Emne

ungdomsuddannelse

At fjerne vores eksaminer på HF er ikke en hjælp - tværtimod stiller det os ringere

Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg

Vi skal ikke blindt sende alle vores børn i gymnasiet

På søndag skal en ny generation vælge ungdomsuddannelse. Når snakken falder på uddannelsesvalg ved aftensmadsbordet, skal vi forældre være opmærksomme på de mange gode muligheder en erhvervsuddannelse kan give. Gymnasiet er ikke den eneste vej, skriver Jannik Bay (DA) i dette debatindlæg

Unge bør kunne blive testet for klamydia i frikvarteret

Når man går på en ungdomsuddannelse i Norge, har man en såkaldt helsesygeplejerske til rådighed, som kan hjælpe med alt fra prævention til psykiske problemer. En lignende ordning kunne hjælpe danske unge, skriver folketingskandidat Jonas Hulgaard Ammundsen (EL) i dette debatindlæg

Giv unge med fysisk og psykisk handicap bedre rammer i uddannelsessystemet

Vores uddannelsessystem skal være meget mere fleksibelt, så unge, der har fysiske eller psykiske handicap, får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse, skriver en lærer i dette debatindlæg. 

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme

En god socialpolitik sætter den enkelte borger i centrum

Med et ensidigt fokus på videns- og evidensbaseret socialpolitik forsømmer vi at myndiggøre borgeren og anerkende den enkeltes specifikke behov

Hvorfor dygtiggøre sig, hvis man kan få flere penge for at ligge på sofaen

Efter skoleydelsen blev beskåret drastisk, er elevtallet raslet ned på produktionsskolerne. For i dag betaler vi de unge flere penge for at lave ingenting, i stedet for at dygtiggøre sig, så de med tiden kan få en uddannelse til gavn for dem selv og for samfundet

Ungdomsuddannelserne kan få frihedsgrader til gengæld for besparelser

Undervisningsminister Merete Riisager forstår godt frustrationen på ungdomsuddannelserne. Hun vil give skolerne større frihedsgrader, som kan gøre dem bedre i stand til at skære ned, uden at det går ud over undervisningen

Eksperter: Nedskæringer på ungdomsuddannelser vil øge uligheden

Trods stigende elevtal har de gymnasielle uddannelser mistet over 1.000 lærere under de sidste to års nedskæringer. Erhvervsuddannelserne melder også om flere lærerfyringer. Når der bliver færre lærere pr. elev, går det især ud over de svageste elever, påpeger ekspert

Sider

Mest læste

  1. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. ’Bare han ikke bliver stiknarkoman på kontanthjælp,’ plejede jeg at sige i afmagt. Men ikke i dag. Min dreng har vist mig, at det er muligt at hoppe af samlebåndet – at der er et alternativ til politikernes ønske om at strømline de unge. Og mor er ved at revne af stolthed
  3. Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  4. Den officielle udgave af danskhed tager udgangspunkt i et samfund før 1970, som ligger meget langt fra den virkelighed, dagens unge også etnisk danske befinder sig i. Hvis folkeskolen fortsat skal skabe national sammenhængskraft, må de unge kunne genfinde sig selv i forestillingen om det at være dansk
  5. Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
  6. Hver femte studerende på humaniora dropper ud Jurastuderende hører til blandt de mest målrettede unge på de videregående uddannelser. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at mens kun fire procent falder fra på jura, forlader omkring 20 procent af de studerende på de humanistiske kandidatuddannelser universitetet...
  7. Hver syvende efterskoleelev afbryder sin uddannelse i utide. Det er især storbybørnene, som skolerne har svært ved at fastholde - og regeringens besparelser vil forværre problemerne, mener efterskoleformand
  8. Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg