Emne

universiteter

Det nedbryder universiteternes autoritet, når moral bliver vigtigere end videnskabelig metode

Der er tilsyneladende nogle holdninger, som er meget udbredte og en tendens til, at man forveksler de rigtige synspunkter med videnskabelig metode. Men videnskaben skal undersøge verden, ikke bekræfte et verdensbillede. Og forskningen skal udfordre, ikke udvikle et begrebsapparat til at ophæve en moralsk opfattelse til videnskabelig sandhed.

Hvad universiteterne kan gøre for den grønne omstilling

Universitetet er ældre end nationalstaten og har overlevet og tilpasset sig mange kriser gennem århundreder. Med sine forskere, studerende og ansatte har det alle muligheder for at gå forrest i den grønne omstilling

Persondatalov forhindrer udlån af specialer på universitetsbiblioteker

Universitetsbibliotekernes samlinger af specialer er blevet gemt væk for offentligheden, efter at den nye persondataforordning er trådt i kraft, fordi specialerne indeholder personoplysninger. Også ph.d.-afhandlinger kan give problemer. Bibliotekerne risikerer at skulle indhente tilsagn fra mange tusinde studerende, og det kan meget vel vise sig at være umuligt, vurderer databeskyttelsesrådgiver på Det Kgl. Bibliotek

Podcast: Er det frie universitet en romantisk myte?

Universiterne er ikke uafhængige af det samfund, der betaler for dem – og det behøver de heller ikke at være. Men det er ikke et argument for at lade embedsmænd og politikere detailstyre universiterne, mener institutleder og forfatter Maja Horst i Moderne Ideer Podcast

Filosofikums genfødsel

Betydelig og brugbar læring sker gennem sammenhæng og engagement – ikke gennem pensumbestemmelser

Nyt filosofikum skaber debat om universiteternes rolle

En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden

Genindfør filosofikum som metodelære for almendannelsens skyld

Hvis man lavede et nyt koncept med stor vægt på metodelære, ville det kunne få effekt på almendannelsen i almindelighed og på debatniveauet i særdeleshed

Hvordan var det at være marxist i 70’erne? Tre af dem fortæller

Få har fået så meget kritik som 70’ernes universitetsmarxister, der jævnligt bliver anklaget for at have bedrevet intellektuel ensretning og være autoritære. Men hvordan huskes tiden af nogle af dem, der var marxister dengang og stadig er det? Vi har talt med tre af dem

Afskaffelse af studienævn skader frihed og demokrati

At fratage studienævnene beslutningskompetence vil unægteligt gøre det nemmere for Finansministeriet at implementere reformer, nedskæringer og at diktere de enkelte fag

Forlæng retskravet og få dygtigere studerende

En forlængelse af retskravet giver de studerende mulighed for at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet, tage på et givende udenlandsophold eller forsøge sig som iværksættere

Sider

Mest læste

  1. Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på
  2. Universitetet er frontlinjen i en kamp om ulighed, identitet og tradition. Hvide mænd er ikke bare overrepræsenteret i pensum, på litteraturlister og blandt universitetets ansatte. Hvide mænd er en institution, en måde at tænke på, som gennemsyrer hele den akademiske verden. Det mener forfatteren til ’Killjoy-manifestet’, Sara Ahmed, som netop er blevet udnævnt til æresdoktor på Malmø Universitet
  3. Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  4. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  5. Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  6. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  7. Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
  8. Kort inden ansøgningsfristen til landets videregående uddannelser udløb, offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en top 15 over uddannelser, der har den højeste ledighed. Særligt kandidatuddannelser på humaniora topper listen, men tallene er forkerte og misvisende, påpeger ansatte på de ledighedsramte fag