Emne

ungdomsuddannelse

Voksne skal ikke på ungdomsskoler

Læserbrev

’I begyndelsen tænkte jeg, at det var mærkeligt, at jeg skulle have en mentor’

Sebastian er anbragt, og statistisk set klarer anbragte børn sig dårligere i skolen end andre. Derfor har Sebastian en mentor, der skal ruste ham fagligt. Desværre for andre anbragte børn mangler der mentorer

Indsatsen for unge uden uddannelse halter

Knap hver tredje i en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De risikerer at blive tabt, fordi de forskellige systemer omkring dem ikke taler sammen, viser ny rapport

Psykiske problemer er skyld i frafald på ungdomsuddannelser

Unges psykiske problemer begynder ofte på ungdomsuddannelserne, hvor 60 procent af frafaldet skyldes psykiske problemer. Gymnasier og erhvervsskoler har for få ressourcer til studievejledere og for lidt fokus på psykisk trivsel, mener elever, lærere og Psykiatrifonden

Hos mig er det i al fald ikke studenterhuen, der trykker

Mens mine venner har fejret deres studenterhuer, har jeg bibbet varer ind i Kvickly og skrevet freelancejournalistik. Det kan godt være, at de har styr på Pytagoras og oldtidskundskab, men jeg har styr på mine drømme og en plan for, hvordan jeg når dem uden at lade mig kue af konkurrencestaten

Vi udelukker dem på kanten fra at bidrage til arbejdsmarkedet

Ambitionerne om at give 95 procent en ungdomsuddannelse og den sideløbende strategi med at gøre ufaglærte til faglærte, holder desværre udsatte unge uden for fællesskabet

Min søn har givet systemet fingeren

’Bare han ikke bliver stiknarkoman på kontanthjælp,’ plejede jeg at sige i afmagt. Men ikke i dag. Min dreng har vist mig, at det er muligt at hoppe af samlebåndet – at der er et alternativ til politikernes ønske om at strømline de unge. Og mor er ved at revne af stolthed

En genudsendelse af den store karakterkamp

Venstre-regeringens kommende gymnasiereform ser ud til at få et snævert fokus på adgangskrav, mindre valgfrihed og mere karrierefokus. At flere unge får en ungdomsuddannelse, og måske endda en bedre, virker mindre vigtigt i den årelange kamp om karakterkrav til gymnasiet

Karakterkrav fører til social blindhed

Jeg er vokset op i en rigtig hvid danskerghetto, men gymnasieklassen blev min redning, for her var elever fra alle socialklasser og nationaliteter. Det er den mangfoldighed, som regeringen vil dræbe med sine karakterkrav

Drop uddannelsessnobberiet

Det er en god idé at slå automatpiloten fra, når man vælger uddannelse. Men det er også på tide at hæve kvaliteten på teknisk skole. Vi skal begynde at tale mere om kvalitet, bæredygtighed og værdsætte glæden ved at skabe noget med hænderne.

Sider

Mest læste

  1. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. Den officielle udgave af danskhed tager udgangspunkt i et samfund før 1970, som ligger meget langt fra den virkelighed, dagens unge også etnisk danske befinder sig i. Hvis folkeskolen fortsat skal skabe national sammenhængskraft, må de unge kunne genfinde sig selv i forestillingen om det at være dansk
  3. Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  4. Unges psykiske problemer begynder ofte på ungdomsuddannelserne, hvor 60 procent af frafaldet skyldes psykiske problemer. Gymnasier og erhvervsskoler har for få ressourcer til studievejledere og for lidt fokus på psykisk trivsel, mener elever, lærere og Psykiatrifonden
  5. Gymnasierne er ikke gode nok til at sortere eleverne fra, og taxametersystemet risikerer at øge frafaldet, mener leder af Center For Ungdomsvejledning i København
  6. Udgifterne til specialundervisning eksploderer, og flere elever sendes på specialskole. Men det er ikke nødvendigvis en god ide - under hver femte elev på specialskoler får efterfølgende en uddannelse. Udskillelsen fra folkeskolen er stigmatiserende, vurderer eksperter
  7. Hver syvende efterskoleelev afbryder sin uddannelse i utide. Det er især storbybørnene, som skolerne har svært ved at fastholde - og regeringens besparelser vil forværre problemerne, mener efterskoleformand
  8. Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay