Emne

velfærd

Københavns Rådhus
10. september 2022

Budgetaftale uden Socialdemokratiet: »Det er en helt ny retning for København«

En ny budgetaftale i København er for første gang i nyere tid uden Socialdemokratiet. Det sker, efter Enhedslisten højst overraskende accepterede skattelettelser og indgik aftale med de borgerlige
Det er såvidt vides ikke sket i nyere tid, at Socialdemokratiet har stået uden for budgetaftalen i København. Her præsenterer flertallet aftalen på rådhuset.
Leder
16. august 2022

Hvis Søren Pape Poulsen vil styrke velfærden, skal der mere til end floskler om mindre bureaukrati

Formanden for De Konservative vil være statsminister og går til valg på at forbedre velfærden uden at lade det offentlige forbrug stige. Nu må han afkræves klare, konkrete svar på, hvordan dette vanskelige forehavende skal lykkes
Især nu, hvor Søren Pape Poulsen vil være landets næste statsminister, må han afkræves klare, konkrete og nytænkende svar, skriver indlandsredaktør Anton Geist i denne leder.
Leder
13. august 2022

Det er næsten komisk, at De Radikale vil hjælpe velfærdspersonalet ved at forringe dets pensionsvilkår

De Radikale vil løse manglen på hænder i den offentlige sektor ved at afskaffe efterlønnen helt. Det vil nemlig betyde, at ældre sygeplejersker, pædagoger og SOSU’er må blive længere tid i arbejde for at hjælpe deres yngre kolleger. Det er en forsimplet måde at gribe velfærdskrisen an på
De Radikale vil løse manglen på hænder i den offentlige sektor ved at afskaffe efterlønnen helt. Det vil nemlig betyde, at ældre sygeplejersker, pædagoger og SOSU’er må blive længere tid i arbejde for at hjælpe deres yngre kolleger. Det er en forsimplet måde at gribe velfærdskrisen an på
Læserbrev
11. august 2022

Jeg kunne ikke drømme om et bedre plejehjem, end det min mand endte sine dage på

Jeg er dybt taknemmelig over at bo i et land, hvor plejehjemmet både har overskud til at rumme min mand og mig som pårørende. Tak til Velfærdsdanmark, jeg betaler min skat med glæde
Eva Valbum Berger taknemmelig for at bo i Velfærdsdanmark.
Læserbrev
8. august 2022

Velfærdspersonalet skal ikke alene vurderes på baggrund af statistik, men også faglighed

De offentligt ansattes indsats over for sårbare borgere vurderes for meget på baggrund af data. Vi skal passe på, vi ikke ender med at bedømme velfærdspersonalets værdi på baggrund af, om de overholder tidsfrister, fremfor deres viden og omsorg
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man indsamler og anvender data til at træffe beslutninger, når det handler om velfærdspersonale.
Kommentar
6. august 2022

Sundhedspersonalets styrke er at kunne vende deres skam til offentlig indignation

Velfærdsansatte samler sig om hashtagget #deterogsåmig og beretter ærligt om deres skam over ikke at have tid til patienterne. Og skammen er et sundhedstegn, fordi den advarer os, når noget er moralsk forkert. Måske kan den sætte skub i forandringen
Med et hashtag som #deterogsåmig stiller de offentligt ansatte sig skulder ved skulder med den tredjedel af danskerne, som på et tidspunkt i livet får en psykisk sygdom, skriver Katja Balslev Nielsen.
Det sidste hjem
1. august 2022

Britt Hernvig blev sosu-assistent sent i livet: Det er meget meningsfyldt

Når Britt fortæller, at hun har været sygemeldt med stress fra sit sosu-job på plejehjemmet Solgården, siger mange, at det er forventeligt i hendes fag. Men hun elsker sin hverdag, der handler mere om relationer end om at tørre folk bagi. Information har fulgt Britt i tre måneder
Erik har arbejdet som advokat, stået på langrend og deltaget i mange løb. Nu vil hans krop ikke rigtig længere. Han ryger pibe flere gange om dagen og hader at gå i bad. »Fisk boller i vand,« som han siger.
Læserbrev
25. juli 2022

Vil vi have unge til at søge ind på velfærdsuddannelserne, må vi gøre op med lønhierarkiet

Dykket i ansøgninger til professionshøjskolerne er en tikkende bombe under vores velfærdssamfund. Vil vi have flere ansøgere i fremtiden, må vi skabe ordentlige arbejds- og lønvilkår for vores velfærdshelte
Ansøgertallet til professionsuddannelser som eksempelvis sygeplejestudiet er dykket markant. Derfor er det afgørende, at der gøres op med det forældede lønhierarki, mener Clara Turms.
Kommentar
13. juli 2022

En akademisering af velfærdsfagene gør mere skade end gavn. Der er ingen vej uden om et lønløft

Vi fikser ikke problemet med medarbejdermangel i den nære velfærd ved at gøre uddannelserne længere, placere dem et andet sted eller gøre dem mere akademiske. Der er ingen vej uden om et lønløft
Vi fikser ikke problemet med medarbejdermangel i den nære velfærd ved at gøre uddannelserne længere, placere dem et andet sted eller gøre dem mere akademiske. Der er ingen vej uden om et lønløft
Læserbrev
24. marts 2022

Velfærdsmedarbejdernes kritik bliver tiet ihjel af bullshitforskning

Forskningen på velfærdsområdet løber besparelsespolitikkens ærinde ved at konkludere, at det er medarbejdernes kompetencer, den er gal med, og ikke mængden af ressourcer. Når det er konklusionen, tør velfærdsmedarbejdere ikke protestere, skriver pædagog Danielle Mercier

Sider

  • Kommentar
    7. april 2021

    Kampen mod social ulighed er USA’s vigtigste politiske projekt

    Massiv social omfordeling er ikke bare et spørgsmål om økonomisk retfærdighed, men om selve det amerikanske demokratis troværdighed og overlevelse, skriver Bernie Sanders i denne klumme
    Den massive stigning i formue og indkomstuligheden er direkte knyttet til faldet i fagforeningsmedlemskab i Amerika, mener Bernie Sanders. Her deltager han i en aktion for at få Amazon-medarbejdere i fagforening.
  • Leder
    3. april 2017

    Velfærdsstaten skaber ikke lighed

    Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  • Kronik
    20. januar 2012

    Kan brugerbetaling lette vores velfærdskvaler?

    Der er god grund til at se brugerbetaling på velfærdsydelser efter i sømmene og overveje, om der skal nye til. For brugt rigtigt kan brugerbetaling være med til at regulere efterspørgslen på velfærdsgoder, så det offentlige producerer de serviceydelser, der gør mest gavn
    Mange danskere tager afstand fra brugerbetaling på f.eks. lægeydelser. Men er det logisk, at det er gratis at blive behandlet for kæbebrud, mens det er dyrt at for ordnet løse tænder?
  • Kronik
    27. april 1998

    Kina og kulturrevolutionen

    Følelserne dominerer den aktuelle kritik af den kinesiske Kulturrevolution, som på den ene side beskrives som den mest ufri epoke, på den anden huskes for sin ukontrollerede frihed Den kinesiske kulturrevolution er en historisk begivenhed, som altid har været genstand for en følelsesladet debat...
  • Kronik
    26. august 2004

    Kampen om vandet

    Placeringen af Israels ’Sikkerhedsmur’ tyder på, at det er vandressourcerne lige så meget som bosættelserne, der har været afgørende for dens geografiske forløb
  • Interview
    30. juli 2018

    Samfundsforsker: De materielle vilkår, unge vokser op under, bestemmer, hvor tolerante de bliver

    Hvis vi vil have et åbent og tolerant samfund, skal vi sørge for, at borgerne føler sig trygge. At samfundet hele tiden bliver lidt bedre. Det mener den 83-årige sociolog Ronald Inglehart, der i knap 40 år har styret et globalt forskningsprojekt, der kortlægger hele klodens værdier
    Ungdomsarbejdsløsheden i Europa er høj. I Grækenland, der er et af de hårdt ramte lande, bor Iason Rousopoulos, der er arbejdsløs økonom. Og det kommer til at sætte sig spor i de kommende generationers værdier, forudsiger professor Roland Inglehart.
  • Kronik
    14. maj 2002

    Er dansk Folkeparti racistisk?

    Nu har jeg sat mig for at få det afklaret én gang for alle, og min konklusion er helt klar, skriver dagens kronikør
  • 18. september 2006

    Den institutionelle konkurrenceevne

    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere