Emne

velfærdssamfundet

Så skal der håbes!

Det er ikke kun Informations julekalender, der leder efter håbet. Rundt omkring i verden eksperimenteres med modeller, der kan sikre alle en minimums forsørgelse uden et helvede af kontrol og ydmygelse

Risikokapitalisterne og velfærden

Med ’Finansfurstarna’ og ’De svenska riskkapitalisterna’ er fire af Sveriges rigeste finansmænds forretninger blevet synlige. Risikokapitalisterne er ikke kriminelle, de opfører sig bare lidt derhenad. Og så har de stor magt i det svenske velfærdssamfund

Det brænder på hos handicapfamilierne

I disse år forsøger politikerne at motivere folk til at tage hånd om deres eget liv ved hjælp af forringede velfærdsydelser. Spørgsmålet er, hvilken effekt politikerne forventer af forringelser på handicapområdet? Hurtig helbredelse?

Lad Dansk Folkeparti bevise sit velfærdsværd

At følge det svenske eksempel og nægte at samarbejde med DF giver blot partiet større spillerum til populisme. For når partiet kan være sikker på, at hverken blå eller rød blok vil stemme for dets forslag om velfærdsforbedringer, kan det love til højre og venstre

Deltid er fremtid

De økonomiske gevinster ved en kortere arbejdsuge bliver sjældent debatteret

Psykiatrien er presset

Der må straks ydes flere midler til vores svageste medborgere. Deres tarv bliver ikke tilgodeset, som det er i dag

Vi ♥ den mystiske mentor

Formentlig har masser af danskere enorm glæde af mentorordninger, men set i lyset af hvor massivt de i disse år implementeres rundt omkring i landet, er der behov for langt større og systematisk viden på området

Hvilket vi skal vi vælge?

Mens de illegale flygtninge risikerer livet for at komme til det forjættede Europa, river vi ivrigt det velfærdssamfund ned, som de drømmer om at blive en del af

Skjult dagsorden bag udbud og privatisering

Der er stærke og ofte skjulte interesser bag de mange påstande om, at udbud og privatisering kan forbedre den offentlige service. Første skridt til at fremtidssikre velfærdssamfundet er at sætte inhabile konsulentfirmaer som Rambøll fra bestillingen, når der skal laves analyser om fordele og ulemper ved udbud og privatiseringer

’Fri bevægelighed’ forpligter

Det skulle være så godt: arbejdskraftens frie bevægelighed. Men ønsket om at skabe økonomisk vækst i først EF – og siden EU – udfordrer nu velfærdssamfundet

Sider

Mest læste

  1. Da jeg gik ned med stress, regnede jeg med, at det kommunale jobcenter, ville hjælpe mig med at finde vejen tilbage til mit arbejde. Men jeg tog fejl. Systemet knækkede mig endnu mere
  2. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  3. De uønskede kroppe må blive ved med at insistere på at blive hørt, set og forstået, ellers forbliver omverdenens uvidenhed og fordømmelse intakt. Så selv, når vores værdighed kastreres med en sløv fjerkræsaks, skal vi kæmpe. Vi har ikke noget andet valg
  4. I et samfund, hvor vi i højere og højere grad snakker om mennesker med udgangspunkt i, hvorvidt de kan betale sig økonomisk eller ej, taber alle de kroppe, der ikke kan betale sig økonomisk. Min er en af de kroppe
  5. Mette Frederiksens første åbningstale afslørede, hvad der bliver hendes grundproblem som statsminister: At tale til de udsatte ældre og de alarmerede unge på samme tid. At skabe en virkelig rød og grøn kontrakt for det 21. århundredes velfærdsstat
  6. Når jeg som sygeplejerske står sammen med Hannes familie og skal sige farvel, så bør vores velfærdssamfund kunne bære, at familien kan tage afsked på deres egen måde
  7. Højrefløjen tegner et billede af et samfund delt skarpt op mellem to statiske grupper: ydere og nydere. Men virkeligheden er, at vi alle skifter mellem de to grupper gennem livet, og derfor har ingen gavn af dårlige vilkår for ’nyderne’, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  8. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på