Emne

universiteter

Forkerte ledighedstal for humaniora i ministeriets guide til kommende studerende

Kort inden ansøgningsfristen til landets videregående uddannelser udløb, offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en top 15 over uddannelser, der har den højeste ledighed. Særligt kandidatuddannelser på humaniora topper listen, men tallene er forkerte og misvisende, påpeger ansatte på de ledighedsramte fag

A’hva sagde du, at I skulle studere?!

Måske skulle vi stemme om, hvad de studerende på universitetet må beskæftige sig med?

Danmark har brug for en sprogstrategi, hvis vi skal forstå verden

Den faldende interesse for et andet fremmedsprog har længe kaldt på en politisk diskussion

Studerende med handicap må opgive studierne

44 procent af de studerende med handicap eller funktionsnedsættelser har ifølge en ny undersøgelse droppet ud af en uddannelse, og 61 procent er bekymrede for, om de kan gennemføre deres nuværende studie. Danske Universiteter mener, at de får en 'uforholdsmæssig' stor økonomisk straf for at give studerende med særlige behov ekstra tid

Censorudpegning er ikke spild af tid

Læserbrev

Forskning med folket – ikke for folket

Læserbrev

Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet

Når vanvid griber universitetet

Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid

Er fri forskning en parentes i historien?

I dag beskyldes forskere ofte for at være enten unyttige eller politisk styrede – og politikere for at være enten faktaresistente eller for akademiske. Men det ikke som sådan en ny situation. Videnskab har altid været i et tæt, og kompliceret, forhold til samfundets magtfulde institutioner. Særligt udbygningen af velfærdsstaten i det 20. århundrede har givet form til nutidens spændinger mellem forskning og statslig politik

Undervisere råber op: Fremdriftsreform dræber de studerendes kreativitet

De studerende på landets universiteter er blevet mindre fagligt engagerede, har fået dårligere mulighed for at tænke selvstændigt og er alt for fokuserede på eksamener. Det vurderer en stor gruppe af undervisere i en ny undersøgelse af de første erfaringer med fremdriftsreformen

Sider

Mest læste

  1. Universitetsbibliotekernes samlinger af specialer er blevet gemt væk for offentligheden, efter at den nye persondataforordning er trådt i kraft, fordi specialerne indeholder personoplysninger. Også ph.d.-afhandlinger kan give problemer. Bibliotekerne risikerer at skulle indhente tilsagn fra mange tusinde studerende, og det kan meget vel vise sig at være umuligt, vurderer databeskyttelsesrådgiver på Det Kgl. Bibliotek
  2. En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden
  3. Universiterne er ikke uafhængige af det samfund, der betaler for dem – og det behøver de heller ikke at være. Men det er ikke et argument for at lade embedsmænd og politikere detailstyre universiterne, mener institutleder og forfatter Maja Horst i Moderne Ideer Podcast
  4. Få har fået så meget kritik som 70’ernes universitetsmarxister, der jævnligt bliver anklaget for at have bedrevet intellektuel ensretning og være autoritære. Men hvordan huskes tiden af nogle af dem, der var marxister dengang og stadig er det? Vi har talt med tre af dem
  5. ’Semper ardens’ er ikke kun navnet på en af Carlsbergs ølserier, men den gamle bryggers motto: ’Altid brændende.’ At lykkes er ikke forbeholdt eliten, men tillige dem, der er parat til at knokle for det, de vil
  6. Betydelig og brugbar læring sker gennem sammenhæng og engagement – ikke gennem pensumbestemmelser
  7. Uddannelses- og Forskningsministeriets nye digitale uddannelsesguide afslører, at nyuddannede kandidater fra visse uddannelser tjener tre gange så meget, som andre. Kritikere beskylder ministeriet for at forsøge at presse unge til at vælge studie efter høje lønninger. Ministeren afviser kritikken
  8. At bo og studere i et andet land giver en masse erfaringer, oplevelser og en indsigt, der ikke kan gøres op i ECTS-point eller passes ind i et meritskema. Og selv om der naturligvis skal være faglige krav, kunne man med fordel lette selve processen for de studerende, man jo gerne vil sende ud