Emne

våbenpolitik

Danmark skal ikke deltage i EU’s støtte til våbenindustrien

Vi trænger til en åben debat om EU’s våbenpolitik, og der er brug for en egentlig udredning af, hvem våbenproducenterne har solgt til. At kalde EU for fredens projekt er åbenlyst absurd i dag. Og det gør det endnu vigtigere, at vores forsvarsforbehold fastholdes og respekteres

Politiforening udlodder våben i lotteri

I den lille New England-stat New Hampshire går en stor del af borgerne højt op i deres ret til at bære våben. Nogle politikere tager skjulte håndvåben med ind i parlamentet, mens politiet indsamler penge med et lotteri, hvor præmien er halvautomatiske våben

Holdningsændring på vej om våbenembargo for Syriens opposition

USA’s udenrigsminister og andre kerneaktører mødes i dag i Rom med Syriens ’moderate’ opposition for at ’tage beslutninger om de næste skridt’ – en opblødning af våbenembargoen er på dagsordenen

Hans Blix: Situationen minder mig om Irak

Krigsretorikken mod Iran er i dag så heftig, at den tidligere svenske udenrigsminister og våbeninspektør Hans Blix får flashbacks til Irak lige inden USA’s angreb. Han advarer nu verdenssamfundet mod at gentage fejlen og gå til angreb på et usikkert grundlag

’I tænker mere over vores våben, end vi selv gør’

Finland er det land i verden med tredjeflest våben pr. indbygger. Kun overgået af USA og Yemen. Og Finland er en af de få europæiske nationer, som har været ramt af skolemassakrer. Med 100 mord om året og en mere lempelig våbenlov end resten af Europa, må man spørge: Har finnerne en syg våbenkultur?

USA’s skoler får bevæbnede vagter

I kommuner og storbyer vælger myndighederne at ansætte pensionerede politifolk til at beskytte børnene. Obama-regeringen ventes at ville foreslå føderale tilskud til væbnede skolevagter, men nogle delstater tager afstand fra ideen

Ingen faste beviser på brug af kemiske våben i Syrien

Der er ikke tvivl om, at Syrien har lagre af kemiske våben, men der er ikke faste beviser for, at de er taget i anvendelse. Det diplomatiske spor synes derimod i udvikling

Bevæbnet til borgerkrig

Der er mange problemer i verden, som vi ikke kan løse – men skoleskyderierne i USA er bestemt ikke et af dem. Løsningen er enkel, vi kender svaret...

Våbenfabrikant fordoblede omsætningen

Chefen for Freedom Group har udtalt, at selskabet ville lide alvorlige tab, hvis supermarkedskæden Walmart en dag skulle beslutte at rydde sine hylder for håndvåben

Sindets lange tilløb til geværet

Efter tragedien i Newtown mindes forfatteren Christian Mørk sin gamle studiekammerat Evan i et essay om skydevåben og sindslidelse i USA

Sider

Mest læste

  1. I landsdækkende tv fremsætter den amerikanske præsident Kennedy et ultimatum til Sovjetunionens leder Khrustsjov: Fjern de offensive raketter fra Cuba, eller indstil jer på følgerne! Desuden varsler amerikanerne en flådeblokade mod alle skibe på vej til Cuba
  2. For de 23 medlemmer af Hells Angels i København er broderskabet vigtigere end kærester og familie. Man skal arbejde hårdt for at blive en del af klubben, og det går ikke ustraffet hen, hvis man forbryder sig mod fællesskabet
  3. Hun fandt Hitlers forkullede lig uden for førerbunkeren, men måtte tie om det i 20 år. På Stalins ordre. Jelena Rsjevskaja var tolk for Sovjetunionens Tredje Armé, som indtog naziførerens sidste bastion for 60 år siden. Information taler med hende i et eksklusivt interview
  4. Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  5. Efter en uge, hvor spændingen er steget og steget, kan verden trække vejret igen: Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba. Samtidig viser danske soldater under en mobiliseringsøvelse på Sjælland deres høje kvalitet
  6. Ib Birkedal Hansen var Gestapos bedste danske håndlanger. Nu får vi endelig hele historien om ham – hvis den findes
  7. Hvis ikke samtlige NATO-lande vil indlade en massiv genopbygning af Afghanistan, så lad os sige samdheden og trække os ud af landet. Vi var der alligevel aldrig for afghanernes skyld, men for vores egen
  8. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne