Fra alle sider lyder fagfolks budskab, at den nuværende produktion af køer og grise – globalt som herhjemme – belaster klimaet alt for meget og må ned. Hvis ikke venlige kostråd kan sikre det, hvad skal der så til? Regering og Folketinget forhandler om det netop nu
Måske er det ligesom et rygestop, tænker jeg. Måske skal der bare gå lidt tid, før jeg er helt stoppet med at fortryde valget om at leve som vegetar, skriver forfatter Nanna Goul i denne klumme
Tvang er ikke vejen frem. I stedet bør regeringen indføre et plantebaseret alternativ til alle frokoster på offentlige institutioner. Så man ad frivillighedens vej kan opnå næsten det samme, som regeringen ønskede med deres forslag om to kødfrie dage om ugen, skriver generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl i dette debatindlæg
Der er brug for en kulturændring, som vegetardage i de statslige kantiner vil kunne være med til at drive frem. Derfor er det ærgerligt, at regeringen trækker sit forslag om to ugentlige vegetardage tilbage
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. En grøn af slagsen vil her gerne vide, om man kan være vegetar uden at blive stemplet som besværlig
I 2050 er det vores tur til at være planetens tjenere. Arbejdstiden er sat ned, og folk har køkkenhave. Men der er også risiko for, at den sociale kontrol og overvågningen løber løbsk. Det skriver forfatter Charlotte Weitze i den første kronik i en ny serie, hvor Information har bedt kronikørerne forestille sig fremtiden anno 2050
Hvis man er bekymret for de dyr, der dør i produktionen af plantekost, er løsningen ikke at spise mere animalsk. For når vi selvsagt ikke alle kan leve af græssende kalve, bliver alternativet netop at fordre slagtedyrene med store mængder af planteføde, skriver Christoffer Gertz Bech i dette debatindlæg
Det virker decideret antijournalistisk, at Anna von Sperling bevidst ignorerer viden om dyrs forhold i kødproduktionen af frygt for at skulle lægge vanerne om. Når folk vælger at forblive uvidende, fordi det er mest belejligt, er der langt igen, skriver Jesper Dalgaard Pøhler i dette debatindlæg
Alternativets Rasmus Nordquist har tabt sig så meget i valgkampen, at mikrofonerne ikke kan sidde fast i hans bukser. Han glemmer nemlig tit at spise frokost
Fra alle sider lyder fagfolks budskab, at den nuværende produktion af køer og grise – globalt som herhjemme – belaster klimaet alt for meget og må ned. Hvis ikke venlige kostråd kan sikre det, hvad skal der så til? Regering og Folketinget forhandler om det netop nu
Der er ingen grænser for, hvor latterlige kommentarer vegetarer og veganere må lægge ører til. Kødæderne gør alt for at forsvare deres utidssvarende ideologier, selv om deres kamp strider mod fornuften. Vi er nødt til at vende op og ned på det hele, så de grønne bliver de seje, og de andre bliver de pinlige
Menneskets selvudråbte status som dyrenes hersker består, og diskussionerne handler kun om, hvordan dyrene bør behandles, mens vi retmæssigt udnytter dem
Efter at have levet en måned som veganer, er jeg ikke i tvivl. Det kan umuligt være sundt. Og selv om jeg udmærket forstår veganernes bekymringer for klima og dyrevelfærd, tror jeg, at deres verdensfjerne og konfrontatoriske tilgang gør mere skade end gavn
Findes der gode argumenter for menneskets overherredømme over andre dyr? Det mener vi ikke. Til gengæld findes der utrolig mange gode argumenter imod – såsom antidiskrimination mod dyr, et bedre og sundere miljø samt muligheden for at producere mere mad, så vi undgår hungersnød
De kalder svin for slaver og tager til Århus Slagtehus for at se køer med store angste øjne blive aflivet, mens de demonstrerer mod animalsk fødevareproduktion. Veganismen og veganaktivismen breder sig. Information tog til gruppen Vegan Changes første offentlige debatmøde
Det er ikke i sig selv moralsk forkasteligt at holde og spise dyr. Vi kan nemlig give slagtedyrene på vores marker et langt bedre liv, end deres artsfæller har i naturen
