Et flertal af eksterne bestyrelsesmedlemmer skulle styre universiteterne i Finland - ligesom de gør i Danmark. Men det blev stemplet som ulovligt, og med den reform, der træder i kraft fra årsskiftet, beholder de finske universiteter det demokratiske styre, mens staten giver slip på ejerskabet og kontrollen
På Aalto Universitet smelter design, teknologi og økonomi sammen i et nyt fondsejet universitet, der skal være Finlands nye guldæg, når det gælder innovation og samarbejde med erhvervslivet. Ideen er god, men usandsynlig, lyder det fra kritiske røster
Kløften mellem de privilegerede og resten af det britiske samfund er blevet større og rammer nu også middelklassen, der får stadig sværere ved at komme ind på de prestigefyldte universiteter, konkluderer ny rapport
Amerikanske universiteter er stadig et paradis for akademikere og forskere fra hele verden. Eller var det i hvert fald, indtil finanskrisen og den efterfølgende økonomiske recession
Amerikanske universiteter og medicinalindustrien er blevet økonomisk afhængige af hinanden i en sådan grad, at studerende overalt i landet har startet en kampagne imod professorers konsulentarbejde for industrien
En række danske fagforeninger for universitetsansatte iværksætter nu en uvildig undersøgelse af de universitetsansattes vilkår, hvad angår arbejdstid, finansiering, forskningsfrihed, ledelses-system mv.
Det er helt op til den enkelte forsker at oplyse om privatøkonomiske interesser og hverv til sin nærmeste chef. Sundhedsforskere og universitetsfolk mener ikke, at der er klare nok regler på området: De slår til lyd for langt mere åbenhed omkring forskeres dobbeltroller
Den store rangliste over de britiske universiteter er så vigtig, at universiteterne køber forskere, der har store produktioner bag sig for at få en højere placering. Listen skævvrider og cementerer klassesamfundet, mener kritikere
Da landets universiteter for nogle år siden blev presset til at fusionere, lå det i kortene, at de såkaldte sektorforskningsinstitutioner, som tidligere hørte under ministerierne, skulle være en del af fusionerne. Og sådan blev det
Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
Universiteterne kan stå over for millionbesparelser igen, fordi S-regeringen ikke har sat penge af til forlængelse af et takstløft til humaniora og samfundsvidenskab på finansloven. Heller ikke løftet om at afskaffe uddannelsesloftet er kommet med. Især det manglende takstløft møder kritik
At bo og studere i et andet land giver en masse erfaringer, oplevelser og en indsigt, der ikke kan gøres op i ECTS-point eller passes ind i et meritskema. Og selv om der naturligvis skal være faglige krav, kunne man med fordel lette selve processen for de studerende, man jo gerne vil sende ud
Nogle mennesker er simpelthen ikke universitetsegnede, og indser man fra universitetets såvel som fra den enkeltes side ikke dette, ender begge parter med at spilde både tid og ressourcer
Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
