Emne

universiteter

Gode universitetsuddannelser handler også om at have noget at skulle have sagt

Et regeringsudvalg foreslår at skabe bedre universitetsuddannelser via kortere studietid og klarere ledelse. Men hvis uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil have mere dannelse og mindre styring, som han har talt for, så er det et skridt i den forkerte retning

Bekvem og klichéfyldt gennemgang af det universitetspolitiske landskab

Universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft og fungere som eksperimenternes hus i det moderne samfund, skriver Maja Horst fra KU og Alan Irwin fra CBS. Det er svært at være uenig, men også forbløffende pauvert, hvad de to har at byde på

Filosofien bør indføres i gymnasiet

Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet

Danske Universiteter tager studerendes brev om sexchikane 'meget alvorligt'

Både sammenslutningen Danske Universiteter og universiteterne selv tager godt imod et brev fra studerende om sexchikane på danske universiteter. Flere universiteter er klar med nye tiltag

Studerende bag åbent brev til rektorer: Sexchikane er et nationalt problem

Kvindelige studerende oplever sexchikane på danske universiteter. Sådan lyder det fra 48 anonyme kvindelige studerende, der på tværs af universiteter har skrevet et åbent brev til deres rektorer. Flere universiteter planlægger allerede tiltag, der skal hjælpe krænkede studerende

Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem

Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk

Alt for få forskningsresultater kan genskabes. Det underminerer forskningens sandhedsværdi

Mange forskningsresultater kan ikke genskabes, viser internationale undersøgelser. Det manglende fokus på at kunne tjekke forskningen kan føre til alvorlige fejl og skabe tvivl om forskningens sandhedsværdi, advarer eksperter. De opfordrer til mindre fokus på innovation og mere på at efterprøve forskningens validitet

Dansk forskning skal ikke tilbage i elfenbenstårnet

Forskningsfriheden er en af universiteternes kerneværdier, og den skal vi værne om. Men det gør vi ikke ved at lukke af for omverdenen

Ungarsk universitet blev internationalt stridspunkt – nu reddes det måske

Det ungarske universitet Det Centraleuropæiske Universitet har i månedsvis været centrum for international opstandelse, fordi den ungarske regering har forsøgt at vedtage love, der kan ende med at lukke universitetet. Men nu er der ifølge den amerikanske mægler i konflikten en løsning på vej

’Vi går aldrig på kompromis med forskningsfriheden’

I sin bog ’Forskningsfrihed – ideal og virkelighed’ argumenterer professor emeritus Heine Andersen for, at forskningsfriheden er presset af universitetsledelserne, politikerne og de private bevillingsgivere. Vi har spurgt en repræsentant for hver om deres syn på forskningsfriheden

Sider

Mest læste

  1. Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  2. Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
  3. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  4. Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik
  5. At bo og studere i et andet land giver en masse erfaringer, oplevelser og en indsigt, der ikke kan gøres op i ECTS-point eller passes ind i et meritskema. Og selv om der naturligvis skal være faglige krav, kunne man med fordel lette selve processen for de studerende, man jo gerne vil sende ud
  6. Nogle mennesker er simpelthen ikke universitetsegnede, og indser man fra universitetets såvel som fra den enkeltes side ikke dette, ender begge parter med at spilde både tid og ressourcer
  7. Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  8. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg