Emne

velfærdssamfundet

Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp

’Min familie er på rette spor, mand’

Katja Wittke har været på stoffer, i slagsmål med kommunen og fået to af sine børn tvangsfjernet. I dag har hun igen fået lov at være mor for sine børn, hun er under uddannelse og stort set ude af det kommunale system. Alting vendte, fordi hun og kommunen begyndte at samarbejde

Velfærden lider i de offentlige lederes jerngreb

Mere ledelse er blevet løsningen på alle udfordringer i velfærdssamfundet. Men når ledelsen bliver almægtiggjort, levnes der hverken plads til kritik fra eller lydhørhed over for frontmedarbejderne. Og så falder kvaliteten af de offentlige ydelser

I den sociale indsats bekymrer vi os om de forkerte børn og unge

Forebyggelse er blevet mantraet i den sociale indsats på børne- og ungeområdet. Men i praksis er det vanskeligt at udpege de unge, der er i risiko for social deroute. Man risikerer at stigmatisere og give børn problemer, de ikke havde fået, hvis det ikke var for de velfærdsprofessionelles bekymring

Vismændene: Uligheden tager til

Uligheden er steget i Danmark, men vi er fortsat blandt verdens mest lige lande, lyder det fra vismændene. DA og Cepos mener ikke, der er grund til bekymring, hvorimod LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at 2025-planen og allerede aftalte forringelser for kontanthjælpsmodtagere vil øge uligheden yderligere

Selskaber, der selv vil bestemme, hvor meget de vil betale i skat, er en bombe under ethvert velfærdssamfund

Ingen har forsøgt at bilde folk ind, at det skulle være muligt at opretholde en velfærdsstat som den skandinaviske med et skattesystem, hvor de, som har flest penge, betaler mindst, mens de, som har færrest, betaler mest

Mr. Gorbatjov – eller hvem der nu har nemmest ved det – riv den mur af New Public Management ned!

… og tag bare de gængse ministerielle regnemodeller, der kan regne sig frem til lige netop det, ministeren havde håbet, de ville regne sig frem til, men kun sjældent regner sig frem til noget rigtigt, med

’Velfærdsstatens idé om social mobilitet er politisk naiv og eksistentielt ødelæggende’

Første essay i en ny serie, hvor Informations kritiker Tue Andersen Nexø læser ny dansk litteratur, som bryder med vores forestillinger om social lighed og mobilitet
Svend Brinkmann svarer

Af og til er det faktisk samfundets skyld

Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på

Kontanthjælpsloftet har sendt Nadja fra Valby til Falster

Sidste måned tog Nadja Harning sine to sønner på 13 og 14 ud af deres københavnske folkeskoler og flyttede med dem til Falster. Hun har nemlig ikke længere råd til at bo i Københavns Kommune, når hun snart rammes af kontanthjælpsloftet

Sider

Mest læste

  1. Mette Frederiksens første åbningstale afslørede, hvad der bliver hendes grundproblem som statsminister: At tale til de udsatte ældre og de alarmerede unge på samme tid. At skabe en virkelig rød og grøn kontrakt for det 21. århundredes velfærdsstat
  2. Da jeg gik ned med stress, regnede jeg med, at det kommunale jobcenter, ville hjælpe mig med at finde vejen tilbage til mit arbejde. Men jeg tog fejl. Systemet knækkede mig endnu mere
  3. Højrefløjen tegner et billede af et samfund delt skarpt op mellem to statiske grupper: ydere og nydere. Men virkeligheden er, at vi alle skifter mellem de to grupper gennem livet, og derfor har ingen gavn af dårlige vilkår for ’nyderne’, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  4. I et samfund, hvor vi i højere og højere grad snakker om mennesker med udgangspunkt i, hvorvidt de kan betale sig økonomisk eller ej, taber alle de kroppe, der ikke kan betale sig økonomisk. Min er en af de kroppe
  5. De uønskede kroppe må blive ved med at insistere på at blive hørt, set og forstået, ellers forbliver omverdenens uvidenhed og fordømmelse intakt. Så selv, når vores værdighed kastreres med en sløv fjerkræsaks, skal vi kæmpe. Vi har ikke noget andet valg
  6. Mine egne erfaringer som sygedagpengemodtager har overbevist mig om, at hvis vi skal bevare solidariteten og tilliden til velfærdssystemet, skal systemet vise os tillid
  7. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på
  8. Han knuselsker velfærdsstaten, men har for længst forstået, at den har medfødte, dødelige skavanker. Det har Mette Frederiksen også. Men hun skal dælme ikke forsøge at holde liv i patienten med idéhistorisk forfalskning og udskamning af de vanskeligst stillede. Interview med velfærdshistorikeren Jørn Henrik Petersen