Menu
Log ind

Emne

universiteter

Nogle vil mene, at det er uretfærdigt, at man ikke kan sikre sig en plads på et studie ved en solid indsats i gymnasiet. Men vilkårene er nu engang, at alle ikke kan få plads, hvis der er flere ansøgere end pladser.

Træk lod om studiepladser. Så undgår vi, at de riges børn automatisk kommer forrest i køen

Den sociale skævhed på universiteterne kalder på et radikalt nyt optagesystem: Lodtrækning om studiepladserne blandt kvalificerede ansøgere. Når karakterer bestemmes af de unges sociale baggrund, må de ikke afgøre deres fremtid, skriver videnskabelig assistent Michael Møller Nielsen i dette debatindlæg

Det kan dårligt overraske universiteterne, at deres bevillinger falder, når huslejen falder

Universiteterne vidste, at bevillingerne til husleje netop var til husleje. Og selv om de påstår det modsatte, har de hele tiden haft indsigt i grundlaget for, hvordan vi har beregnet huslejen, skriver vicedirektør i Bygningsstyrelsen i dette debatindlæg

At se neoliberale spøgelser helt nede i ph.d.-tekstens form er et fejlskud

Det er en misforståelse, at én samlet ph.d.-tekst er mere udtryk for intellektuelle dyder og grundighed end en artikelbaseret ph.d.-afhandling. Det er blot to forskellige måder at arbejde med intellektuelt udfordrende problemstillinger på, skriver lektor Anders Blok i dette debatindlæg
Billedet er fra Københavns Universitetsbibliotek. Selvom universiteternes husleje er blevet sat ned med 400 millioner kroner, får universiteterne ikke selv pengene. 

Universiteterne får sat huslejen ned, men får ikke selv del i pengene

Efter at staten i årevis har tjent på universiteternes husleje, blev huslejen sat ned med 400 millioner kroner ved årsskiftet. Men den lavere husleje kommer ikke universiteterne til gode. Den bliver i stedet trukket fra deres basismidler. Det er urimeligt, mener formanden for universitetsdirektørerne  

Studerende: Skær i studieoptaget og geninvester besparelserne i universiteterne

Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg
Interview
Klimakrisen er en af videnskabens vigtigste opgaver i dag, mener Ane Halsboe-Jørgensen. Samtidig er den ifølge hende et oplagt område, hvor danskerne skal kunne mærke, at forskningen spiller en afgørende rolle i deres hverdagsliv.

Forskningsminister: Der er så meget magt i forskning. Derfor er det afgørende, at integriteten er intakt

Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’

Sådan fik vi kapitalismen ind på universiteterne – og dansk forskning i verdensklasse

Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’
Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg

Uddannelse og ubehag hænger sammen. Det skal de unge lære at leve med

Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
Når akademiske felter er organiseret omkring hvide mænd, så kan det at have respekt for traditionen og citere de rigtige oversættes direkte til et krav om at citere endnu flere hvide mænd, siger Sara Ahmed.

Feministisk ikon: Hvide mænd er en måde at tænke på

Universitetet er frontlinjen i en kamp om ulighed, identitet og tradition. Hvide mænd er ikke bare overrepræsenteret i pensum, på litteraturlister og blandt universitetets ansatte. Hvide mænd er en institution, en måde at tænke på, som gennemsyrer hele den akademiske verden. Det mener forfatteren til ’Killjoy-manifestet’, Sara Ahmed, som netop er blevet udnævnt til æresdoktor på Malmø Universitet
Hvis forhøjelsen af taxameteret ikke forlænges, vil det betyde, at humaniora og samfundsvidenskab skal spare 290 mio. kr. næste år. Og det er rigtig mange penge i en tid, hvor universiteterne i forvejen har været igennem fire års nedskæringer og store fyringsrunder.

Hård kritik fra DI, Venstre og støttepartier: Regeringen løber fra uddannelsesløfter

Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik

Sider

Mest læste

  1. Uddannelse og ubehag hænger sammen. Det skal de unge lære at leve med
    Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  2. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  3. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  4. Træk lod om studiepladser. Så undgår vi, at de riges børn automatisk kommer forrest i køen
    Den sociale skævhed på universiteterne kalder på et radikalt nyt optagesystem: Lodtrækning om studiepladserne blandt kvalificerede ansøgere. Når karakterer bestemmes af de unges sociale baggrund, må de ikke afgøre deres fremtid, skriver videnskabelig assistent Michael Møller Nielsen i dette debatindlæg
  5. Brevkassen: Skal jeg fortælle min ven, at hans speciale er noget juks?
    Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på
  6. »Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«
    Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  7. Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«
    Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  8. Lav dine lektier!
    ’Semper ardens’ er ikke kun navnet på en af Carlsbergs ølserier, men den gamle bryggers motto: ’Altid brændende.’ At lykkes er ikke forbeholdt eliten, men tillige dem, der er parat til at knokle for det, de vil