Menu
Log ind

Emne

ungdomsuddannelse

Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Ungdomsuddannelserne kæmper om færre unge, og det kan lukke uddannelser

Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

At fjerne vores eksaminer på HF er ikke en hjælp - tværtimod stiller det os ringere

Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg

Vi skal ikke blindt sende alle vores børn i gymnasiet

På søndag skal en ny generation vælge ungdomsuddannelse. Når snakken falder på uddannelsesvalg ved aftensmadsbordet, skal vi forældre være opmærksomme på de mange gode muligheder en erhvervsuddannelse kan give. Gymnasiet er ikke den eneste vej, skriver Jannik Bay (DA) i dette debatindlæg

Unge bør kunne blive testet for klamydia i frikvarteret

Når man går på en ungdomsuddannelse i Norge, har man en såkaldt helsesygeplejerske til rådighed, som kan hjælpe med alt fra prævention til psykiske problemer. En lignende ordning kunne hjælpe danske unge, skriver folketingskandidat Jonas Hulgaard Ammundsen (EL) i dette debatindlæg

Giv unge med fysisk og psykisk handicap bedre rammer i uddannelsessystemet

Vores uddannelsessystem skal være meget mere fleksibelt, så unge, der har fysiske eller psykiske handicap, får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse, skriver en lærer i dette debatindlæg. 
Copenhagen Skills i Bella Centeret. Regeringen vil afsætte to mia. kr. for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme
Omkring 20-25 procent af de unge kæmper med så store problemer, når de forlader folkeskolen, at alt for mange ikke får en ungdomsuddannelse. I Randers har man skabt en forberedende ungdomsskole, der koordinerer uddannelse med beskæftigelse og socialpolitik, og som samtidig siger: Vi skal styrke vores elever menneskeligt, så de kommer til at tro på sig selv og får mod på livet.

En god socialpolitik sætter den enkelte borger i centrum

Med et ensidigt fokus på videns- og evidensbaseret socialpolitik forsømmer vi at myndiggøre borgeren og anerkende den enkeltes specifikke behov

Riisagers frihedsfloskler er ingen kompensation for nedskæringer

Læserbrev

Hvorfor dygtiggøre sig, hvis man kan få flere penge for at ligge på sofaen

Efter skoleydelsen blev beskåret drastisk, er elevtallet raslet ned på produktionsskolerne. For i dag betaler vi de unge flere penge for at lave ingenting, i stedet for at dygtiggøre sig, så de med tiden kan få en uddannelse til gavn for dem selv og for samfundet

Ungdomsuddannelserne kan få frihedsgrader til gengæld for besparelser

Undervisningsminister Merete Riisager forstår godt frustrationen på ungdomsuddannelserne. Hun vil give skolerne større frihedsgrader, som kan gøre dem bedre i stand til at skære ned, uden at det går ud over undervisningen

Sider

Mest læste

  1. Uddannelse styrker lighed og vækst
    Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. Elever flygter fra efterskolerne
    Hver syvende efterskoleelev afbryder sin uddannelse i utide. Det er især storbybørnene, som skolerne har svært ved at fastholde - og regeringens besparelser vil forværre problemerne, mener efterskoleformand
  3. Unge skal vide der er et alternativ til gymnasiet
    Gymnasierne er ikke gode nok til at sortere eleverne fra, og taxametersystemet risikerer at øge frafaldet, mener leder af Center For Ungdomsvejledning i København
  4. Børn der ikke kan lege bliver dårligt fungerende voksne
    Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  5. Mit sprog er min verden
    Familien satte sig blot til rette og så fjernsyn. De talte overhovedet ikke med pigen. Rapport fra en hospitalsseng
  6. Min søn har givet systemet fingeren
    ’Bare han ikke bliver stiknarkoman på kontanthjælp,’ plejede jeg at sige i afmagt. Men ikke i dag. Min dreng har vist mig, at det er muligt at hoppe af samlebåndet – at der er et alternativ til politikernes ønske om at strømline de unge. Og mor er ved at revne af stolthed
  7. Psykiske problemer er skyld i frafald på ungdomsuddannelser
    Unges psykiske problemer begynder ofte på ungdomsuddannelserne, hvor 60 procent af frafaldet skyldes psykiske problemer. Gymnasier og erhvervsskoler har for få ressourcer til studievejledere og for lidt fokus på psykisk trivsel, mener elever, lærere og Psykiatrifonden
  8. Forsker: De mange funktionelle analfabeter eksisterer ikke
    Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere