Emne

ungdomsuddannelse

Er vi rigtig kloge?

Et enkelt IQ-point er omtrent 160.000 kroner værd i øget livsindtægt. Og forskere mener, at et land kan fordoble sit bruttonationalprodukt, hvis den gennemsnitlige IQ kan forhøjes med 10 point

Hjemadressen påvirker unges uddannelsesvalg

Den enkelte unges nabolag spiller en kæmpestor rolle, når han skal vælge mellem en akademisk, pædagogisk eller slet ingen uddannelse. Det viser ny ph.d.

Flere unge fra udsatte boligområder gennemfører en ungdomsuddannelse

En stadig større del af de 15-25-årige i landets udsatte boligområder gennemfører en ungdomsuddannelse. Det har tilsyneladende givet pote at ansætte ’relationsmedarbejdere’, der også laver useriøse ting med de unge

Uddannelseskløft fordrer kvalitetsløft

De der vælger erhvervsuddannelsen oplever ofte, at skolens udstyr slet ikke svarer til virksomhedernes. Man kan ikke uddanne unge til fremtiden med fortidens maskiner

Uddannelse styrker lighed og vækst

Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund

Skoledebat i den blå hule

Linjerne blev forsøgt trukket hårdt op mellem Cepos og socialdemokraten Anne Vang under privatskoledebatten mandag aften. Men debattørerne var enige om, at folkeskolen kan lære af forældrenes engagement i privatskolerne

Den røde hue kan ende som symbol på snyd og ugidelighed

Krav om høje gennemførselsprocenter og taxametersystemet har korrumperet gymnasierne. De faglige krav slækkes, og eleverne kan stort set opføre sig, som det passer dem, for man vil for alt i verden have dem gennem uddannelserne

Pil den røde hue af piedestalen

Undervisningsmiljøet i klasselokalerne, der i sin tid blev bygget til 24 elever, er nu truet økonomisk af loven om klassekvotienten på 28 elever. Det er vist det, der kaldes ironi

Erhvervsuddannelserne er blevet videnssamfundets skraldespand

Mange års enøjet fokus på gymnasierne som redningskrans for den danske konkurrenceevne har undergravet erhvervsuddannelserne, der står tilbage som videnssamfundets skraldespand

’Mennesket er et omvandrende potentialekatalog’

Når arbejdsløsheden topper, sætter det typisk arbejdsgivere i en gunstig position for at finde de bedste talenter. Den stramme talentdiskurs efterlader dog de unge med selvbebrejdelse og skyld, mener flere eksperter.

Sider

Mest læste

  1. Hver femte dansker får aldrig en uddannelse højere end grundskolen. Danmarks Statistik har for første gang tegnet et portræt af gruppen, som politikere i årevis har forsøgt at gøre mindre. Det er mennesker med et væld af komplekse problemer, der skal tages højde for, hvis flere skal gennemføre en uddannelse, mener direktør i Danmarks Statistik
  2. Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
  3. Når Holland tidligere end Danmark oplevede 'bål i gaden' og er et skridt længere fremme med terrorforebyggelse, kan det skyldes, at Holland også har praktiseret assimilationspolitik på uddannelsesområdet. Landet diskriminerer minoritetselever med de oplevelser af krænkelse og udvikling af 'dem-og-os'-oplevelse, der kan føre til uro
  4. Elever på hovedforløbet af en erhvervsuddannelse bør også have mulighed for at købe ungdomskort, selv om vi modtager elevløn, for vi har gennemsnitligt dobbelt så langt til uddannelse og praktik som elever i gymnasiet, skriver formand for EEO, Julie Madsen, og regionsordfører for EEO, Sofus Johannes Otto, i dette debatindlæg
  5. Krav om høje gennemførselsprocenter og taxametersystemet har korrumperet gymnasierne. De faglige krav slækkes, og eleverne kan stort set opføre sig, som det passer dem, for man vil for alt i verden have dem gennem uddannelserne
  6. »Det cubanske folks suverænitet og stolthed er ikke åben for debat med nogen som helst – allermindst da en gruppe tidligere kolonimagter, som historisk er ansvarlig for slavehandel, udplyndringer og ligefrem udryddelse af hele folkeslag og for den underudvikling og fattigdom, som milliarder lider under – og som de bliver ved med at plyndre gennem unfair handel, udnyttelse og dræn af naturlige ressourcer, en ubetalelig udlandsgæld, hjerneflugt og alt muligt andet...
  7. Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
  8. Gymnasierne er ikke gode nok til at sortere eleverne fra, og taxametersystemet risikerer at øge frafaldet, mener leder af Center For Ungdomsvejledning i København