Den enkelte lærers samvittighed afgør kvaliteten af undervisningen i folkeskolen

Der bør være mere undervisning med flere lærere i klasselokalet, som supplerer og udvikler hinandens praksis, og mere kontrol med undervisningskvaliteten i form af stikprøver og større bevågenhed fra ledernes side, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg

Udskamning af folkeskolelærere løser ingen af folkeskolens problemer

Der skal hele tiden være debat om, hvordan vi kan forbedre folkeskolen. Men det skal ikke være en overfladisk og generaliserende debat, hvor en hel faggruppe uretmæssigt udskammes, skriver formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. 'En simpel illustration af de otte officielle kostråd'. Sådan betegner FDB deres madpyramide, som bliver brugt til undervisning i sund kost på landets folkeskoler. Men Madpyramiden stemmer ikke overens med de officielle kostråd, som ikke anbefaler, at man spiser kød
  2. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  3. Danske fjerdeklasses elever er blevet markant dårligere til matematik, viser den internationale TIMSS-undersøgelse. Men hvad er årsagen til, at de danske elever klarer sig dårligere i matematik? Det har Information spurgt en lærer, en forsker og en forfatter til en debatbog om matematik om
  4. Mobiltelefoner forstyrrer børnene og undervisningen og skal derfor forbydes i skolen, mener De Konservative og en læge med speciale i digitale medier. Men der er intet forskningsmæssigt belæg for, at mobiler skaber koncentrationsbesvær i skolen, påpeger medieforsker. Leder på skole med mobilpolitik mener heller ikke, at forbud er løsningen
  5. Siden en international undersøgelse har vist, at danske elevers matematikevner er faldet drastisk, har det ikke skortet på forklaringer på hvorfor. En oplagt forklaring er dog, at lærerne har fået markant flere opgaver uden medfølgende ressourcer de seneste år
  6. Hør børnene, men lad de voksne træffe beslutningerne, råder den norske psykolog Haldor Øvreeide, hvis erfaring med børne-samtaler gør ham efterspurgt i Danmark
  7. Det er fuldstændig overset, at de unge er i gang med at udvikle kompetencer i vores hyperkomplekse samfund, som kræver enormt meget af vores personlige engagement, individuelle præstationer og kreative potentiale. Vi kan da godt tilstræbe et system, hvor de unge går i gang med en videregående uddannelse som 19-årige og bliver boende hjemme hos mor og far, indtil de er færdige med studierne. Men er det det vi vil?
  8. Normalfordelingskurver og franske gloser har svært ved at konkurrere med Instagram, Facebook og Snapchat på gymnasierne. Koncentration og indlæring falder. Alligevel er det ofte op til den enkelte lærer og eleverne selv at sætte grænser for mediebrug i undervisningstiden. Hvorfor griber gymnasierektorerne ikke ind?