Menu
Log ind

Emne

universiteter

Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 mio. kr. næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder.

Hård kritik fra DI, Venstre og støttepartier: Regeringen løber fra uddannelsesløfter

Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg
En uvildig rapport udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viste sidste år en række udfordringer i mødet mellem universitetsforskere og opdragsgivere, der rekvirerer videnskabelige rapporter og rådgivning. Hele syv pct. havde inden for de seneste fem år oplevet pres for at ændre i forskningsresultater.

Forskere skal klædes på til at bevare uafhængigheden i samspillet med omverdenen

Oksekødssagen er enestående i sin alvor, men viser, at det generelt er svært at finde balancen mellem samarbejde og armslængde, når man som forsker rådgiver eksterne aktører. Det kræver særlige kompetencer, som universiteter og regering må gå sammen om at sikre, skriver de tre forskere David Budtz Pedersen, Rolf Hvidtfeldt og Andreas Brøgger Jensen i dette debatindlæg
Jeg har været overrasket over at opleve, hvordan det lykkes nogle at klare sig med en minimal indsats, siger Nadjala Rahi, der er kandidatstuderende.

Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«

Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
Humaniora er klar til en ny guldalder, men »der mangler ambitiøse fortællinger om humanioras gennemslagskraft. Det er en misforståelse, at verden kun drives frem af teknologi og økonomi. Mange af vores udfordringer i dag er humanistiske,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso (professor med særlige opgaver, red.) på Aalborg Universitet.

»Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere

Universiteter bør tage ansvar for at lave rusforløb, der skaber sundt socialt samvær

Introforløbene på universiteterne er ofte fulde af uhensigtsmæssige sociale dynamikker, der kan give studerende en dårlig start. Universiteterne burde ellers om nogen have kompetencerne til at skabe bedre sociale rammer, skriver studerende Sebastian Pinstrup Jørgensen
Når uddannelsesministeren siger, at unges fremtid ikke længere skal afhænge af et tal, sælger hun dem derfor en utroværdig illusion om, at det nu bliver nemmere at komme ind på drømmeuddannelsen, skriver dagens kronikør.

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

Dræn postdocsumpen – både for forskerne og videnskabens skyld

Problemet med manglende frie midler til unge forskere handler ikke kun om, at Carlsbergfondet har droppet sine bevillinger i Danmark, men om selve postdocstrukturen. I sin nuværende form er den hverken holdbar for forskerne eller videnskaben
Unge er de seneste mange år blevet mødt med velmenende råd om at finde en ’jobsikker’ uddannelse. En underliggende antagelse har været, at de klassiske humanistiske uddannelser ikke tilhørte den kategori, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen.

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mødtes i november sidste år af vrede studerende, som protesterede imod, at den daværende regering havde besluttet at reducere antallet af internationale studerende på universiteterne.

DF: Regeringen lægger op til forligsbrud, når den vil fjerne loft over udenlandske studerende

I regeringens såkaldte forståelsespapir står der, at den vil fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser. Men det vil være et brud på SU-forliget fra 2013, lyder det fra DF. S og R fastholder ambitionen, mens ekspert slår fast, at det vil kræve en kreativ løsning at komme uden om forligsbrud

Sider

Mest læste

  1. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  2. Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister
    Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
  3. Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«
    Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  4. Hård kritik fra DI, Venstre og støttepartier: Regeringen løber fra uddannelsesløfter
    Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik
  5. Udveksling, pis og papir
    At bo og studere i et andet land giver en masse erfaringer, oplevelser og en indsigt, der ikke kan gøres op i ECTS-point eller passes ind i et meritskema. Og selv om der naturligvis skal være faglige krav, kunne man med fordel lette selve processen for de studerende, man jo gerne vil sende ud
  6. Universitetet er ikke for alle
    Nogle mennesker er simpelthen ikke universitetsegnede, og indser man fra universitetets såvel som fra den enkeltes side ikke dette, ender begge parter med at spilde både tid og ressourcer
  7. »Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«
    Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  8. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg