Emne

ungdomskriminalitet

Læserbrev
26. september 2008

Studehandel rammer de svageste

EF- domstolens afgørelse om familiesammenføring har givet en lang næse til VKO regering for deres ulovlig praksis. Men nu skal der indhentes kompensation fra Dansk Folkeparti (DF) for at stramme yderligere op for herboende etniske minoriteter
Analyse
15. september 2008

Kriminaliteten kan nedbringes med uddannelser

Der er fokus på straffe og på kriminalitet. Men hvad er det kriminelle landskab, og kan det politisk kultiveres bedre?
5. september 2008

IBM: Lad borgerne overvåge hinanden

IBM anbefaler politiet at anvende borgeres optagelser af andre borgere mere systematisk. Ny teknologi gør det let at gennemføre, men politiet er ikke begejstrede for forslaget. I praksis kan forslaget let blive til Stasi 2.0, advarer ekspert
IBM anbefaler politiet at anvende borgeres optagelser af andre borgere mere systematisk. Ny teknologi gør det let at gennemføre, men politiet er ikke begejstrede for forslaget. I praksis kan forslaget let blive til Stasi 2.0, advarer ekspert
Læserbrev
16. august 2008

Ønsker det tavse flertal mere forebyggelse?

Den politiske verden sætter straf over forebyggelse, og medierne ruller sig lystigt i tragedier uden at føle sig forpligtet til refleksion i et større perspektiv
Der skal mindre straf og mere forebyggelse til for at mindske unges kriminalitet. Men tør politikerne satse sparepenge på det? Model
Kronik
14. april 2008

Holland - et skræmmebillede

Når Holland tidligere end Danmark oplevede 'bål i gaden' og er et skridt længere fremme med terrorforebyggelse, kan det skyldes, at Holland også har praktiseret assimilationspolitik på uddannelsesområdet. Landet diskriminerer minoritetselever med de oplevelser af krænkelse og udvikling af 'dem-og-os'-oplevelse, der kan føre til uro
Hollandske byer som Rotterdam og Amsterdam har gennem årene haft voldsomme problemer med store grupper af unge drenge, der udøver vold og kriminalitet.
Nyhed
20. februar 2008

Fogh: De unge burde være glade og taknemmelige

Han gik til valg på hårdere straffe til kriminelle indvandrere. Men de seneste dages optøjer er ikke samfundets ansvar, fastslår statsministeren. De unge burde være glade og taknemmelige
Det er ikke samfundets skyld, at de unge indvandrere brænder biler af, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der afviser at der skulle være noget galt med regeringens tidligere annoncerede strategi overfor kriminelle indvandrere.
11. februar 2008

Demonstration mod drab

Op imod 10.000 mennesker demonstrerede lørdag i Sarajevo mod ungdomskriminalitet. Det skete med afsæt i et brutalt drab på en 17-årig dreng, der har skabt furore i den bosniske hovedstad
Læserbrev
22. september 2007

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
30. juni 2001

Skærsommernats-rave

Rave-parties, disse løsslupne og støjende fester, der organiseres af og for unge, er på det sidste blevet en landeplage i Frankrig, selvfølgelig under den globaliserede angelsaksiske betegnelse, selv om franskmændene måske opfatter ordet rave som rêve...
11. december 2001

Hastværksregering

FOLKETINGETS formand, Ivar Hansen, forsvarer i Politiken den fremgangsmåde, regeringspartierne i forlængelse af Venstres valgkamp synes at praktisere i regeringens første 100 dage...

Sider

  • Baggrund
    19. oktober 2017

    VK-regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det fik ikke de unge til at begå mindre kriminalitet. Tværtimod

    14-årige, som blev straffet, da den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet og klarede sig dårligere i skolen, end før lavalderen blev sænket. Det viser ny undersøgelse. Dansk Folkeparti ønsker lavalderen sænket til 12 år som led i ny ungdomskriminalitetspakke
    Når helt unge bliver straffet, tager de ofte identiteten som kriminel på sig. De opsøger kriminelle fællesskaber, for nu har de fået at vide, at det er der, de hører til. De bliver hevet væk fra skolen og møder måske andre unge, der har samme problemer, siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker ved VIVE.
  • Baggrund
    16. oktober 2009

    Hvis bare der kommer nogen og henter dem, når de bliver løsladt

    Mens politikerne diskuterer sænkelsen af den kriminelle lavalder, fodlænker og forebyggelse frem for straf, sidder en flok 15-18-årige drenge i den sikrede institution Sønderbro på Amager og venter på deres dom
    Opvarmning. Ahmad er for nylig blevet dømt for vold. En time om dagen må han og de andre unge på den sikrede institution Sønderbro være udenfor. Tre gange om ugen er der fodboldkamp mellem Sønderbros Øst- og Vestafdeling. Ahmad er en af de bedste på fodboldholdet.
  • Kronik
    23. oktober 2018

    Søren Pape Poulsen: Vi sætter ikke børn og unge i fængsel – punktum

    Desværre er reformen, der skal sikre en ny og helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet, blevet mødt af fejlagtig og usaglig kritik. Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren
    Desværre er reformen, der skal sikre en ny og helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet, blevet mødt af fejlagtig og usaglig kritik. Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren
  • Interview
    13. juni 2015

    ’Det er en lille procentdel, der laver lort herude’

    Hvis man skal ungdomskriminalitet til livs, skal man hjælpe og ikke straffe de unge rødder, mener Mirza Halimic fra Vollsmose, der selv har lavet ballade. På samme måde arbejder politiet ikke med nultolerance, for straf er langtfra den eneste løsning på problemerne, siger de
    Mirza Halimic er tidligere ‘spasmager’ i Vollsmose, men i dag har han skiftet vennegruppe og studerer på Tietgen Business. Samtidig er han med i Odense Kommunes Hakuna Matata-projekt, hvor han fungerer som gadeplansmedarbejder sammen med kommunens medarbejdere.
  • Ungdomskriminalitet
    15. maj 2021

    Aarhus Kommune: Ungdomskriminalitetsnævn tilsidesætter børns retssikkerhed

    Justitsministeriet er i gang med en større evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnets virksomhed. En af de kommuner, der har størst erfaring med nævnet siden starten i 2019, er langtfra tilfreds. Målgruppen rammer skævt, og børns retssikkerhed bliver tilsidesat, mener Aarhus Kommune
    I Aarhus Kommune er begejstringen over Ungdomskriminalitetsnævnet til at overse. Nævnet vurderes ikke at være »det relevante værktøj til kriminalitetsforebyggende arbejde«, rammerne er »meget uhensigtsmæssige«, og der sker en »tilsidesættelse af børnenes retssikkerhed«.
  • Baggrund
    3. oktober 2015

    Ramzi, sheriffen og den hårde kerne

    Trods faldende ungdomskriminalitet findes der stadig børn og unge, som bliver kriminelle. Den nye regering vil møde dem med mere konsekvens og straf. Men hvem er de unge? Og hvad skal der til for at få dem på ret kurs?
    Den sikrede institution Sønderbro er ikke et fængsel, men en aflåst institution for unge, der har begået alvorlig kriminalitet. De har hver deres værelse, men cigaretter, lighter og deodorant er låst inde på kontoret i et skab for at undgå, at de unge skader sig selv eller andre
  • Interview
    5. juli 2018

    S: Der er ikke en systematik i håndteringen af kriminelle børn og unge

    I fredags vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet med tiltag om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der kan pålægge børn ned til 13-årsalderen at udføre samfundstjeneste. Det kunne lyde som straf til børn, men det afviser Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen
    »Vi har omkring 740 unge, der begår alvorlig kriminalitet. Den gruppe svigter man, hvis man ikke tidligt får øje på dem og i stedet lader dem blive hårdkogte kriminelle. For os handler det om, at man får stoppet fødekæden til kriminaliteten og griber ind første gang, de begår lovbrud, og hjælper dem tilbage på rette køl.« siger Trine Bramsen til Information.
  • Interview
    10. oktober 2009

    Giv de drenge noget bedre at slås for

    I den fortsatte konflikt omkring narkotikamarkedet har forståelsen for tilstrømningen til Hells Angels fyldt forbavsende lidt, selv om deres håndlangere i AK81 har været særdeles aktive og i medlemsmæssig fremgang, siger forfatter og redaktør af tidsskriftet Social Kritik, Benny Lihme
    Hvor store forskelle? Det kan virke underligt, når man har læst deres journaler. Men de vil have job, hus og bil. De vil have en dejlig kvinde. Det er deres drøm, forklarer Benny Lihme om de unge, bandekrigen handler om.