Emne

Præsidentvalg i USA 2020

3. november 2020 skal amerikanerne afgøre, hvorvidt præsident Donald Trump skal have lov at sidde fire år mere. Du kan følge emnet og få besked, hver gang der er nye artikler om valget.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste

Artikler

Klumme

16. januar 2021

Demokraterne er blevet vindernes parti. Kan de også lave radikale sociale reformer?

Joe Biden vandt kun en sjettedel af valgdistrikterne ved valget i 2020, som til gengæld står for 71 procent af landets økonomi. Men kan man være partiet for landets økonomiske og kulturelle vækstcentre og lave de radikale sociale reformer, USA har brug for, spørger chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme

Demokraterne vil give flest penge til landets fattige og gøre mest for at forsikre de mange millioner, som er uden forsikring. Omvendt er det republikanerne, som angriber globaliseringen, nyliberalismen og den moralske orden, som de højtuddannede, eliteuniversiteterne, techindustien og de urbane vækstcentre udbreder. Her fødevareuddeling i Waco, Texas. Arkivfoto.

Baggrund

16. januar 2021

Blokeringen af Trump på Twitter kan puste til radikaliseringens ild

Udelukkelsen af den amerikanske præsident fra hans foretrukne kommunikationskanal er et vendepunkt i de sociale mediers historie. Spørgsmålet er, hvad der sker med højrefløjens vrede, når den bliver forvist fra de traditionelle platforme

Udelukkelsen fra de sociale medier rammer formentlig Trump hårdere end beslutningen om at indlede den anden rigsretssag imod ham. Han kan stadig indkalde til pressemøder. Men den direkte kommunikationslinje til hans tilhængere er skåret over, og det er alvorligt.

Analyse

9. januar 2021

Måske er stormen på Kongressen den chokterapi, republikanerne har brug for

Stormen på Kongressen var Trump-æraens surreelle crescendo. Måske er det også den chokterapi, der skal til for at ryste republikanerne ud af Trumps favntag og kickstarte den konservative selvransagelse, som USA’s demokrati har hårdt brug for

Onsdagens uvirkelige, symbolladede episoder var utvivlsomt et lavpunkt i USA’s nyere politiske historie. Men de har også potentialet til at blive et vendepunkt.

Klumme

9. januar 2021

Ondskabens ansigt, Mitch McConnell, er blevet tilbagetogets helt

Man kan kun lave fremskridt her i verden, og man kan kun lave stærke fællesskaber, hvis man forstår, at den, der som republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, gør op med sig selv og det, man har kæmpet for, er en sand demokratisk helt

Uanset McConnells motiver var hans tale onsdag i Senatet et opråb mod de tendenser, som gør det umuligt at føre politik i USA. Som den mest magtfulde republikaner i Kongressen gennemførte han et opgør med en kamp, han selv har radikaliseret. Det kan man kalde hyklerisk og selvretfærdigt. Men det var også et spektakulært heroisk tilbagetog.

Baggrund

9. januar 2021

Optøjerne set fra Trump-land: »Det er jo kun en forbrydelse, hvis du er Trump-støtte«

Trump har lagt afstand til onsdagens optøjer, men blandt hans kernevælgere på højrefløjen diskuterer de stadig, om angrebet på kongresbygningen skal forstås som en bagatel, en legitim protest eller en venstreorienteret konspiration. Vi giver et overblik over ’det andet Amerika’s fortællinger om optøjerne

Nogle opfatter urolighederne i Washington som en afmålt og forståelig reaktion på demokraternes påståede valgsvindel. Andre er overbeviste om, at uromagerne slet ikke var Trump-tilhængere, men venstreradikale aktivister fra ANTIFA, som blot poserede som republikanere.

Baggrund

9. januar 2021

Politikere og erhvervsorganisationer vil have Trump afsat. Her er hvordan det kan ske

Demokrater i Kongressen vil indlede en rigsretssag mod Trump i næste uge. Initiativet støttes af et voksende antal politikere i begge partier, erhvervsorganisationer, konservative medier og Trumps tidligere ministre. Information kortlægger de scenarier, der diskuteres

Anti-Trump demonstration uden foran Kongressen, som dagen forinden blev stormet af oprørere. I midten ses en Trump tilhænger, som viser flag fra Trumps præsidentkampagne.

Kommentar

9. januar 2021

Rebecca Solnit: Stormen på Capitol Hill var et ægte kupforsøg

I USA er der en forestilling om, at enten sker der et vellykket kup, hvor valgresultatet forkastes, eller også får vi et mislykket kup. Men der findes en uheldssvanger tilstand midt imellem: Den består i at delegitimere den demokratiske proces og den tiltrædende Biden-regering, skriver Rebecca Solnit i en kommentar

Demokrati er et sæt af aftalte spilleregler for at træffe beslutninger sammen og respektere resultatet, uanset om man kan lide det eller ej. Den slags vold, vi så på Capitol Hill, er autoritær. Den er en metode til at forsøge at tvinge andre mennesker til at underkaste sig gerningsmændenes vilje, skriver Rebecca Solnit, der er klummist for Guardian US, i denne kommentar.

