Emne

velfærdsdebat

Stram finanspolitik har kostet 16.600 offentligt ansatte jobbet

Det har givet et markant fald i antallet af offentligt ansatte, at der de seneste tre år har været nulvækst i den offentlige sektor, viser nye beregninger. Finansminister Bjarne Corydon har med sine to finanslove fjernet 6.100 offentligt ansatte. Det behøver ikke at betyde forringet velfærd, siger eksperter

Velfærd i fritiden

Vi skal arbejde mere, mener økonomer og politikere. For at bevare velfærden, forstås. Men de fleste synes, at fritid er et stort velfærdsgode, og ’for meget arbejde’ hører til top fem på listen over, hvad folk fortryder på dødslejet

Flere frivillige – men på egne præmisser

Er det kommunen eller den frivillige sociale organisation, der skal løfte velfærdsopgaverne? Og hvordan? I takt med at det offentlige fattes penge, er interessen for civilsamfundet steget. Men processen med at inkludere flere frivillige må ikke blot være en spareøvelse fra kommunal side, for dermed mister man essensen af, hvad de frivillige organisationer kan

Først var jeg på B-holdet

Men så opdagede jeg, at jeg havde adgang til A-holdet. Hvis jeg før var i tvivl om, hvorvidt der er forskel på offentlig og privat sygdomsbehandling, er jeg det ikke længere

Vågn op venstrefløj!

Debatten om 24-års-reglen er forældet og skal ikke genoplives. Til gengæld skal SF og venstrefløjen ind i kampen om velfærdssamfundets ydelser, mener den detroniserede formandskandidat Astrid Krag (SF), som i et interview med Information karakteriserer Annette Vilhelmsens første 100 dage som ’svære’

Grådige danskere truer vores velfærd – en rapport fra roeland

Underbetalte udenlandske arbejdere, der arbejder under kummerlige kår, skubber danskere ud af arbejdsmarkedet. Det finder sted i alle brancher i danskernes jagt på lavere udgifter og større profit

Rød regering har amputeret velfærdssamfundet

Under forhandlingerne af skatteaftalen gav regeringen indtryk af, at reguleringen af overførselsindkomsterne skulle være midlertidige. Det står der imidlertid intet om i den netop vedtagne reform

Hvorfor skal vi betale for dem, der ikke arbejder?

Dagpengediskussion, Carina, fattigdomsdebat, kontanthjælpsreform og skattereform – det politiske grundlag for velfærdsstatens værdige eksistensminimum er sat på spil

Utak er de riges løn

Danmark har fået en ny forfulgt minoritet: De meget velhavende, som føler sig både skræmte og forfulgte. Det er godt spin, at man efter massive forringelser for dem nederst i samfundet, ender med at have ondt af dem i toppen

Vi skal alle være DJØF’ere

Der må være en tredje vej mellem topstyring og tillid, som giver borgerne i velfærdsstaten myndigheden tilbage

Sider

Mest læste

  1. Skyggebogen hedder tredje og sidste del af romantrilogien Byens spor, som er en storslået afslutning på det, der ligner et nyt hovedværk i norske Lars Saabye Christensens forfatterskab – skrevet på hans kræftdiagnose
  2. Der må være en tredje vej mellem topstyring og tillid, som giver borgerne i velfærdsstaten myndigheden tilbage
  3. På venstrefløjen er konkurrencestaten blevet et skældsord. Men den danske konkurrencestat er en succeshistorie, der har givet os et af verdens bedste samfund, skriver forsker i politisk økonomi i dette debatindlæg
  4. Uden at det har fået den store opmærksomhed, har skiftende regeringer siden 2010 skruet kraftigt ned for det offentlige forbrug pr. indbygger i forhold til tidligere. Det er sket på trods af en dramatisk vækst i antallet af ældre
  5. Til februar fremlægger regeringens skattekommission sine forslag. Kommissionen blev nedsat for et år siden, kort tid efter valget, og skal forberede en reform, der bryder med VK-regeringens skattestop fra 2001
  6. Den spændende udfordring i Danmark handler ikke om vækst og velstand. Den handler om, hvordan vi fastholder, at ingen må være bedre end andre, men at noget alligevel er bedre end andet
  7. Det nytter ikke noget, at den sociale indsats i dag er delt ud på flere end fem ministerier. Hvis vi vil hjælpe de titusindvis af danskere, der står efterladte på samfundets bagperron, er vi nødt til at samordne den socialfaglige tænkning
  8. I to år har det muligt for forældre at oprette private daginstitutioner - og det gør de i stort tal. Det er ikke profitorienterede virksomheder eller de velbjergede, der skaber luksusinstitutioner, men almindelige forældre og personale, der er trætte af bureaukratisering og nedskæringer