Emne

velfærdssamfundet

At trøste andre folks børn for penge

Erstat værnepligten med obligatorisk omsorgsarbejde. Vi har alle sammen brug for den konkrete oplevelse af, hvad velfærdsstaten er. Af hvad det vil sige at tage ansvar i et fællesskab – ikke kun som skatteydere, men også som en af dem, der løser opgaverne

Velfærd skal ikke være en forretning

Læserbrev

Jeg vil ikke stresses gennem systemet

Læserbrev

Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp

’Min familie er på rette spor, mand’

Katja Wittke har været på stoffer, i slagsmål med kommunen og fået to af sine børn tvangsfjernet. I dag har hun igen fået lov at være mor for sine børn, hun er under uddannelse og stort set ude af det kommunale system. Alting vendte, fordi hun og kommunen begyndte at samarbejde

Velfærden lider i de offentlige lederes jerngreb

Mere ledelse er blevet løsningen på alle udfordringer i velfærdssamfundet. Men når ledelsen bliver almægtiggjort, levnes der hverken plads til kritik fra eller lydhørhed over for frontmedarbejderne. Og så falder kvaliteten af de offentlige ydelser

I den sociale indsats bekymrer vi os om de forkerte børn og unge

Forebyggelse er blevet mantraet i den sociale indsats på børne- og ungeområdet. Men i praksis er det vanskeligt at udpege de unge, der er i risiko for social deroute. Man risikerer at stigmatisere og give børn problemer, de ikke havde fået, hvis det ikke var for de velfærdsprofessionelles bekymring

Vismændene: Uligheden tager til

Uligheden er steget i Danmark, men vi er fortsat blandt verdens mest lige lande, lyder det fra vismændene. DA og Cepos mener ikke, der er grund til bekymring, hvorimod LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at 2025-planen og allerede aftalte forringelser for kontanthjælpsmodtagere vil øge uligheden yderligere

Selskaber, der selv vil bestemme, hvor meget de vil betale i skat, er en bombe under ethvert velfærdssamfund

Ingen har forsøgt at bilde folk ind, at det skulle være muligt at opretholde en velfærdsstat som den skandinaviske med et skattesystem, hvor de, som har flest penge, betaler mindst, mens de, som har færrest, betaler mest

Mr. Gorbatjov – eller hvem der nu har nemmest ved det – riv den mur af New Public Management ned!

… og tag bare de gængse ministerielle regnemodeller, der kan regne sig frem til lige netop det, ministeren havde håbet, de ville regne sig frem til, men kun sjældent regner sig frem til noget rigtigt, med

Sider

Mest læste

  1. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  2. Da jeg gik ned med stress, regnede jeg med, at det kommunale jobcenter, ville hjælpe mig med at finde vejen tilbage til mit arbejde. Men jeg tog fejl. Systemet knækkede mig endnu mere
  3. Første essay i en ny serie, hvor Informations kritiker Tue Andersen Nexø læser ny dansk litteratur, som bryder med vores forestillinger om social lighed og mobilitet
  4. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på
  5. Velfærdsstaten er både skabt og opretholdt af middelklassen – ikke af de fattige. Og hvis man år efter år beskærer de offentlige tilbud med to procent mod til gengæld at love skattelettelser, vil man langsomt forringe den offentlige service og presse middelklassen over i de private ordninger. Sker det, er velfærdsstaten en saga blot
  6. Det er svært at være imod, at Mette Frederiksen vil gøre mere for de børn, der vokser op i dysfunktionelle familier. Men bag statsministerens udmelding ligger ifølge professor i filosofi og pædagogik ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt først og fremmest en klassisk statsræson, der skal fremme sammenhængskraften
  7. Det socialdemokratiske er ikke en ideologi, og det er heller ikke længere en folkebevægelse. Men hvad er det så? Historikeren Claus Bryld giver et bud
  8. Hvis vi for alvor skal rykke mennesker fra offentlig forsørgelse til job, skal Danmark indføre borgerløn, siger cheføkonom i Saxo Bank, Steen Jakobsen. I Alternativet er de begejstrede, mens de er ’fuldstændig uenige’ i Liberal Alliance