Emne

ungdomsuddannelse

Karakterkrav fører til social blindhed

Jeg er vokset op i en rigtig hvid danskerghetto, men gymnasieklassen blev min redning, for her var elever fra alle socialklasser og nationaliteter. Det er den mangfoldighed, som regeringen vil dræbe med sine karakterkrav

Drop uddannelsessnobberiet

Det er en god idé at slå automatpiloten fra, når man vælger uddannelse. Men det er også på tide at hæve kvaliteten på teknisk skole. Vi skal begynde at tale mere om kvalitet, bæredygtighed og værdsætte glæden ved at skabe noget med hænderne.

Karakterræset giver os angst

Vi skal se på hinanden som mennesker i stedet for maskiner, der skal præstere og kunne gøre alting rigtigt i første hug

Tro håb og matematik

Det er ikke en lovmæssighed, at børn, som er anbragt uden for hjemmet på grund af vold, misbrug eller omsorgssvigt, skal klare sig ringere end alle andre

Generationen, der gør sin værdi op i tal

Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay

VUC driver skole – ikke forretning

Man kunne med rette have kritiseret os, hvis vi havde presset kursister sammen i overfyldte lokaler uden ordentligt udstyr, og havde brugt rub og stub på løn og almindelig drift. Men det har vi ikke

Gå hele vejen, Antorini!

Hvis Antorini virkelig mener, at danske børn skal have lige vilkår og den bedste uddannelse uanset pengepung, postadresse og podernes forældrebaggrund, så bør de ikke nøjes med ungdomsuddannelserne, men tage opgøret med privat- og friskolerne med i en samlet revision

Incitament til hvad?

Politikerne har skabt en såkaldt incitamentsstruktur, der skal få unge hurtigt gennem uddannelsessystemet. Men de unge kan ikke gennemskue den, og derfor snubler mange, før de overhovedet begynder på en uddannelse

Unge skal dufte erhversskolerne

Vi er udfordret, fordi en stor gruppe unge ikke ved, hvad en erhvervsuddannelse er og kan føre til

Forvirringen er til et 12-tal

De unge fangede budskabet om, at uddannelse er vejen frem, men pludselig er det ikke godt nok. Nu adgangsbegrænses der på ungdomsuddannelserne uden præcis grund

Sider

Mest læste

  1. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. ’Bare han ikke bliver stiknarkoman på kontanthjælp,’ plejede jeg at sige i afmagt. Men ikke i dag. Min dreng har vist mig, at det er muligt at hoppe af samlebåndet – at der er et alternativ til politikernes ønske om at strømline de unge. Og mor er ved at revne af stolthed
  3. Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  4. Den officielle udgave af danskhed tager udgangspunkt i et samfund før 1970, som ligger meget langt fra den virkelighed, dagens unge også etnisk danske befinder sig i. Hvis folkeskolen fortsat skal skabe national sammenhængskraft, må de unge kunne genfinde sig selv i forestillingen om det at være dansk
  5. Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
  6. Hver femte studerende på humaniora dropper ud Jurastuderende hører til blandt de mest målrettede unge på de videregående uddannelser. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at mens kun fire procent falder fra på jura, forlader omkring 20 procent af de studerende på de humanistiske kandidatuddannelser universitetet...
  7. Hver syvende efterskoleelev afbryder sin uddannelse i utide. Det er især storbybørnene, som skolerne har svært ved at fastholde - og regeringens besparelser vil forværre problemerne, mener efterskoleformand
  8. Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg