Emne

universiteter

Sådan fik vi kapitalismen ind på universiteterne – og dansk forskning i verdensklasse

Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’

Uddannelse og ubehag hænger sammen. Det skal de unge lære at leve med

Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg

Feministisk ikon: Hvide mænd er en måde at tænke på

Universitetet er frontlinjen i en kamp om ulighed, identitet og tradition. Hvide mænd er ikke bare overrepræsenteret i pensum, på litteraturlister og blandt universitetets ansatte. Hvide mænd er en institution, en måde at tænke på, som gennemsyrer hele den akademiske verden. Det mener forfatteren til ’Killjoy-manifestet’, Sara Ahmed, som netop er blevet udnævnt til æresdoktor på Malmø Universitet

Hård kritik fra DI, Venstre og støttepartier: Regeringen løber fra uddannelsesløfter

Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg

Forskere skal klædes på til at bevare uafhængigheden i samspillet med omverdenen

Oksekødssagen er enestående i sin alvor, men viser, at det generelt er svært at finde balancen mellem samarbejde og armslængde, når man som forsker rådgiver eksterne aktører. Det kræver særlige kompetencer, som universiteter og regering må gå sammen om at sikre, skriver de tre forskere David Budtz Pedersen, Rolf Hvidtfeldt og Andreas Brøgger Jensen i dette debatindlæg

Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«

Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet

»Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere

Universiteter bør tage ansvar for at lave rusforløb, der skaber sundt socialt samvær

Introforløbene på universiteterne er ofte fulde af uhensigtsmæssige sociale dynamikker, der kan give studerende en dårlig start. Universiteterne burde ellers om nogen have kompetencerne til at skabe bedre sociale rammer, skriver studerende Sebastian Pinstrup Jørgensen

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  2. Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  3. Over halvdelen af de nye studerende mener, at onlineundervisningen gør det meget svært at blive en del af studiefællesskabet, viser ny undersøgelse. Det vækker bekymring hos både universiteter og eksperter, fordi manglen på fælleskab kan give mere frafald
  4. Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  5. Over 750 forskere og andre ansatte i den akademiske verden har underskrevet et brev om, at sexisme eksisterer på universiteterne. En af grundene til, at det kan være så svært at sige fra over for chikane i akademia er ifølge initiativtager og astrofysiker Anja Cetti Andersen, at en sikker stilling i forskerverdenen kræver mange års arbejde i branchen
  6. Få har fået så meget kritik som 70’ernes universitetsmarxister, der jævnligt bliver anklaget for at have bedrevet intellektuel ensretning og være autoritære. Men hvordan huskes tiden af nogle af dem, der var marxister dengang og stadig er det? Vi har talt med tre af dem
  7. Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på
  8. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet