Menu
Log ind

Emne

velfærdsstat

Økonomer tør snart ikke at udtale sig om, hvorvidt renten vil stige længere, siger professor i økonomi, Michael Svarer. Men renteniveauet er afgørende for, hvor dyr den gæld, Danmark optager lige nu på grund er coronakrisen, bliver.

Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen

Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter
John Mikkelsen foran sit hus i Silkeborg under en oversvømmelse i februar 2020. De gamle ideologier og statsformer er ikke i stand til at handle ordentligt på klimaændringerne. De diskuterer fortsat, hvordan branden skal slukkes, og hvordan kælderen skal tømmes.

Både liberalismen og socialismen har spillet fallit over for klimakrisen

Med deres fokus på henholdsvis konkurrencestaten og velfærdsstaten fremstår de to gamle ideologier handlingslammede over for klimakrisens udfordringer. Frem for ideer funderet i det 20. århundredes fossile vækstøkonomi er der brug for en ny bæredygtig stat, skriver sociologerne Anders Blok og Rasmus Willig i denne kronik
Sidste afsnit af velfærdsstatsdilemmadramaet ’Ulven kommer’ blev vist i søndags.

I ’Ulven kommer’ er DR gået direkte ind i hjertet af den danske velfærdsstat. Hurra for det!

DRs søndagsdramatik har i flere år været ramt af en form for relevans-stress. Det er opløftende, at der stadig i disse tider er efterspørgsel på en fokuseret og så kvalificeret feel bad-serie om omsorgssvigt og menneskelig ulykke som ’Ulven kommer’
Hvad gør man, når der først skal besluttes ensretning langs søer og i parker, og det derefter skal overvåges, og der ikke er flere politibetjente til at udføre opgaven? Spørgsmål som disse har regnet ned over særligt de store danske kommuner i foråret. Københavns Rådhusplads. Arkivfoto.

Velfærdsdanmark er ikke en statslig opfindelse. Faktisk er byerne altid gået først

Allerede før de berømte statslige reformer vandt frem i 1930’erne, begyndte de store byer at eksperimentere med frokostordninger for skolebørn og ældrepleje. Velfærdsstaten er ikke et eksklusivt statsligt projekt, og de udfordringer, vi nu står over for, vil i høj grad skulle imødegås i byerne, skriver lektor i historie Mikkel Thelle i dette debatindlæg
’Sagen er, at Mette Frederiksen er staten. Hun er konstitutionelt landets højeststående embedskvinde. Embedsværket er naturligvis lovgivning, men det øverste politiske ansvar for centraladministrationen og myndighederne ligger hos statsministeren,’ skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i sin klumme.

Rune Lykkeberg: Mette Frederiksen er staten – nu skal hun reformere den

Mette Frederiksen har et opsigtsvækkende forhold til staten: Hun synes på den ene side at sige, at staten: Det er ikke mig. Men på den anden side er hun selv systemets øverste myndighed, landets højeststående embedskvinde og ansigtet på den udøvende magt
Tommy Ahlers
’Coronakrisen har været en drøj omgang for enhver liberal, mens den for Socialdemokratiet og venstrefløjen har udgjort en gylden mulighed for at konsolidere staten som altoverskyggende politisk projekt,’ skriver Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, i denne kronik.

Regeringen fik os sikkert gennem første fase, men genåbningen har mindet om absurd teater

Lige så glade, vi skal være for, at regering og myndigheder har fået os sikkert igennem krisens første faser, lige så kritiske skal vi være over for de valg, der er truffet under genåbningsfasen – og den fortælling, at havde det ikke været for (velfærds)staten, var Danmark nok endt som Italien, skriver Tommy Ahlers i denne kronik i serien ’Hvad er de blå vrede over?’
»Jeg er overbevist om, at det venstreorienterede materialistiske menneskesyn bidrager til den følelse af tomhed, som mange i dette land mærker uden måske at kunne sætte ord på den« skriver Sørine Gotfredsen i denne kronik.

Sørine Gotfredsen: De rødes materialisme får mennesker til at føle sig fortabte

Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
Alle moderne samfund – også dem, vi normalt kalder markedsøkonomier – har elementer af planøkonomi, hvor demokratiske beslutningstagere griber ind i produktionen, prisdannelse og distribution. Som en ung Jens Otto Krag skrev i Socialdemokraten i 1943: »Planøkonomi er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre.« Her tager han 21 år senere som statsminister imod Nikita Khrusjtjov.

Pelle Dragsted: Planøkonomien er på vej tilbage – og det skal vi være glade for

Ideer om at skabe demokratiske planer for økonomien er på vej tilbage i varmen med klimaloven som første eksempel. Og heldigvis for det. For markedskræfterne kan ikke få os gennem tidens store kriser, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Mange frisører, fysioterapeuter og tatovører er åbnet igen, efter at de har været lukket i omkring en måned under coronakrisen. 

Borgerløn er en god idé – bare ikke i Danmark

I en række lande viser coronakrisen svaghederne, at det traditionelle velfærdssystem ikke slår til, og her kan borgerløn være et effektivt værn mod social elendighed. Men i Danmark er den gamle orden ikke brudt sammen. Ikke endnu i hvert fald
Hvad er det, vi for altid skal vænne os til? At spritte hænder? At lave det der åndssvage footshake, hvor man klasker skoene sammen i stedet for at give hånd? At vi aldrig må forsamledes i store tal igen? At det er slut med koncerter, teatret, technofester og fodbold på stadion?

Ugerevy: Den forsømte sommer

Mette Frederiksen sagde på sit pressemøde, at vi måske for altid skal vænne os til at være sammen på nye måder. Det føltes som en mavepuster. Men man kan også se udmeldingen som en lejlighed til at indrette vores samliv bedre

Sider

Mest læste

  1. Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen
    Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter
  2. Både liberalismen og socialismen har spillet fallit over for klimakrisen
    Med deres fokus på henholdsvis konkurrencestaten og velfærdsstaten fremstår de to gamle ideologier handlingslammede over for klimakrisens udfordringer. Frem for ideer funderet i det 20. århundredes fossile vækstøkonomi er der brug for en ny bæredygtig stat, skriver sociologerne Anders Blok og Rasmus Willig i denne kronik
  3. Er velfærdsstaten truet af indvandring?
    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  4. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  5. Sørine Gotfredsen: De rødes materialisme får mennesker til at føle sig fortabte
    Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  6. Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere
    Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  7. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  8. ’Er der overhovedet nogen, der kan lide dig, Jim?’
    I kendisfænomenet Jim Lyngvilds verden kan man sagtens være et mobbeoffer, der kalder andre for ’fede sure lortekællinger’, eller et udsat barn, der ikke ser socialt udsatte som ofre