Menu
Log ind

Emne

universiteter

Studerende: Skær i studieoptaget og geninvester besparelserne i universiteterne

Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg
Interview
Klimakrisen er en af videnskabens vigtigste opgaver i dag, mener Ane Halsboe-Jørgensen. Samtidig er den ifølge hende et oplagt område, hvor danskerne skal kunne mærke, at forskningen spiller en afgørende rolle i deres hverdagsliv.

Forskningsminister: Der er så meget magt i forskning. Derfor er det afgørende, at integriteten er intakt

Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’

Sådan fik vi kapitalismen ind på universiteterne – og dansk forskning i verdensklasse

Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’
Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg

Uddannelse og ubehag hænger sammen. Det skal de unge lære at leve med

Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
Når akademiske felter er organiseret omkring hvide mænd, så kan det at have respekt for traditionen og citere de rigtige oversættes direkte til et krav om at citere endnu flere hvide mænd, siger Sara Ahmed.

Feministisk ikon: Hvide mænd er en måde at tænke på

Universitetet er frontlinjen i en kamp om ulighed, identitet og tradition. Hvide mænd er ikke bare overrepræsenteret i pensum, på litteraturlister og blandt universitetets ansatte. Hvide mænd er en institution, en måde at tænke på, som gennemsyrer hele den akademiske verden. Det mener forfatteren til ’Killjoy-manifestet’, Sara Ahmed, som netop er blevet udnævnt til æresdoktor på Malmø Universitet
Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 mio. kr. næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder.

Hård kritik fra DI, Venstre og støttepartier: Regeringen løber fra uddannelsesløfter

Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg
En uvildig rapport udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viste sidste år en række udfordringer i mødet mellem universitetsforskere og opdragsgivere, der rekvirerer videnskabelige rapporter og rådgivning. Hele syv pct. havde inden for de seneste fem år oplevet pres for at ændre i forskningsresultater.

Forskere skal klædes på til at bevare uafhængigheden i samspillet med omverdenen

Oksekødssagen er enestående i sin alvor, men viser, at det generelt er svært at finde balancen mellem samarbejde og armslængde, når man som forsker rådgiver eksterne aktører. Det kræver særlige kompetencer, som universiteter og regering må gå sammen om at sikre, skriver de tre forskere David Budtz Pedersen, Rolf Hvidtfeldt og Andreas Brøgger Jensen i dette debatindlæg
Jeg har været overrasket over at opleve, hvordan det lykkes nogle at klare sig med en minimal indsats, siger Nadjala Rahi, der er kandidatstuderende.

Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«

Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
Humaniora er klar til en ny guldalder, men »der mangler ambitiøse fortællinger om humanioras gennemslagskraft. Det er en misforståelse, at verden kun drives frem af teknologi og økonomi. Mange af vores udfordringer i dag er humanistiske,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso (professor med særlige opgaver, red.) på Aalborg Universitet.

»Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere

Sider

Mest læste

  1. Sådan fik vi kapitalismen ind på universiteterne – og dansk forskning i verdensklasse
    Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’
  2. Uddannelse og ubehag hænger sammen. Det skal de unge lære at leve med
    Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  3. Forskningsminister: Der er så meget magt i forskning. Derfor er det afgørende, at integriteten er intakt
    Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
  4. Studerende: Skær i studieoptaget og geninvester besparelserne i universiteterne
    Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg
  5. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  6. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  7. SU-fjumreår bruges til at finansiere ulønnet praktik
    Mange studerende forlænger med vilje deres studier for at komme i ulønnet praktik. Men hvis man stadig vil have SU, bliver man nødt til at melde sig til fag, man ikke har tid til at følge. Det ved alle, siger de studerende
  8. Brevkassen: Skal jeg fortælle min ven, at hans speciale er noget juks?
    Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på