Emne

velfærdssamfundet

Kontanthjælpsloftet har sendt Nadja fra Valby til Falster

Sidste måned tog Nadja Harning sine to sønner på 13 og 14 ud af deres københavnske folkeskoler og flyttede med dem til Falster. Hun har nemlig ikke længere råd til at bo i Københavns Kommune, når hun snart rammes af kontanthjælpsloftet

Offentligt ansatte mangler respekt for deres ledere

Jeg oplever ikke, at jeg som løst ansat – i praksis – har nogen rettigheder, fordi jeg konstant skal bevise mit værd og præstere optimalt i håbet om, at denne, min tredje korttidsansættelse i gymnasiet, kan byttes ud med en fast stilling. Derfor har jeg ingen sygedage, og derfor klager jeg ikke over mængden af arbejdsopgaver i min portefølje.

Min studenterhue har kostet Danmark 10 millioner kroner

Først blev jeg tvangsfjernet, siden blev jeg student. Huen er min største sejr, men den er blot en af mange, som vores velfærdssamfund muliggør hver eneste dag. Jeg har meget at takke Danmark for

Stop med at tale politikerleden op og velfærdsstaten ned

Så i stedet for at undergrave det demokratiske system, vi møjsommeligt har bygget op for egen profilerings skyld, bør de danske politikere tage sig i agt, før vi når det amerikanske niveau. De skal tale politikerleden ned, ikke lefle for den.

Jeg nægter at være en bitter spasser

De uønskede kroppe må blive ved med at insistere på at blive hørt, set og forstået, ellers forbliver omverdenens uvidenhed og fordømmelse intakt. Så selv, når vores værdighed kastreres med en sløv fjerkræsaks, skal vi kæmpe. Vi har ikke noget andet valg

Det slider på mig at være en uønsket krop

I et samfund, hvor vi i højere og højere grad snakker om mennesker med udgangspunkt i, hvorvidt de kan betale sig økonomisk eller ej, taber alle de kroppe, der ikke kan betale sig økonomisk. Min er en af de kroppe

Drømmer robotter om skattelettelser?

Hvis vi fortsat vil finansiere vores velfærdssamfund, bør vi begynde at beskatte ting og forbrug i stedet for arbejde. Robotter kommer nemlig snart til at udgøre en stor del af det arbejde, som i dag foretages af mennesker

’Nogle gange keder de sig så meget, at de trykker på alarmen’

Selv om Joan Krogs besøg hos Næstveds ældre borgere er korte, er hun et højdepunkt i deres hverdag. Information har været med hende på arbejde

’Der er ikke tid til at være den lærer, man ønsker at være’

Ni minutters forberedelse til hver times undervisning og ingen penge til kaffe til forældresamtaler. Sådan ser hverdagen ud for nyuddannede Elisa Middelbo, der elsker at være lærer, selv om det ikke helt er, hvad hun forventede. ’Det gør ondt på mig, når der ikke er tid til de børn, der har det dårligt’

Vores samfund har altid været splittet

Galden flyder for tiden frit i debatten, for i Danmark er vi vrede på hinanden. I hver sin skyttegrav står de åbenbart uvidende og de åbenbart bedrevidende stejlt over for hinanden, mens mistillidens tromme giver lyd. Sådanne modsætningsforhold er dog en central del af Danmarks historie, og vi har været langt mere splittet, end vi er i dag. Eksempelvis for blot 100 år siden, hvor rasende kampe skabte grundlaget for den moderne velfærdsstat

Sider

Mest læste

  1. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  2. Mette Frederiksens første åbningstale afslørede, hvad der bliver hendes grundproblem som statsminister: At tale til de udsatte ældre og de alarmerede unge på samme tid. At skabe en virkelig rød og grøn kontrakt for det 21. århundredes velfærdsstat
  3. Da jeg gik ned med stress, regnede jeg med, at det kommunale jobcenter, ville hjælpe mig med at finde vejen tilbage til mit arbejde. Men jeg tog fejl. Systemet knækkede mig endnu mere
  4. Højrefløjen tegner et billede af et samfund delt skarpt op mellem to statiske grupper: ydere og nydere. Men virkeligheden er, at vi alle skifter mellem de to grupper gennem livet, og derfor har ingen gavn af dårlige vilkår for ’nyderne’, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  5. De uønskede kroppe må blive ved med at insistere på at blive hørt, set og forstået, ellers forbliver omverdenens uvidenhed og fordømmelse intakt. Så selv, når vores værdighed kastreres med en sløv fjerkræsaks, skal vi kæmpe. Vi har ikke noget andet valg
  6. I et samfund, hvor vi i højere og højere grad snakker om mennesker med udgangspunkt i, hvorvidt de kan betale sig økonomisk eller ej, taber alle de kroppe, der ikke kan betale sig økonomisk. Min er en af de kroppe
  7. Mine egne erfaringer som sygedagpengemodtager har overbevist mig om, at hvis vi skal bevare solidariteten og tilliden til velfærdssystemet, skal systemet vise os tillid
  8. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på