Interview

8. januar 2021

Professor om stormen på Kongressen: »Ja, det var et kupforsøg«

Højtprofilerede republikanere betegner Trump-tilhængeres stormløb mod Kongressen som »et kup« og erklærer, at det er »nok« og »slut« nu. Belejringen af Kongressen kan godt betegnes som et kup, men et »meget dårligt tilrettelagt kup«, vurderer professor i forfatningsret

Man kan for så vidt godt sige, at der var tale om et kupforsøg, mener Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forfatningsret på Aarhus Universitet og har forsket i det amerikanske valgsystem.

Nyhed

6. januar 2021

De demokratiske kandidater klarer sig bedre end forventet i Georgias senatsvalg

Demokraten Raphael Warnock førte med 35.000 stemmer og hans kollega, Jon Ossoff, var kun bagud med 200 stemmer, efter at 98 procent af stemmerne var optalt. Hos republikanerne var stemningen nedtrykt, fordi de resterende stemmer næsten alle er i overvejende demokratiske amter

I et ekstremt tæt løb i anden runde af to senatsvalg i Georgia tydede alt på, at mindst en af demokraterne, den afroamerikanske pastor Raphael Warnock, ville besejre republikanske senator Kelly Loeffler med en margin på en eller to procentpoint.

Nyhed

5. januar 2021

Dick Cheney og ni andre tidligere forsvarsministre til Trump: Erkend nederlaget, og hold militæret ude

»Erkend dit valgnederlag, og misbrug ikke nationens militær til at klamre dig til magten,« lyder budskabet i et opsigtsvækkende åbent brev fra ti forhenværende amerikanske forsvarsministre til USA’s afgående præsident

I et fælles åbent brev – det første af sin art i amerikansk historie – der står at læse i The Washington Post, udtrykker forsvarsministrene, en af dem Dick Cheney (der ses på billedet), bekymring for et muligt frygtscenario: Hvad nu hvis Trump i de sidste dage af sin embedsperiode op til Joe Bidens indsættelse kaster landet ud i en krise for at skaffe sig påskud for at indsætte det amerikanske militær og derved fastholde sit greb om magten?

Sider

Præsidentvalg 2020

5. september 2020

Der er 538 valgmænd i USA: Sådan fungerer det amerikanske valgsystem
På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces
Interview

31. oktober 2020

Et skævt valgsystem sikrede Trump sejren i 2016 – og kan gøre det igen
USA’s valgsystem er udemokratisk, kompliceret og bør reformeres. Det mener professor, historiker og ekspert i det amerikanske valgmandskollegium Alex Keyssar, som har skrevet en bog om det omdiskuterede system og forsøgene på at ændre det
Feature

24. oktober 2020

I 1965 marcherede Dianne Harris i Selma, Alabama, for retten til at stemme. Hun kæmper stadig
Gennem store ofre lykkedes det i 1960’erne modige aktivister at ændre USA, så Sydens sorte endelig kunne stemme. Men i dag er stemmeretten fortsat en kampplads, og rettighederne er under pres. Vi tog til Selma, Alabama, for at forstå, hvordan det hænger sammen
Essay

14. november 2020

Derfor tabte Donald Trump
Havde Trump regeret USA efter det program, han stillede op på i 2016 – som økonomisk populist – var han sandsynligvis blevet genvalgt. Præsidenten tabte ikke valget, fordi han ændrede Det Republikanske Parti for meget. Han tabte, fordi han ændrede det for lidt
Klumme

11. november 2020

Trump udfordrer det grundlæggende princip om, at demokrati er magtkamp uden vold
Når Trump nægter at acceptere valgresultatet, er det ikke bare typisk Trump, der nægter at anerkende andre realiteter end sine egne. Det erindrer os om et afgørende princip for demokratiet: at det er uddrivelsen af vold fra det politiske, skriver idéhistoriker Mikkel Thorup i denne klumme
Baggrund

22. august 2020

Den venstreorienterede amerikanske revolution, som aldrig fandt sted
’It’s the demography, stupid’. Langt de fleste ikkehvide stemmer på demokraterne, så i takt med, at befolkningssammensætningen i USA ændrer sig, og der bliver færre hvide og flere minoriteter, vil partiet kunne dominere amerikansk politik. Sådan lød konklusionen i bogen ’The Emerging Democratic Majority’ fra 2002. I dag er forfatterne ikke så sikre
Interview

7. november 2020

Sociolog efter tre år i USA’s mest hvide distrikt: Trump har ikke leveret andet end beskyttelse mod venstrefløjens angreb
Det kan virke uforståeligt. Efter alt, der er sket, og alt det, Trump har sagt, har han begejstret millioner af nye vælgere og nyder stadig massiv opbakning blandt de hvide vælgere. Sociologen Arlie Hochschild, der har brugt otte år i Trumps hjerteland, forklarer hvorfor
Feature

I Ridglea Hills hader republikanere og demokraterne ikke hinanden. De er nemlig naboer
USA er en kæmpestor sorteringsmaskine, der deler befolkningen op efter indtægt, uddannelse og værdier – og det hele kan ses geografisk som skarpe politiske skillelinjer mellem land og by og en nærmest uoverskuelig splittelse. Vi er taget til forstadsland, hvor forskelligheder bor side om side i et håb om at blive bare lidt beroligede