Emne

universiteter

Ministeriet skal slippe tøjlerne

Slip universiteterne fri, lyder det næsten enstemmigt fra hele viften af partier, men hvordan og på hvilke områder, der skal gives mere frihed, er der ikke enighed om

Universiteterne skal eje deres bygninger

Stort set alle politiske partier er enige om, at universiteterne bør eje deres egne bygninger. Det ville give dem den stærkt tiltrængte økonomiske frihed, mener både højre- og venstrefløj

Flere kvinder på universiteterne

På Lunds Universitet i Sverige har rektor for nylig besluttet, at hver anden gæsteprofessor skal være kvinde

Nyt universitet vil skabe et nyt Danmark

Nyt dansk universitet vil revolutionere læringsprocesser med Transcendental Meditation. Den gode energi skal få kriminaliteten til at falde

Rusland mister generationers viden

En fremtrædende russisk videnskabsmand kritiserer det nuværende regime for at have tabt generationer af videnskabsmænd og videnskabelige skoler på gulvet. Den eneste redning er demokrati, siger han

Udlandsophold værdsættes ikke

Danske virksomheder taler meget om, hvor vigtigt det er med globale kompetencer og udlandserfaring, men når det kommer til stykket, foretrækker et flertal af virksomhederne nationale uddannelser og hjemlige erfaringer

Universitetsfusioner lukker sprogfag

Ledelsen på Handelshøjskolen i København må lukke russisk og italiensk samt alle de sproglige kandidatuddannelser til tolk undtagen engelsk. Vi må ruste os til en hårdere konkurrence efter universitetsfusionerne, lyder forklaringen

Hillary - hyldet og hadet

Bog om den amerikanske præsidentkandidat formår det samme som hun: At vække lidenskaber

'De unge skal ind i politikernes synsfelt'

Foreningen Yngresagen arbejder for, at de unge skal tages mere seriøst - som de fremtidige skatteborgere, de er, forklarer en af dens drivende kræfter

Bødlens løkke på professorens dør

Ophængning af en løkke på Columbia University bringer mindelser om raceadskilelsen i sydstaterne

Sider

Mest læste

  1. Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’
  2. Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  3. Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
  4. Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg
  5. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  6. Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  7. Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på
  8. Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg