Menu
Log ind

Emne

universiteter

Mindet om 1970’erne bliver i dag brugt til at diskutere »tryghed« og Anker Jørgensens økonomiske politik. Men hvis man vil lære fra 70’erne, bør man i stedet fokusere på eksperimenterne med nærdemokrati i kommuner og på universiteter, skriver journalist David Rehling i denne klumme

Hvis vi vil lære af 1970’erne, skal vi fokusere på nærdemokratiet – ikke Anker Jørgensen

Mindet om 1970’erne bliver i dag brugt til at diskutere »tryghed« og Anker Jørgensens økonomiske politik. Men hvis man vil lære fra 70’erne, bør man i stedet fokusere på eksperimenterne med nærdemokrati i kommuner og på universiteter, skriver journalist David Rehling i denne klumme

I Tyrkiet er universiteter overtaget af kampvogne og politi, men den internationale presse er stille

Den tyrkiske stat har udpeget en repræsentant fra regeringspartiet som ny rektor på mit universitet og dernæst slået hårdt ned på protesterne mod det. Dette er et voldsomt angreb på den akademiske frihed, og det må ikke gå ubemærket hen i den internationale presse, skriver studerende Matilde Lu Ettrup i dette debatindlæg
Teolog Kirsten Busch Nielsen tiltrådte som ny humanioradekan på Københavns Universitet Amager under nedlukningen af universitetet. Nu står hun i spidsen for de 8.500 studerendes trivsel.

Humanioradekan: »Jeg forstår godt de studerende, der har studiekriser«

Hun startede som dekan på et coronanedlukket humaniora på Københavns Universitet i juni, og nu er de studerende og ansatte sendt hjem igen. Men teologen Kirsten Busch Nielsen, der som studerende selv havde sin første studiekrise på humaniora, er ikke i tvivl om, at kriser også kan føre til noget godt
Ny forskning viser, at flere arbejdstimer på studiet ikke nødvendigvis øger kvaliteten af studiet.

Ny forskning: Flere timer på studiet gør ikke nødvendigvis studerende dygtigere

Der har i årevis været fokus på, at de studerende skulle have flere timer og bruge mere tid på studiet. Men ny forskning viser, at de studerende lærer mest, når de involverer sig mentalt. Derfor giver flere arbejdstimer på studiet ikke nødvendigvis højere kvalitet

Studerende mistrives stadig efter genåbning

Over halvdelen af de nye studerende mener, at onlineundervisningen gør det meget svært at blive en del af studiefællesskabet, viser ny undersøgelse. Det vækker bekymring hos både universiteter og eksperter, fordi manglen på fælleskab kan give mere frafald
Professor Anja Cetti Andersen er sammen med 15 andre kvinder afsender på det brev, som over 750 kvindelige universitetsansatte har skrevet under på for at samle opbakning til at understrege, at »grænseoverskridende, krænkende og sexistisk adfærd« foregår på landets akademiske gange

Sexisme i den akademiske verden: »Jeg vil godt have komplimenter, bare ikke midt i en faglig diskussion«

Over 750 forskere og andre ansatte i den akademiske verden har underskrevet et brev om, at sexisme eksisterer på universiteterne. En af grundene til, at det kan være så svært at sige fra over for chikane i akademia er ifølge initiativtager og astrofysiker Anja Cetti Andersen, at en sikker stilling i forskerverdenen kræver mange års arbejde i branchen
Har du en nød, du ikke kan knække? Brevkassen giver dig to svar på dit spørgsmål – her fra en far, der er bekymret for sin søn, som vil droppe ud af studiet efter kun fire uger

Brevkassen: Skal jeg overtale min søn til at blive på uni?

Har du en nød, du ikke kan knække? Brevkassen giver dig to svar på dit spørgsmål – her fra en far, der er bekymret for sin søn, som vil droppe ud af studiet efter kun fire uger
I marts i år debatterede studerende og ledelse på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvorvidt det var svært at ytre sig om sine politiske holdninger, hvis ikke de var venstreorienterede (billedet). Formand for Konservative Studerende Cille Hald Egholm mener dog ikke, der er tale om »amerikanske tilstande, hvor man ikke kan sige sin mening, og hvor alting er politiseret«.

Forskere og studerende går i rette med Henrik Dahl: At diskutere køn, etnicitet og sprog er ikke farlig identitetspolitik

Identitetspolitikken har inficeret samfundet via forskere og studerende på samfundsvidenskab og humaniora, skriver folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) i sin nye bog. Dahl har delvist ret, mener nogle forskere og studerende, mens andre synes, at han ser spøgelser

Universitetsledere: Endnu en nedlukning vil få uoverskuelige konsekvenser for fagligheden

Undervisningen på universiteterne er afhængig af nærvær og interaktion, og selvom der findes succeshistorier fra onlineundervisningen i foråret, må det ikke blive til virkelighed igen, skriver formand og næstformand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg, Hanne Leth Andersen og Berit Eika i denne kommentar
Studerende på literraturhistorie har selv et ansvar for at vise, hvilket stof de er gjort af – og at påstanden om, at uddannelsen er verdensfjern, ikke har noget på sig, skriver dagens kronikører.

Nyuddannede humanister: Litteraturstudiet har rustet os til arbejdsmarkedet

De færreste ansætter humanister, fordi de er glade for at læse, det har fem år på litteraturhistorie gjort os bevidste om. Vi har derfor undervejs opbygget kompetencer i både budgetstyring og PR – og samtidig fordybet os i ’Ulysses’, skriver Emma Berggreen Andersen og Anna Simonia Gjørup Kleinsøe i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  2. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  3. I Tyrkiet er universiteter overtaget af kampvogne og politi, men den internationale presse er stille
    Den tyrkiske stat har udpeget en repræsentant fra regeringspartiet som ny rektor på mit universitet og dernæst slået hårdt ned på protesterne mod det. Dette er et voldsomt angreb på den akademiske frihed, og det må ikke gå ubemærket hen i den internationale presse, skriver studerende Matilde Lu Ettrup i dette debatindlæg
  4. Et forsvar for universitetets hjerteblod
    Den eksterne censor bliver et særsyn, og der skæres ned på vejledningen. Skal vi bryde med den nordiske tradition for social retfærdighed og tvinge de studerende til at købe privat lektiehjælp?
  5. Den anmassende digitalisering af undervisningen risikerer at få store sociale konsekvenser
    Når vi til efteråret genoptager undervisningen på universitetet, vil en del af den foregå online. Men den digitale fornufts forhastede indtog i skole- og uddannelsessystemet trænger til at blive problematiseret, skriver Tine Fristrup, Jens Erik Kristensen og Steen Nepper Larsen, lektorer ved Aarhus Universitet, i dette debatindlæg
  6. Brevkassen: Skal jeg fortælle min ven, at hans speciale er noget juks?
    Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på
  7. Ny bevægelse kommer til Danmark: Ensidige økonomistudier er til skade for samfundet
    Den internationale bevægelse Rethinking Economics er kommet til Danmark. Bevægelsen vil samle kritiske studerende og færdiguddannede i et forsøg på at gøre op med en ensrettet økonomisk undervisning og samfundsdebat
  8. Alle forskere skal være innovative
    Innovation er for alvor trængt ind på universiteterne i de seneste årtier. Ophavsmanden til ideen om det innovative universitet professor Henry Etzkowitz mener, at angsten for kommercialisering af forskning burde afløses af engagement i at skabe en ny måde at tænke vores samfund på