Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

ungdomsuddannelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge med en erhvervsuddannelse i rygsækken klarer sig bedre end unge, som kun har studenterhuen. Arkivfoto.

Ungdomsuddannelserne skal belønnes for at optage de rigtige, ikke de mange

Gymnasierne skal optage de rigtige, ikke de mange. Det kræver en ændring i statens tilskudssystem, så optaget ikke er det afgørende for uddannelsernes økonomi, skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, i dette debatindlæg
»Med regeringens melding om, at de er en uddannelsesregering, så burde det her være en god mulighed for at vise, at de også er villige til at investere mere i uddannelse,« siger Katrine Robsøe, der er undervisningsordfører for De Radikale, der ligesom SF og Enhedslisten vil have tilført flere penge til ungdomsuddannelserne i forbindelse med finansloven.

Finanslovsforhandlinger: Støttepartier vil investere mere i unges uddannelse

Der skal sættes flere penge af til ungdomsuddannelserne og de udsatte unge på den Forberedende Grunduddannelse, mener regeringens støttepartier, og ønsket har SF, De Radikale og Enhedslisten med til finanslovsforhandlingerne
»De store danske private medier har faktisk brug for samfundsfagslærerne til at lære unge mennesker om værdien af solid dansk journalistik,« skriver samfundsfagslærer Johanne Littrup. Arkivfoto.

Unge mennesker skal introduceres til redaktionelle medier for at blive kritiske medborgere

Det har aldrig været nemmere at finde gratis informationer, men samtidig er samfundsfagslærernes adgang til troværdige medier blevet begrænset, skriver samfundsfagslærer Johanne Littrup, der bakkes op af 153 samfundsfagslærere fra hele landet
Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Ungdomsuddannelserne kæmper om færre unge, og det kan lukke uddannelser

Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

At fjerne vores eksaminer på HF er ikke en hjælp - tværtimod stiller det os ringere

Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg

Vi skal ikke blindt sende alle vores børn i gymnasiet

På søndag skal en ny generation vælge ungdomsuddannelse. Når snakken falder på uddannelsesvalg ved aftensmadsbordet, skal vi forældre være opmærksomme på de mange gode muligheder en erhvervsuddannelse kan give. Gymnasiet er ikke den eneste vej, skriver Jannik Bay (DA) i dette debatindlæg

Unge bør kunne blive testet for klamydia i frikvarteret

Når man går på en ungdomsuddannelse i Norge, har man en såkaldt helsesygeplejerske til rådighed, som kan hjælpe med alt fra prævention til psykiske problemer. En lignende ordning kunne hjælpe danske unge, skriver folketingskandidat Jonas Hulgaard Ammundsen (EL) i dette debatindlæg

Giv unge med fysisk og psykisk handicap bedre rammer i uddannelsessystemet

Vores uddannelsessystem skal være meget mere fleksibelt, så unge, der har fysiske eller psykiske handicap, får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse, skriver en lærer i dette debatindlæg. 
Copenhagen Skills i Bella Centeret. Regeringen vil afsætte to mia. kr. for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme
Omkring 20-25 procent af de unge kæmper med så store problemer, når de forlader folkeskolen, at alt for mange ikke får en ungdomsuddannelse. I Randers har man skabt en forberedende ungdomsskole, der koordinerer uddannelse med beskæftigelse og socialpolitik, og som samtidig siger: Vi skal styrke vores elever menneskeligt, så de kommer til at tro på sig selv og får mod på livet.

En god socialpolitik sætter den enkelte borger i centrum

Med et ensidigt fokus på videns- og evidensbaseret socialpolitik forsømmer vi at myndiggøre borgeren og anerkende den enkeltes specifikke behov

Sider

Mest læste

  1. Uddannelse styrker lighed og vækst
    Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. Unge mennesker skal introduceres til redaktionelle medier for at blive kritiske medborgere
    Det har aldrig været nemmere at finde gratis informationer, men samtidig er samfundsfagslærernes adgang til troværdige medier blevet begrænset, skriver samfundsfagslærer Johanne Littrup, der bakkes op af 153 samfundsfagslærere fra hele landet
  3. I Danmark er jeg født hvor har jeg hjemme?
    Den officielle udgave af danskhed tager udgangspunkt i et samfund før 1970, som ligger meget langt fra den virkelighed, dagens unge også etnisk danske befinder sig i. Hvis folkeskolen fortsat skal skabe national sammenhængskraft, må de unge kunne genfinde sig selv i forestillingen om det at være dansk
  4. Ungdomsuddannelserne skal belønnes for at optage de rigtige, ikke de mange
    Gymnasierne skal optage de rigtige, ikke de mange. Det kræver en ændring i statens tilskudssystem, så optaget ikke er det afgørende for uddannelsernes økonomi, skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, i dette debatindlæg
  5. Generationen, der gør sin værdi op i tal
    Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay
  6. Børn der ikke kan lege bliver dårligt fungerende voksne
    Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  7. Forsker: De mange funktionelle analfabeter eksisterer ikke
    Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
  8. Manglende modersmåls-undervisning tynger indlæringen
    Ny evaluering anbefaler at satse mere på modersmåls-undervisningen. Regeringens afskaffelse af undervisningen har haft katastrofale følger for de tosprogede børn, påpeger skolefolk