Menu
Log ind

Emne

universiteter

Genindfør faglige og saglige hierarkier på universitetet

Hierarkierne på universiteterne har traditionelt været baseret på faglighed og videnskabelighed, men i dag betragter vi i lighedens tegn alle som lige kvalificerede til at udtale sig om, hvad forskningen kan og skal kunne – med et udemokratisk ledelsesoligarki til følge

Det kommercielle universitets amerikanske rødder

Universitetets forvandling til en strømlinet producent af højtuddannet arbejdskraft har været i gang i mange år og er næsten fuldendt. I en ny bog om det amerikanske universitets historie opridser historikeren Henry Heller den historiske baggrund for angrebet på den frie forskning og uddannelse

Den frie forskning er i fare

Læserbev
Studenteroprøret i foråret 1968 begyndte som et antiautoritært oprør – ikke marxistisk. Og oprøret sejrede, studenterne fik halvdelen af pladserne i studienævnene, og studenter og kontor-personalet halvdelen af pladserne i fagråd og fakultet. Professorvældets tid var definitivt forbi.

Dansk universitetspolitik er på slingrekurs

De danske universiteter har været igennem en dramatisk udvikling. Fra autoritært professorvælde gik man over til et totaldemokrati, og da man mistede tilliden til det, fik bureaukraterne magten. I dag har man for stærke ledere og et for stærkt ministerium med for svingende signaler og uigennemtænkte incitamenter
En ny rapport bestilt af Forsknings- og Uddannelsesministeriet anbefaler, at staten udpeger medlemmer til uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Ulla Tørnæs (V) vil endnu ikke kommentere det konkrete forslag, men siger om behovet for at se nærmere på styringen af uddannelserne: ’Vi skal sikre, at de forskellige styringsredskaber også gør, at vi når målsætningen om, at uddannelserne har høj kvalitet og relevans’.

Slut med 500 års selvstyre på universiteterne?

Uddannelsesministeriet bør udpege bestyrelserne på de videregående uddannelserne. Sådan lyder anbefalingen i en ny undersøgelse bestilt af ministeriet. De rektorer og bestyrelsesformænd, der har deltaget i undersøgelsen, er helt uenige og forstår ikke, hvor den konklusion kommer fra
Optaget på universiteterne er gået støt op ad i mange årtier, men siden 2008 har Danmark oplevet en sand uddannelseseksplosion på trods af, at ungdomsårgangene ikke er vokset tilsvarende. I år optages på landsplan omkring 71.000 studerende ud af i alt 95.000 ansøgere på de videregående uddannelser. Til sammenligning lå optaget for otte år siden kun på 42.000 ud af 52.000 ansøgere. Fotos: Sille Veilmark

Pizzaleg på nanoscience

Engang var uddannelse et privilegium for de få – i år søger knap 100.000 ind på en videregående uddannelse. At vælge det rigtige studie bliver nu betragtet som den sikre adgangsbillet til en fremtid, ingen alligevel kan spå om. Vi tog med til studiestart på nanoscience, et af de mange nyere fag, der er opstået i et uddannelsessystem under konstant omlægning
Den 31. oktober 1944 angreb det britiske luftvåben Aarhus Universitet. Her havde det tyske sikkerhedspoliti Gestapo i 1943 beslaglagt kollegiebygningerne 4 og 5, hvorfra de i 1944 var godt i gang med at optrevle hele den jyske modstandsbevægelse. Bygningerne og Gestapos arkiv over modstandsbevægelsen blev jævnet med jorden, og omkring 75 mennesker mistede livet – heriblandt 11 danskere. I dag er det eneste synlige spor et skudhul i et rækværk på en af kollegiebygningerne.

Studielivet førte kvinder ind i modstandskampen

Universiteterne udgjorde en vigtig platform for rekruttering af folk til modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Kvindelige studerende agerede alt fra kurerer over sygeplejersker til sprængstofeksperter og trak på den viden, de havde med sig fra studierne

Lad de engagerede unge finde vejen og nicherne

De 23.498 mennesker, der i år fik afslag på at komme ind på en uddannelse, skulle have haft et ja. Danmark har nemlig ikke råd til, at så mange unge ikke bliver uddannede. Derfor bør vi slet og ret udstede en uddannelsesgaranti
I januar viste en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, at en tredjedel af landets gymnasieelever var bange for række hånden op i timerne, fordi det kunne påvirke deres karakterer negativt, hvis de sagde noget forkert. Arkiv

’Lige nu producerer vi embedsmænd. Bogholdere’

Elever og studerende tager færre chancer og tænker mindre kreativt, når topkaraktererne uddeles til dem, der laver færrest fejl. Det skaber forsigtighed frem for innovation. Derfor bør karakterskalaen i fremtiden lægge mere vægt på kreativitet og selvstændig tænkning, mener blandt andet topforsker Rane Willerslev

FOLK

FOLK fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  2. Dræn postdocsumpen – både for forskerne og videnskabens skyld
    Problemet med manglende frie midler til unge forskere handler ikke kun om, at Carlsbergfondet har droppet sine bevillinger i Danmark, men om selve postdocstrukturen. I sin nuværende form er den hverken holdbar for forskerne eller videnskaben
  3. Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister
    Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
  4. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  5. DF: Regeringen lægger op til forligsbrud, når den vil fjerne loft over udenlandske studerende
    I regeringens såkaldte forståelsespapir står der, at den vil fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser. Men det vil være et brud på SU-forliget fra 2013, lyder det fra DF. S og R fastholder ambitionen, mens ekspert slår fast, at det vil kræve en kreativ løsning at komme uden om forligsbrud
  6. Brevkassen: Skal jeg fortælle min ven, at hans speciale er noget juks?
    Kvinde, København
  7. Filosofien bør indføres i gymnasiet
    Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet
  8. På normeret tid
    Så længe vi holder fast i ambitionen om, at universitetsuddannelserne både skal være fagligt gode og skabe rammerne for en personlig dannelse, så er det ikke muligt at presse universiteterne mere på økonomien og de studerende mere på tiden