Menu
Log ind

Emne

undervisning

Når stille elever hele tiden opfordres til at »sige noget mere«, møder de en opfattelse af, at det ikke er godt nok at være mere stille. Faktisk frygter jeg, at introverthed bliver den nye diagnose i skole- og uddannelsessystemet, skriver Lise Heidemann Andersen, der underviser i dansk som andetsprog.

Giv ordet til de stille elever

Vi må skabe rum til de stille elever i undervisningen, så de kan komme på banen i deres eget tempo, skriver Lise Heidemann Andersen, der underviser i dansk som andetsprog, i denne kommentar

Nu hvor vi er tilbage i gymnasiet, ville det være dejligt at få fysisk undervisning

Lærerkontakt, bedre hjælp og vejledning er noget af det eleverne på landets ungdomsuddannelser har drømt om at vende tilbage til efter coronakrisen. Desværre stemmer drømme og virkelighed ikke overens, skriver gymnasieelev og formand for DGS i Nordsjælland, Mike Viking Nørgaard Hansen, i dette debatindlæg
En folkeskolelærer har taget den ene halvdel af klassen med en tur på Strøget i København, for at bruge fliserne til at undervise i trekanter og geometri. Arkivfoto.

Coronaskolen har fokus på det vigtigste. Det kan skolen lære af, når det igen bliver hverdag

Coronaskolen har givet lærere og elever mere tid, ro og luft, og det skal vi lære af, også når det bliver hverdag igen i reformskolen

En måned med digital undervisning har lært os, at den er en ringe kopi af den ægte vare

Mens nogle mener, at den seneste måneds tid har været en succes for digital undervisning, er min faglige vurdering, at de digitale løsninger stadig er en ringe erstatning, skriver lektor i uddannelsesvidenskab Finn Wiedemann i dette debatindlæg
Den 15-årige Birgitta som luciabrud i Berlin på forsiden af SJ Nytt i 1958.

Et liv er forbi: Musik, kunst, dans og leg var hendes vej til læring

Birgitta Gervig var en pioner inden for læreformen suggestopædien, hvor musik, kunst og dans afløste tavleundervisning og gjorde det til en leg at lære

God idé at fremme musikundervisning for børn, Joy Mogensen

Der skal lyde et ja tak, når kulturminister Joy Mogensen melder ud, at de institutioner, der fungerer som trinbræt til kulturområdet – som f.eks. musikskoler og biblioteker – skal i fokus. Selvom de borgernære institutioner typisk hører ind under kommunerne, er der gode (og klassisk socialdemokratiske) grunde til at give dem medvind fra statsligt hold
Dion Rüsselbæk Hansen, Lene Larsen og Michael Paulsens bog kan anbefales til landets mange pædagogikumstuderende, men såmænd også til opvakte gymnasieelever, så de kan få et nys om, hvordan gymnasielærere reflekterer både højlydt og begrebsligt over lærergerningen.

Det er gymnasieskolens privilegium at åbne nye og ukendte verdener for eleverne

I en samtid, hvor ungdomstid er blevet til uddannelsestid, er det værd at reflektere over, hvad der er, der er på spil inde i ungdoms(ud)dannelsesinstitutionerne

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
Christian Vognsen kæmpede for at forbedre undervisningen for alle. For som barn havde han lært, at uddannelse var noget, man måtte kæmpe for

Et liv er forbi: »Man havde aldrig klamme håndflader med Vognsen«

Christian Vognsen kæmpede for at forbedre undervisningen for alle. For som barn havde han lært, at uddannelse var noget, man måtte kæmpe for
Joha, Shimran og Jared er alle studerende på Delhi Universitet.

Indiske studerende: Vores uddannelsessystem har lang vej endnu

Der mangler dygtige undervisere, og der er for stor forskel på kvaliteten på Indiens universiteter, især mellem by og land. Sådan lyder det fra tre studerende på Delhi Universitet, som er et af landets største universiteter med mere end 100.000 studerende

Sider

Mest læste

  1. Nødundervisningen betyder, at 13-årige Cecilie og Victor igen laver lektier og har overskud
    Skoledagen derhjemme blev tit erstattet af computerspil og overspringshandlinger, og derfor går Cecilie Lilja Arvedsen og Victor Stormlind nu til nødundervisning. I begyndelsen var Cecilie Lilja Arvedsen bekymret for, hvad klassekammeraterne ville tænke, men nu er hun ligeglad. Og hun føler sig ikke længere sur og doven
  2. Et liv er forbi: Rosa Stegeager troede på alle børnene i sin klasse
    Rosa Stegeager oplevede som barn, hvordan en skolelærer havde stor betydning for hende og dedikerede sit liv til selv at gøre den samme forskel for andre
  3. Ny bog er en guldgrube af originalitet fra 2.500 års pædagogikhistorie
    Hvordan skal barnet formes? Hvem bestemmer, hvad der sker i skolen? 25 originale tekster om opdragelse, pædagogik og undervisning byder sig til i ny bog
  4. Organisationer: Børn afviser tilbud om nødundervisning, fordi de ikke vil skille sig ud
    Det er ikke sjovt at føle sig anderledes, og derfor afviser flere børn og unge tilbuddet om nødundervisning, selv om de har behov for det, lyder det fra flere organisationer. Også forældre kan opleve tilbuddet som stigmatiserende
  5. Studerende: Fortæl os, hvad vi gør galt – ellers forbedrer vi os aldrig
    Universiteterne svigter, når de ikke giver studerende en begrundelse for deres eksamenskarakterer. Det bør gøres obligatorisk at give studerende feedback på deres opgaver. For ellers bliver det umuligt nogensinde at forbedre sig, skriver studerende Mathilde Brun i dette debatindlæg
  6. Reformpædagogik - hvad var det nu, det var?
    Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  7. Perfekthedskultur
    Det er fuldstændig overset, at de unge er i gang med at udvikle kompetencer i vores hyperkomplekse samfund, som kræver enormt meget af vores personlige engagement, individuelle præstationer og kreative potentiale. Vi kan da godt tilstræbe et system, hvor de unge går i gang med en videregående uddannelse som 19-årige og bliver boende hjemme hos mor og far, indtil de er færdige med studierne. Men er det det vi vil?
  8. Det var en god tid for Danmark ...
    Danskere er i mange år blevet undervist ud fra mangelfuldt undervisningsmateriale i forhold til Danmarks kolonihistorie. Men de seneste 10-15 år er der sket et markant skifte. Nyere undervisningsmateriale til folkeskolen behandler emnet nøgternt, nuanceret og uden nostalgi, mener forskere