Emne

universiteter

Universiteter bør tage ansvar for at lave rusforløb, der skaber sundt socialt samvær

Introforløbene på universiteterne er ofte fulde af uhensigtsmæssige sociale dynamikker, der kan give studerende en dårlig start. Universiteterne burde ellers om nogen have kompetencerne til at skabe bedre sociale rammer, skriver studerende Sebastian Pinstrup Jørgensen

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

Dræn postdocsumpen – både for forskerne og videnskabens skyld

Problemet med manglende frie midler til unge forskere handler ikke kun om, at Carlsbergfondet har droppet sine bevillinger i Danmark, men om selve postdocstrukturen. I sin nuværende form er den hverken holdbar for forskerne eller videnskaben

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg

DF: Regeringen lægger op til forligsbrud, når den vil fjerne loft over udenlandske studerende

I regeringens såkaldte forståelsespapir står der, at den vil fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser. Men det vil være et brud på SU-forliget fra 2013, lyder det fra DF. S og R fastholder ambitionen, mens ekspert slår fast, at det vil kræve en kreativ løsning at komme uden om forligsbrud

Giv os en uddannelsespolitik, der handler om andet og mere end tal

En underviser gav alle sine studerende 12 og blev fyret. Han ville have, at de skulle tænke på at lære i stedet for at tænke på tal. Men det er hele uddannelsessystemet, der trænger til at slippe det ensidige talfokus, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Indisk studenterpolitik er trusler, sultestrejker og blodig alvor

Studenterpolitik er notorisk højspændt på de indiske universiteter og har altid været en magtfaktor i det indiske samfund. Men siden Modis sejr i 2014 er kampen om, hvad viden er, og hvem der skal have adgang til den, intensiveret. Vi har besøgt den gamle studenterpolitiske højborg Jawaharlal Nehru University

Indiske studerende: Vores uddannelsessystem har lang vej endnu

Der mangler dygtige undervisere, og der er for stor forskel på kvaliteten på Indiens universiteter, især mellem by og land. Sådan lyder det fra tre studerende på Delhi Universitet, som er et af landets største universiteter med mere end 100.000 studerende

Indien har i 70 år reserveret plads til de fattigste på universiteterne

I mere end 70 år har Indien udført et kæmpe socialt eksperiment. Via kvoteordninger har de fattigste og mest underprivilegerede fået adgang til universiteter og offentlige erhverv. I 90’erne blev kvoterne udvidet til at omfatte næsten halvdelen af befolkningen. Men spørgsmålet er, om kvoterne har ført til mere lighed, eller om de blot har skabt nye klasser?

Vi skal turde favorisere eliten, hvis Danmark skal have nobelpriser

Danmark har ikke fået en nobelpris i 21 år, for det kræver, at vi sprænger tankesættet om, at alle skal være lige. Vi skal spotte de åbenlyse talenter og give dem de bedst tænkelige forhold, også selv om det bliver på bekostning af andre

Sider

Mest læste

  1. Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’
  2. Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  3. Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
  4. Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg
  5. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  6. Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  7. Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
  8. Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på