Emne

universiteter

Brev til en ung universitetskollega

Sammen med studerende og andre lærere skal du finde fælles modstandsformer mod angrebet på humaniora. Jeg vil bruge mig selv som et historisk eksempel på udviklingen på universitetet. Et eksempel på, at det har været anderledes og derfor kan blive det igen

Pust til ilden, inden det er for sent

Humanioras krise ligger ikke i selve faglighederne – de skal nok overleve. Krisen ligger i selve den magtforskydning, der finder sted inden for konkurrencestatens rammer. Humanioras karakter gør den sårbar over for det rum af selektive hovsaløsninger, beslutningstagerne befinder sig i

Velkommen til produktionsuniversitetet

Universitetet er blevet en fabrik, der spytter forskning og elever ud i et sort hul til ære for ranglister og dimittendstatistikker. Tilbage står forvirrede og stressede forskere og elever, der desperate halser efter misforstået effektivitetskrav

Kornfed dumhed

Kvaliteten af uddannelse fra tømrerlinjen til tandlægeskolen har i årevis været kritiseret for at være for dårlig. Med en nedskæring på 8,7 mia. kr. ligner det en kornfed dumhed at påstå, at kvalitet i uddannelserne er noget, regeringen går op i

På normeret tid

Det er logiske tiltag, hvis man gerne vil have de studerende hurtigst og billigst muligt igennem universitetet, men ikke hvis man gerne vil dyrke egenskaber som dannelse, selvstændighed og iværksætteri. I øvrigt skal det blive sjovt at se, hvordan netop ministerierne af alle arbejdspladser vil klare sig i en virkelighed med færre praktikanter og studentermedhjælpere.

Eksperter: Gør det enkelt for forskerne

Dansk forskning lever og har det godt. Årsagen er en god balance mellem frie forskningsmidler og konkurrenceudsatte midler, mener forskningseksperter. De råder regeringen til at holde niveauet og lette på de bureaukratiske krav til ansøgninger om forskningsmidler. Regeringen lægger op til at satse mere på konkurrenceudsatte midler, men DF er imod

Cand.Konfus.

For de økonomisk trængte universiteter er det fristende, men farligt at gamble med den akademiske uafhængighed til gengæld for en kapitalindsprøjtning

Kina finansierer danske universiteter

Copenhagen Business School og Aalborg Universitet har i årevis modtaget penge fra den kinesiske stat til at undervise i kinesisk sprog og kultur. Men de såkaldte Konfucius Institutter møder stigende kritik efter sager om censur og frygt for, at det underminerer forskningsfriheden, når en fremmed stat køber sig adgang til universiteterne

Hanbavianerne trives på universiteterne

Hver gang politikere og universiteterne lancerer et initiativ for at sikre flere kvinder i forskning, himler en gruppe velformulerede mænd op om, at det også er synd for dem

Generationshykleri

Pligten til at bidrage til det fælles bedste kan ikke drages i tvivl. Men den pligt er der jo meget vide rammer for

Sider

Mest læste

  1. Universitetsbibliotekernes samlinger af specialer er blevet gemt væk for offentligheden, efter at den nye persondataforordning er trådt i kraft, fordi specialerne indeholder personoplysninger. Også ph.d.-afhandlinger kan give problemer. Bibliotekerne risikerer at skulle indhente tilsagn fra mange tusinde studerende, og det kan meget vel vise sig at være umuligt, vurderer databeskyttelsesrådgiver på Det Kgl. Bibliotek
  2. En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden
  3. Universiterne er ikke uafhængige af det samfund, der betaler for dem – og det behøver de heller ikke at være. Men det er ikke et argument for at lade embedsmænd og politikere detailstyre universiterne, mener institutleder og forfatter Maja Horst i Moderne Ideer Podcast
  4. ’Semper ardens’ er ikke kun navnet på en af Carlsbergs ølserier, men den gamle bryggers motto: ’Altid brændende.’ At lykkes er ikke forbeholdt eliten, men tillige dem, der er parat til at knokle for det, de vil
  5. Få har fået så meget kritik som 70’ernes universitetsmarxister, der jævnligt bliver anklaget for at have bedrevet intellektuel ensretning og være autoritære. Men hvordan huskes tiden af nogle af dem, der var marxister dengang og stadig er det? Vi har talt med tre af dem
  6. Betydelig og brugbar læring sker gennem sammenhæng og engagement – ikke gennem pensumbestemmelser
  7. Uddannelses- og Forskningsministeriets nye digitale uddannelsesguide afslører, at nyuddannede kandidater fra visse uddannelser tjener tre gange så meget, som andre. Kritikere beskylder ministeriet for at forsøge at presse unge til at vælge studie efter høje lønninger. Ministeren afviser kritikken
  8. At bo og studere i et andet land giver en masse erfaringer, oplevelser og en indsigt, der ikke kan gøres op i ECTS-point eller passes ind i et meritskema. Og selv om der naturligvis skal være faglige krav, kunne man med fordel lette selve processen for de studerende, man jo gerne vil sende ud