Menu
Log ind

Emne

undervisning

Under coronakrisen oplevede familien Wienke Valdgaard, at deres børn fik det bedre af at være derhjemme, så Alice Wienke Valdgaard kvittede sit job og blev hjemmepasser. Pandemien og debatten om daginstitutionerne har øget interessen for hjemmepasning, men det kan ende med et tilbageslag for ligestillingen, siger eksperter

Kvittede jobbet for at passe sine børn: Uden coronaen var vi blevet i hamsterhjulet

Under coronakrisen oplevede familien Wienke Valdgaard, at deres børn fik det bedre af at være derhjemme, så Alice Wienke Valdgaard kvittede sit job og blev hjemmepasser. Pandemien og debatten om daginstitutionerne har øget interessen for hjemmepasning, men det kan ende med et tilbageslag for ligestillingen, siger eksperter
Et velfærdssamfund skal påbyde uddannelse i sundhed, da sundhed er fundamentet for vores velvære, mener retorikstuderende Sara Vardar. På billedet ses deltagere i oplysningskampagnen Uge Sex på Heibergskolen i København. Arkivfoto.

Jeg fik al min viden om min krop fra Vi Unge og porno. Sæt sundhed på skoleskemaet

Ligesom mange andre unge var jeg i mine teenageår plaget af et forvrænget syn på sex og de ekstra kilo på min krop, fordi jeg fik min viden om fysisk, psykisk og seksuel sundhed fra internettet. Et karakterfrit sundhedsfag i skolen vil mindske unges mistrivsel, skriver Sara Vardar i dette debatindlæg
»Hverdagen skal kunne hænge sammen. Derfor er jeg også i gang med at se på, om vi kan sikre skolerne noget mere fleksibilitet, så enderne bedre kan mødes ude lokalt,« skriver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Information.

Skolefolk: Urealistisk at leve op til krav om timetal med masser af hjemsendte lærere

Folkeskolen skal leve op til de samme krav som før corona, og det holder hårdt, når hundredvis af lærere og elever er sendt hjem. Undervisningsministeren er villig til se på, hvordan skolerne kan få større fleksibilitet i en presset hverdag
Coronaregler og hjemsendelser har kostet fagligt, mener Mathilde Filskov fra 9. b på Brøndbyøster Skole. Hun føler, hun har misset en del undervisning under forårets nedlukning. »Især i sprogfagene mangler vi timer,« siger hun og forklarer, at hun har brugt sin fritid på at læse op i tysk.

På Brøndbyøster Skole har corona betydet, at klassekammeraterne er kommet tættere på hinanden

Elever og lærere i hele landet bliver jævnligt sendt hjem på grund af mistanke om coronasmitte. Sådan er det også på Brøndbyøster Skole på den københavnske vestegn. Her er den største bekymring dog ikke, om skolen kan leve op til faglige krav. Men om elever, lærere og forældre har det godt sammen trods de mange restriktioner

Tag fritidspædagogik alvorligt, så der også er fokus på det udviklende børneliv efter skole

Når pædagoguddannelsen om lidt skal evalueres, bør der sættes ekstra fokus på den ellers forsømte fritidspædagogik. Så vi får fritidsinstitutioner med høj faglighed, og så børnenes fritid ikke ender med at være pædagogers fritid, skriver pædagog og tillidsrepræsentant Emilie Lindegaard i dette debatindlæg
Dagens kronikør tror på, at en del af løsningen på en uheldig kultur blandt folkeskolelærere ligger i en større gennemsigtighed om, hvad der foregår i klasserummet.

Den enkelte lærers samvittighed afgør kvaliteten af undervisningen i folkeskolen

Der bør være mere undervisning med flere lærere i klasselokalet, som supplerer og udvikler hinandens praksis, og mere kontrol med undervisningskvaliteten i form af stikprøver og større bevågenhed fra ledernes side, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg

Udskamning af folkeskolelærere løser ingen af folkeskolens problemer

Der skal hele tiden være debat om, hvordan vi kan forbedre folkeskolen. Men det skal ikke være en overfladisk og generaliserende debat, hvor en hel faggruppe uretmæssigt udskammes, skriver formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, i dette debatindlæg
Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Her er en far godt knotten over, at hans søn er blevet sendt uden for døren

Brevkassen: Skal jeg sige højt, hvad jeg mener om min søns tysklærer?

Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne. Her er en far godt knotten over, at hans søn er blevet sendt uden for døren
Selv den bedste undervisning kan få bugt med de grundlæggende uretfærdigheder, som er dybt indlejret i samfundsordenen, skriver den britiske journalist Owen Jones i dette debatindlæg.

Vil vi give alle børn lige muligheder, må vi se på det, der foregår uden for klasselokalet

Uanset hvor gode skoler, vi laver, vil det aldrig veje op for de strukturelle uligheder, der rammer børnene uden for skolegården – børns præstationer afgøres stadig af deres klassebaggrund, skriver den britiske journalist Owen Jones i dette debatindlæg
'Aftalen skaber en pligt til samarbejde, som andre faggrupper vil kunne misunde. Blandt andet skal hver kommune hvert år fremlægge sine målsætninger for folkeskolen og beskrive, hvad de indebærer for organiseringen af arbejdet og arbejdstiden. Og lærerne har retten til at blive hørt,' skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg.

Hvis lærerne vil, kan den nye aftale blive banebrydende for at skabe en bedre folkeskole

Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten. Men med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde om alt det vigtige, skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Ny analyse: Ikkevestlige efterkommere haler ind på elever med dansk baggrund i folkeskolen
    Efterkommere klarer sig langt bedre i folkeskolen i dag, end de gjorde for otte år siden, lyder det i en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration. Eksperter peger på, at det både kan skyldes ændringer i elevgruppen, men også lærernes tilgang til elever med minoritetsbaggrund
  2. Nødundervisningen betyder, at 13-årige Cecilie og Victor igen laver lektier og har overskud
    Skoledagen derhjemme blev tit erstattet af computerspil og overspringshandlinger, og derfor går Cecilie Lilja Arvedsen og Victor Stormlind nu til nødundervisning. I begyndelsen var Cecilie Lilja Arvedsen bekymret for, hvad klassekammeraterne ville tænke, men nu er hun ligeglad. Og hun føler sig ikke længere sur og doven
  3. Et liv er forbi: Rosa Stegeager troede på alle børnene i sin klasse
    Rosa Stegeager oplevede som barn, hvordan en skolelærer havde stor betydning for hende og dedikerede sit liv til selv at gøre den samme forskel for andre
  4. Organisationer: Børn afviser tilbud om nødundervisning, fordi de ikke vil skille sig ud
    Det er ikke sjovt at føle sig anderledes, og derfor afviser flere børn og unge tilbuddet om nødundervisning, selv om de har behov for det, lyder det fra flere organisationer. Også forældre kan opleve tilbuddet som stigmatiserende
  5. Ny bog er en guldgrube af originalitet fra 2.500 års pædagogikhistorie
    Hvordan skal barnet formes? Hvem bestemmer, hvad der sker i skolen? 25 originale tekster om opdragelse, pædagogik og undervisning byder sig til i ny bog
  6. Studerende: Fortæl os, hvad vi gør galt – ellers forbedrer vi os aldrig
    Universiteterne svigter, når de ikke giver studerende en begrundelse for deres eksamenskarakterer. Det bør gøres obligatorisk at give studerende feedback på deres opgaver. For ellers bliver det umuligt nogensinde at forbedre sig, skriver studerende Mathilde Brun i dette debatindlæg
  7. Perfekthedskultur
    Det er fuldstændig overset, at de unge er i gang med at udvikle kompetencer i vores hyperkomplekse samfund, som kræver enormt meget af vores personlige engagement, individuelle præstationer og kreative potentiale. Vi kan da godt tilstræbe et system, hvor de unge går i gang med en videregående uddannelse som 19-årige og bliver boende hjemme hos mor og far, indtil de er færdige med studierne. Men er det det vi vil?
  8. På Brøndbyøster Skole har corona betydet, at klassekammeraterne er kommet tættere på hinanden
    Elever og lærere i hele landet bliver jævnligt sendt hjem på grund af mistanke om coronasmitte. Sådan er det også på Brøndbyøster Skole på den københavnske vestegn. Her er den største bekymring dog ikke, om skolen kan leve op til faglige krav. Men om elever, lærere og forældre har det godt sammen trods de mange restriktioner