Emne

ungdomsuddannelse

Uddannelse til unge udsatte går i fisk

Læserbrev

Det frie skole-fravalg

Læserbrev

Voksne skal ikke på ungdomsskoler

Læserbrev

’I begyndelsen tænkte jeg, at det var mærkeligt, at jeg skulle have en mentor’

Sebastian er anbragt, og statistisk set klarer anbragte børn sig dårligere i skolen end andre. Derfor har Sebastian en mentor, der skal ruste ham fagligt. Desværre for andre anbragte børn mangler der mentorer

Indsatsen for unge uden uddannelse halter

Knap hver tredje i en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De risikerer at blive tabt, fordi de forskellige systemer omkring dem ikke taler sammen, viser ny rapport

Psykiske problemer er skyld i frafald på ungdomsuddannelser

Unges psykiske problemer begynder ofte på ungdomsuddannelserne, hvor 60 procent af frafaldet skyldes psykiske problemer. Gymnasier og erhvervsskoler har for få ressourcer til studievejledere og for lidt fokus på psykisk trivsel, mener elever, lærere og Psykiatrifonden

Hos mig er det i al fald ikke studenterhuen, der trykker

Mens mine venner har fejret deres studenterhuer, har jeg bibbet varer ind i Kvickly og skrevet freelancejournalistik. Det kan godt være, at de har styr på Pytagoras og oldtidskundskab, men jeg har styr på mine drømme og en plan for, hvordan jeg når dem uden at lade mig kue af konkurrencestaten

Vi udelukker dem på kanten fra at bidrage til arbejdsmarkedet

Ambitionerne om at give 95 procent en ungdomsuddannelse og den sideløbende strategi med at gøre ufaglærte til faglærte, holder desværre udsatte unge uden for fællesskabet

Min søn har givet systemet fingeren

’Bare han ikke bliver stiknarkoman på kontanthjælp,’ plejede jeg at sige i afmagt. Men ikke i dag. Min dreng har vist mig, at det er muligt at hoppe af samlebåndet – at der er et alternativ til politikernes ønske om at strømline de unge. Og mor er ved at revne af stolthed

En genudsendelse af den store karakterkamp

Venstre-regeringens kommende gymnasiereform ser ud til at få et snævert fokus på adgangskrav, mindre valgfrihed og mere karrierefokus. At flere unge får en ungdomsuddannelse, og måske endda en bedre, virker mindre vigtigt i den årelange kamp om karakterkrav til gymnasiet

Sider

Mest læste

  1. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. ’Bare han ikke bliver stiknarkoman på kontanthjælp,’ plejede jeg at sige i afmagt. Men ikke i dag. Min dreng har vist mig, at det er muligt at hoppe af samlebåndet – at der er et alternativ til politikernes ønske om at strømline de unge. Og mor er ved at revne af stolthed
  3. Mens mine venner har fejret deres studenterhuer, har jeg bibbet varer ind i Kvickly og skrevet freelancejournalistik. Det kan godt være, at de har styr på Pytagoras og oldtidskundskab, men jeg har styr på mine drømme og en plan for, hvordan jeg når dem uden at lade mig kue af konkurrencestaten
  4. Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay
  5. Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
  6. Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  7. Vores uddannelsessystem skal være meget mere fleksibelt, så unge, der har fysiske eller psykiske handicap, får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse, skriver en lærer i dette debatindlæg. 
  8. Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg