Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Emne

velfærdsdebat

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Omsorgskrise
26. september 2022

Også de øvrige nordiske lande er ramt af mangel på velfærdsansatte

Velfærden mangler sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og lærere, men det er langtfra et dansk problem. Også vores nordiske naboer kæmper med mangel på velfærdsansatte. Omsorgskrisen bliver det kaldt, men der er fundet løsninger både i Finland og måske også herhjemme
Lærerstrejkerne i Norge er et blandt flere vidnesbyrd om, at omsorgskrisen ikke er et isoleret dansk fænomen.
Anmeldelse
8. november 2019

»Minderne kommer mig i møde, men de er ikke længere mine.« Lars Saabye Christensen om sit livs Oslo

Skyggebogen hedder tredje og sidste del af romantrilogien Byens spor, som er en storslået afslutning på det, der ligner et nyt hovedværk i norske Lars Saabye Christensens forfatterskab – skrevet på hans kræftdiagnose
På tre år – 2017-2019 – har Saabye Christensen skrevet 1500 sider, der med sin store historie om små mennesker er blevet et hovedværk i forfatterskabet. Saabye Christensen har en særlig evne til at gøre personlige erindringer kollektive. 
Kronik
8. april 2019

Danmark har brug for en statsminister, der forsvarer konkurrencestaten

På venstrefløjen er konkurrencestaten blevet et skældsord. Men den danske konkurrencestat er en succeshistorie, der har givet os et af verdens bedste samfund, skriver forsker i politisk økonomi i dette debatindlæg
Konkurencestaten har været et skældsord, lige siden Bjarne Corydon udtalte sin berømte trosbekendelse: »Jeg tror på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat.« Men trosbekendelsen var modig, skriver dagens kronikør.
Analyse
19. september 2018

I al ubemærkethed har politikerne lagt kursen om for velfærdsstaten

Uden at det har fået den store opmærksomhed, har skiftende regeringer siden 2010 skruet kraftigt ned for det offentlige forbrug pr. indbygger i forhold til tidligere. Det er sket på trods af en dramatisk vækst i antallet af ældre
Siden 2010 har skiftende regeringer siden skruet kraftigt ned for det offentlige forbrug pr. indbygger i forhold til tidligere. Det er sket, selvom der i samme periode har været en vækst i antallet af ældre over 65 år. I 2010 var der 902.000 ældre og i 2018 er der 1.116.000.
Baggrund
8. september 2018

Socialdemokratisk krise: Tre forklaringer – og rigtig skidt prognose

Europas stærkeste socialdemokrati står til at få det værste valgresultat i godt 100 år ved det svenske valg søndag — statsminister Stefan Löfven kunne ikke holde den syge væk, som også har ramt svenskernes europæiske søsterpartier. Information genbesøger senere års skæbnevalg for de europæiske socialdemokrater, giver tre forklaringer på krisen og et bud på, hvorfor løsningen ikke ligger lige for
Socialdemokraternes historiske succes byggede blandt andet på bevægelsens evne til at formulere den folkelige vrede. Den opgave har partiets teknokrater i dag helt og holdent overladt til højrefløjen, mener historikeren Jens Ljunggren.
Læserbrev
24. november 2017

Vurder ikke Polen ud fra gamle fordomme

Læserbrev
Leder
8. november 2017

Borgerne får mindre service, borgmestrene får mere i løn

Der er opstået en oplevelse i befolkningen af uretfærdighed i de senere år, når det gælder private topchefers lønninger og bonusser. Den uretfærdighedsfølelse kan også ramme politikere. Måske skulle de tænke lidt over det på Christiansborg
Enhedslisten på Christiansborg har forslået, at borgmestre og regionrådsformænds lønstigning på 31,4 procent skal modregnes de vederlag, som de indkasserer ved at sidde i diverse bestyrelser, hvor de repræsenterer kommunen.
Kronik
27. oktober 2017

Intet tyder på, at borgerløn vil få folk til at blive liggende på sofaen

Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre
Danske historiske erfaringer stiller sig ikke i vejen for at genoverveje borgerlønnen som alternativ til de seneste par årtiers aktiveringspolitik. Og det behøver den stærke norm om, at man skal ’give noget igen’ til samfundet heller ikke at gøre
Læserbrev
7. september 2017

Skattelettelser giver også velfærd

Læserbrev
Leder
19. august 2017

Hvilken sundhed skal vi ikke have for pengene?

