Emne

velfærd

Den rigtige mad

Når du bor i en velfærdsstat, er det ikke en privatsag, hvad du spiser. Den offentlige sundhedsrådgivning blander sig hver dag i millioner af måltider, men ikke uden kamp. På det seneste er den blevet kritiseret af en gastronomisk bevægelse for at være både forsimplet og forældet

Når symbolet på omsorg, renhed og orden bliver ondt

Sygeplejersken er en af de mest repræsenterede professioner i fiktionen og er først og fremmest symbolet på velfærdsstatens omsorg og tryghed. Så hvad sker der, når hun bliver ond?

Her er det ingen skam at snyde autoriteterne

Beboerne i min lille græske landsby – og i resten af Grækenland – er flittige og tolerante. Og de har to måder at betale skat på. Fakelaki hedder den ene. Det betyder små kuverter

Aktivismen avler både tomater og globale bevægelser

Lysten til at engagere sig aktivt både på lokalt og globalt plan er stigende. Men er borgerengagementet en del af velfærdsstatens udvikling eller dens afvikling?

Venstrefløjen bør repræsentere de velfærdsvillige

Under Dannebrogs faner må selv partier født på siderne af ’Og verden skælvede’ afsige trosbekendelse til velfærdsstaten. Og kigger centrum-venstre-partierne op fra skyttegravene, vil de få øje på en horde af danskere, der er parate til en velfærdspolitisk alliance

Dette plejehjem er ’Made in Denmark’

Det danske potentiale i forhold til velfærdseksport skal vi udvikle for alles skyld

Velfærd er at være forbundet til nogen eller noget

Det er tydeligt, når man spørger til, hvad mennesker trives ved, at velfærd er relationer – ikke ydelser, bekvemmelighed eller penge. Men ser vi på velfærdsstaten, som den har udviklet sig, hviler den på nogle helt andre antagelser: at menneskers behov bedst tilgodeses gennem valgfrihed, og at det højeste, man kan opnå er uafhængighed.

Velfærdens fremtid sikres ikke ved at forsvare velfærden

Hvis fagbevægelsen og venstrefløjen udelukkende fortsætter med nostalgisk at fokusere på forsvaret for velfærdsstaten, venter et historisk nederlag

Uden deleøkonomi dør velfærden

Hvorfor skal det være forbudt at hjælpe hinanden, når staten nu ikke har midlerne til at sikre den velfærd, som borgerne betaler skat til? Hvis velfærdsstaten skal overleve i længden, er vi nødt til at bruge deleøkonomien som en ny form for valuta

’Det vigtige er, at vi som samfund ikke bliver fattigere’

At der findes lønmodtagere, som gerne vil arbejde hos Ryanair under løn- og arbejdsvilkår, der er ringere end overenskomsten, er ifølge Joachim B. Olsen, Liberal Alliances arbejds-markedsordfører, en konsekvens af global konkurrence - og det er med til at højne velfærden i Danmark

Sider

Mest læste

  1. I tre år var der ingen læge, der gad åbne en praksis i den belastede københavnske bydel Tingbjerg. Men nu er lægerne tilbage. En af dem er Amneh Hawwa. Sammen med sine kolleger tager hun sig af patienter, der har eftervirkninger fra kvindelig omskæring, som ikke har råd til medicin, og som i nogle tilfælde har taget piller i årevis uden at have forstået, hvad de egentlig fejler
  2. Regeringen har gennem efteråret lovet flere penge til velfærd. Men med finanslovsaftalen vil væksten i det offentlige forbrug fortsætte på et historisk lavt niveau – og det er formentlig ikke nok til at opretholde det nuværende velfærdsniveau, vurderer eksperter
  3. Sidste år krævede DF en garanti for, at der blev afsat penge nok til velfærd på finansloven. I år var udlændingestramninger og flere penge til pensionister vigtigere
  4. Danmark har et tilbagevendende overskud på omkring 20 mia. årligt ifølge den seneste vismandsrapport. Så hvorfor ikke bruge de penge, hvor de gør godt?
  5. Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  6. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  7. Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken
  8. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere