Emne

velfærd

I stolen

Angsten sidder i tænderne

Jeg mærker kroppen rasle fra hinanden, som jeg ligger der i al min afmagt, berøvet sproget. Jeg ved godt, at min frygt er latterlig. Et menneske til tandlæge, det er en latterlig situation. Jeg er ikke ved at dø. Det føles bare sådan

Hvorfor finder vi os i, at de rige stikker af?

Mens uligheden vokser, og aktionærerne forgyldes, stemte et flertal af lønmodtagerne en nærig overenskomst hjem. Hvorfor finder vi os i, at eliten stikker af fra alle os andre? Vi er lige så meget værd som den elite, der tjener penge på vores arbejde. Og det trænger både vi selv og toppen af fagbevægelsen til at blive mindet om

Velfærdsstaten skaber ikke lighed

Vi har indrettet et samfund, som ikke lever op til sin egen fortælling: Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt. Det må og skal vi lave om på.

Det er nemt at gøre oprør mod det perfekte, når man selv er privilegeret

Jeg kender koderne i Velfærdsdanmark og har tilstrækkeligt med social kapital til at kunne udfordre dem uden at møde sanktioner. Var jeg enlig mor, uuddannet eller måske bare lidt mindre mainstream, ville det være langt mere risikabelt.

Glæden ved at betale skat skal bevares

Læserbrev

Mindre service til flere ældre

Læserbrev

Illusionen om velfærdssamfundet

Læserbrev

EU-velfærdsreform vil skabe fairness

Da ekspremierminister David Cameron genforhandlede Storbritanniens forhold til EU var det en hovedprioritet at begrænse velfærdsydelserne til EU-migranter. Nu vil EU indføre et optjeningsprincip for velfærdsydelser i hele EU

Er velfærd en god forretning?

Politikerne tænker for kortsigtet, når de skærer i velfærdsydelserne, for på den lange bane er den forebyggende indsats rentabel, hævder flere forskere. Andre er mindre sikre på, om velfærdsstaten udgør den bedste forretningsplan og peger på, at velfærd engang var mål nok i sig selv

Dyrt at spare på samfundssind

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Man hører ofte, at der skal fødes flere børn i Danmark, hvis vi skal sikre fremtidig vækst og velfærd. Men børnene belaster klimaet, og derfor må vi kaste et kritisk blik på vores egen reproduktion
  2. Med sit udspil til en finanslov for 2019 vil regeringen ’løfte kernevelfærden’. Men den vil ikke øge de offentlige udgifter i en grad, som følger med befolkningens udvikling. Dermed risikerer regeringen reelt at forringe velfærden
  3. I tre år var der ingen læge, der gad åbne en praksis i den belastede københavnske bydel Tingbjerg. Men nu er lægerne tilbage. En af dem er Amneh Hawwa. Sammen med sine kolleger tager hun sig af patienter, der har eftervirkninger fra kvindelig omskæring, som ikke har råd til medicin, og som i nogle tilfælde har taget piller i årevis uden at have forstået, hvad de egentlig fejler
  4. Med sit udspil til en finanslov vil regeringen ’løfte velfærden’ med 4,2 milliarder kroner. Men den vil kun øge det offentlige forbrug med cirka halvdelen af det beløb – resten af pengene skal altså findes gennem besparelser
  5. Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  6. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  7. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  8. Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken