Emne

ungdomsuddannelse

Karakterræset giver os angst

Vi skal se på hinanden som mennesker i stedet for maskiner, der skal præstere og kunne gøre alting rigtigt i første hug

Tro håb og matematik

Det er ikke en lovmæssighed, at børn, som er anbragt uden for hjemmet på grund af vold, misbrug eller omsorgssvigt, skal klare sig ringere end alle andre

Generationen, der gør sin værdi op i tal

Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay

VUC driver skole – ikke forretning

Man kunne med rette have kritiseret os, hvis vi havde presset kursister sammen i overfyldte lokaler uden ordentligt udstyr, og havde brugt rub og stub på løn og almindelig drift. Men det har vi ikke

Gå hele vejen, Antorini!

Hvis Antorini virkelig mener, at danske børn skal have lige vilkår og den bedste uddannelse uanset pengepung, postadresse og podernes forældrebaggrund, så bør de ikke nøjes med ungdomsuddannelserne, men tage opgøret med privat- og friskolerne med i en samlet revision

Incitament til hvad?

Politikerne har skabt en såkaldt incitamentsstruktur, der skal få unge hurtigt gennem uddannelsessystemet. Men de unge kan ikke gennemskue den, og derfor snubler mange, før de overhovedet begynder på en uddannelse

Unge skal dufte erhversskolerne

Vi er udfordret, fordi en stor gruppe unge ikke ved, hvad en erhvervsuddannelse er og kan føre til

Forvirringen er til et 12-tal

De unge fangede budskabet om, at uddannelse er vejen frem, men pludselig er det ikke godt nok. Nu adgangsbegrænses der på ungdomsuddannelserne uden præcis grund

Gymnasieelever vil have bedre vejledning

I morgen begynder forhandlingerne om en reform af erhvervs- uddannelserne. Stik imod hvad regeringen siger, mener eleverne, at det kræver bedre vejledning til alle, hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse

Et gymnasium til tiden

Vi skal ikke være bange for at stigmatisere ved at udpege problemer. Men det giver ikke mening at tale om A- og B-gymnasier. Gymnasierne er én samlet sektor, som udjævner uddannelsespolitiske skel, der historisk har delt befolkningen

Sider

Mest læste

  1. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  3. Unges psykiske problemer begynder ofte på ungdomsuddannelserne, hvor 60 procent af frafaldet skyldes psykiske problemer. Gymnasier og erhvervsskoler har for få ressourcer til studievejledere og for lidt fokus på psykisk trivsel, mener elever, lærere og Psykiatrifonden
  4. Udgifterne til specialundervisning eksploderer, og flere elever sendes på specialskole. Men det er ikke nødvendigvis en god ide - under hver femte elev på specialskoler får efterfølgende en uddannelse. Udskillelsen fra folkeskolen er stigmatiserende, vurderer eksperter
  5. Gymnasierne er ikke gode nok til at sortere eleverne fra, og taxametersystemet risikerer at øge frafaldet, mener leder af Center For Ungdomsvejledning i København
  6. Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
  7. Hver syvende efterskoleelev afbryder sin uddannelse i utide. Det er især storbybørnene, som skolerne har svært ved at fastholde - og regeringens besparelser vil forværre problemerne, mener efterskoleformand
  8. Elever på landets ungdomsuddannelser kæmper med psykiske problemer, der i sidste ende får dem til at droppe uddannelsen. Hjælpen er sparsom og afhænger af lokale initiativer