Emne

ungdomsuddannelse

Gymnasieelever vil have bedre vejledning

I morgen begynder forhandlingerne om en reform af erhvervs- uddannelserne. Stik imod hvad regeringen siger, mener eleverne, at det kræver bedre vejledning til alle, hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse

Et gymnasium til tiden

Vi skal ikke være bange for at stigmatisere ved at udpege problemer. Men det giver ikke mening at tale om A- og B-gymnasier. Gymnasierne er én samlet sektor, som udjævner uddannelsespolitiske skel, der historisk har delt befolkningen

Gruppen uden chance

Gruppen, der er blevet kendt som ’funktionelle analfabeter’, får også en ungdomsuddannelse. Karakterer kan derfor ikke bruges til at sige, om man kan klare erhvervsskolen eller gymnasiet

De unge skal have attraktive tilbud

Undervisningen inden for fagretningerne skal give eleverne de samme grundlæggende kompetencer – dog med udgangspunkt i det faglige område, de vælger

Erhvervsskolereformen er ikke det, de unge vil have

På erhvervsskolerne er vi i tvivl om, hvorvidt regeringens reform vil kunne få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For de unge får ikke det, de efterspørger: ungdomsmiljø og tid til at vælge

Forsker: De mange funktionelle analfabeter eksisterer ikke

Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere

Uddannelser skal tænkes holistisk

Vi er bekymrede over, at man fra politisk hold forpasser muligheden for at fremtidssikre hele ungdomsuddannelsessystemet

En forbedring for de få

Det er letkøbt, at DA og LO side om side med undervisningsministeren taler varmt for erhvervsskolereformen, da den ikke rører et komma ved de to tredjedele af de faglige uddannelser, som arbejdsmarkedets parter har ansvar for, nemlig praktikken

’Vi må max være en skraldespand’

Ingen taler om de unge, der vil falde igennem, hvis regeringen gennemfører skærpede adgangskrav på ungdomsuddannelserne. De produktionsskoler, der står parat som alternativ, må for alt i verden ikke være for attraktive. Der er nemlig heller ingen, som vil betale for de unge, der har brug for en omvej

Erhvervsskoler ønsker sig basisår og ’funny money’

Direktøren for Danske Erhvervsskoler venter i spænding på regeringens udspil til en reform. I mellemtiden er han kommet med sit eget

Sider

Mest læste

  1. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  2. ’Bare han ikke bliver stiknarkoman på kontanthjælp,’ plejede jeg at sige i afmagt. Men ikke i dag. Min dreng har vist mig, at det er muligt at hoppe af samlebåndet – at der er et alternativ til politikernes ønske om at strømline de unge. Og mor er ved at revne af stolthed
  3. Mens mine venner har fejret deres studenterhuer, har jeg bibbet varer ind i Kvickly og skrevet freelancejournalistik. Det kan godt være, at de har styr på Pytagoras og oldtidskundskab, men jeg har styr på mine drømme og en plan for, hvordan jeg når dem uden at lade mig kue af konkurrencestaten
  4. Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay
  5. Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
  6. Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  7. Vores uddannelsessystem skal være meget mere fleksibelt, så unge, der har fysiske eller psykiske handicap, får bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse, skriver en lærer i dette debatindlæg. 
  8. Integration har i alt for lang tid handlet om 'dem' over for 'os'. En sådan opdeling har medført, at vi helt bogstaveligt har flyttet os væk fra hinanden