Emne

universiteter

Censorudpegning er ikke spild af tid

Læserbrev

Forskning med folket – ikke for folket

Læserbrev

Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet

Når vanvid griber universitetet

Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid

Er fri forskning en parentes i historien?

I dag beskyldes forskere ofte for at være enten unyttige eller politisk styrede – og politikere for at være enten faktaresistente eller for akademiske. Men det ikke som sådan en ny situation. Videnskab har altid været i et tæt, og kompliceret, forhold til samfundets magtfulde institutioner. Særligt udbygningen af velfærdsstaten i det 20. århundrede har givet form til nutidens spændinger mellem forskning og statslig politik

Undervisere råber op: Fremdriftsreform dræber de studerendes kreativitet

De studerende på landets universiteter er blevet mindre fagligt engagerede, har fået dårligere mulighed for at tænke selvstændigt og er alt for fokuserede på eksamener. Det vurderer en stor gruppe af undervisere i en ny undersøgelse af de første erfaringer med fremdriftsreformen

Britiske universiteter frygter for fremtiden

Antallet af studerende og forskere, der søger til Storbritannien, er allerede faldet. Det samme er adgangen til researchmidler og projekter. Og det er, før Brexit er en realitet. De britiske universiteter er dybt bekymrede for sektorens fremtid

Øget ministerindflydelse kan gå ud over forskningsfriheden

Det er politisk infiltrering af universiteterne og et opgør med forskningsfriheden. Så klart afviser universitetsverdenen regeringens lovforslag om øget ministerindflydelse på universitetsbestyrelsernes sammensætning. Dansk Folkeparti støtter trods advarslerne stadig forslaget

Sider

Mest læste

  1. Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’
  2. Diskussionen om unges mistrivsel tager afsæt i et urealistisk ideal om et lykkeligt, smertefrit velbefindende. Men læringsprocesser er smertefulde, og de unge vil trives bedre, hvis vi siger klart, at uddannelse koster en vis følelse af inkompetence og ubehag, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  3. Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
  4. Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg
  5. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  6. Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  7. Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg
  8. Egentlig skal jeg forholde mig til slåfejl og grammatik, men jo mere, jeg læser, des sværere får jeg ved at abstrahere fra indholdet, skriver en kvinde fra københavnsområdet om det speciale, hun læser korrektur på