Tiden er kommet til, at politikerne endnu en gang tager sundhedsvæsenet ved vingebenet og fornyr styringsparadigmet

Sider

  • Kronik
    8. april 2019

    Danmark har brug for en statsminister, der forsvarer konkurrencestaten

    På venstrefløjen er konkurrencestaten blevet et skældsord. Men den danske konkurrencestat er en succeshistorie, der har givet os et af verdens bedste samfund, skriver forsker i politisk økonomi i dette debatindlæg
    Konkurencestaten har været et skældsord, lige siden Bjarne Corydon udtalte sin berømte trosbekendelse: »Jeg tror på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat.« Men trosbekendelsen var modig, skriver dagens kronikør.
  • Klumme
    9. juni 2012

    Vi skal alle være DJØF’ere

    Der må være en tredje vej mellem topstyring og tillid, som giver borgerne i velfærdsstaten myndigheden tilbage
    Dannelse. Det er et både demokratisk projekt og en dannelsesambition at lære børn de færdigheder, de skal bruge for at klare sig, og professionerne den administration, som deres fag kræver
  • Omsorgskrise
    26. september 2022

    Også de øvrige nordiske lande er ramt af mangel på velfærdsansatte

    Velfærden mangler sygeplejersker, sosu’er, pædagoger og lærere, men det er langtfra et dansk problem. Også vores nordiske naboer kæmper med mangel på velfærdsansatte. Omsorgskrisen bliver det kaldt, men der er fundet løsninger både i Finland og måske også herhjemme
    Lærerstrejkerne i Norge er et blandt flere vidnesbyrd om, at omsorgskrisen ikke er et isoleret dansk fænomen.
  • Nyhed
    18. januar 2011

    Forskere efterlyser ny form for solidaritet

    Danmarks økonomiske udfordringer vil fremover stille stigende krav til danskernes solidaritetsfølelse, siger samfundsforskere. Reformer kan betyde et farvel til de universelle velfærdsrettigheder, og politikerne på begge fløje bør tage hul på debatten inden valget
    En hjemmehjælper i færd med at behandle en ældre kvinde i Gellerup Parken. Fremtidige reformer af det danske velfærdssystem kan betyde et farvel til universelle velfærdsrettigheder, mener to forskere.
  • Kronik
    13. november 2007

    Venstres vision for velfærd er virkelighed - i Storbritannien

    De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
    Fogh-regeringen har på flere punkter ladet sig inspirere af Margaret Thatchers politik efter den konservative valgsejr i Storbritannien i 1979.
  • Klumme
    28. november 2009

    Hvad er den danske drøm?

    Den spændende udfordring i Danmark handler ikke om vækst og velstand. Den handler om, hvordan vi fastholder, at ingen må være bedre end andre, men at noget alligevel er bedre end andet
    Drøm. Statsministeren sagde en anden ting, som var interessant: Den danske drøm er ikke en, man kan opfinde selv: Den, der stiller sig op med en drøm for alle, vil straks blive kaldt smagsdommer og elite: Jeg tror vi skal prøve at tale den danske drøm frem, sagde han.
  • Kronik
    14. november 2007

    Fra vikinger til velfærd

    Tillid giver Danmark en international konkurrencefordel i forhold til lande med lav tillid, hvor folk ikke tør stole på andre. Derfor vil også velfærdsstaten kunne overleve på længere sigt, hvis normerne om at holde sit ord og betale skat til velfærdsstaten opretholdes
    Folk, der stoler på hinanden, vil lettere kunne samarbejde, da der er mindre risiko for at blive snydt. Derfor kan tillidsmål bruges som mål for, hvor meget social kapital der findes i forskellige lande.
  • Kronik
    24. juli 2012

    Utak er de riges løn

    Danmark har fået en ny forfulgt minoritet: De meget velhavende, som føler sig både skræmte og forfulgte. Det er godt spin, at man efter massive forringelser for dem nederst i samfundet, ender med at have ondt af dem i toppen
    De velhavende danskere truer med at flygte langt væk i den åbne sportsvogn ved tanken om, at der skal bidrages mere til fælleskassen. Men hvis I tænker jer bare en lille smule om, så tror jeg hurtigt, I kommer tilbage igen. I får så meget af velfrædsstaten, selv om det altid forlyder at det er de fattigste der malker den, mener kronikøren.