Emne

velfærd

Er velfærd en god forretning?

Politikerne tænker for kortsigtet, når de skærer i velfærdsydelserne, for på den lange bane er den forebyggende indsats rentabel, hævder flere forskere. Andre er mindre sikre på, om velfærdsstaten udgør den bedste forretningsplan og peger på, at velfærd engang var mål nok i sig selv

Dyrt at spare på samfundssind

Læserbrev

Mordor ligger ved afkørslen til Herlev

Da jeg mistede min mor til kræft, mødte jeg et offentligt sygehussystem, der var udsultet og kaotisk. Et system, der efterlod min mor savlende i en kørestol. Et system, der er på randen af sammenbrud

Hvem er skyld i, at de er på røven i Nakskov?

Forfatteren Peder Frederik Jensen kritiserede i torsdagens Information middelklassen for gang på gang at få diskussionen om udsatte i Udkantsdanmark til at handle om, at medierne portrætterer provinsen for negativt. I stedet efterlyste han en substantiel debat om årsagerne til fattigdom. Information har taget ham på ordet og bedt en førtidspensionist, en borgmester, en forsker og et folketingsmedlem give deres bud

’Man ender med at miste gnisten’

Michael Stage fik medhold i klage over Næstved Kommune, der fejlagtigt havde stoppet hans sygedagpenge. Alligevel er han endt med selv at skulle betale over 10.000 kroner, og nu ved han ikke, hvad han skal gøre

Fair nok, hvis vi hellere vil redde velfærdsstaten fremfor flygtninge, men hvor er argumenterne?

Velfærdsstaten er skabt for at tage sig af de svageste, men begrænser os samtidig i, hvor mange af denne verdens allersvageste vi kan tilbyde en fremtid

Statsautoriseret morgenmad

Hvis der er så mange familier, der ikke formår at give deres børn et ordentligt morgenmåltid, at SF føler sig kaldet til at oprette havregrynstilskud, er problemet måske større end som så
Det brasilianske perspektiv

Står velfærdsstaten i vejen for en løsning på flygtningekrisen?

I Brasilien har man et radikalt anderledes bud på håndteringen af flygtningestrømmen. Syriske flygtninge er velkomne – de skal bare selv betale billetten og opholdet. Er det i virkeligheden mere solidarisk end den skandinaviske velfærdsmodel?

’Omstillingsparathed er politiets nye hurra-ord’

Efter terrorangrebet i København har politiets arbejde ændret karakter. Marlene Bendix er lokalbetjent på Københavns Vestegn, men hun har gennem det seneste halve år haft meget mindre tid til at udføre det kriminalpræventive arbejde, hun elsker. I stedet har hun bevogtet den jødiske synagoge og kontrolleret pas i Rødby. Information har været med hende på arbejde

’Det, jeg kan som præst, er at være til stede i afmagten’

Undervisning af konfirmander, sjælesorg med en kræftsyg, dåbsforberedelse og en tur i Flügger farver. Information har været med sognepræst Line Andrea Bønding på arbejde

Sider

Mest læste

  1. Velfærdsstaten hævder at være til for de svageste, men i realiteten skummer middelklassen fløden, mens den nederste femtedel bliver glemt
  2. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  3. Forfatteren Peder Frederik Jensen kritiserede i torsdagens Information middelklassen for gang på gang at få diskussionen om udsatte i Udkantsdanmark til at handle om, at medierne portrætterer provinsen for negativt. I stedet efterlyste han en substantiel debat om årsagerne til fattigdom. Information har taget ham på ordet og bedt en førtidspensionist, en borgmester, en forsker og et folketingsmedlem give deres bud
  4. I søndags gjorde den 36-årige Rolf Sørensen comeback med en fjerdeplads i Flandern Rundt, og i morgen træder han igen an i Paris-Roubaix med den vinderattitude, der har fået mange danskere til helt misforstået at kalde ham ’blærerøv’
  5. Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
  6. Der er god grund til at se brugerbetaling på velfærdsydelser efter i sømmene og overveje, om der skal nye til. For brugt rigtigt kan brugerbetaling være med til at regulere efterspørgslen på velfærdsgoder, så det offentlige producerer de serviceydelser, der gør mest gavn
  7. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  8. Den største udfordring for velfærdssamfundet er, at forventningerne vokser. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svar på den udfordring