Menu
Log ind

Emne

velfærdsstat

Mette Frederiksen (S) præsenterede tirsdag aften en ’politisk forståelse’ efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Nu bliver financieringen den store udfordring

Regeringen giver sig selv et begrænset manøvrerum i den økonomiske politik

Det står hen i det uvisse, hvordan en kommende regering vil sikre, at der kommer op mod 10 milliard kroner yderligere i de offentlige kasser. Det skal ske uden hverken arbejdsudbudsreformer, der øger uligheden, eller skattestigninger, der svækker arbejdsudbuddet

Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere

Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
Der var og er formentlig bred enighed om, at det vil være godt at øge fagligheden i folkeskolen. Men hvad vil det sige at øge fagligheden, og hvordan skal det gøres? Det er der politisk uenighed om – og godt for det.

Der findes ikke en nødvendig politik

Ja, velfærdsstaten er presset af en global konkurrence, og der er nødvendige økonomiske mål, der må forfølges. Men det er ikke det samme som, at der eksisterer ét nødvendigt politisk svar på de udfordringer
Ifølge Bjarne Corydon er konkurrencestaten hverken rød eller blå. »Den er et velfungerende kompromis.« Han mener, at der er »mange billige point ved at fralægge sig ansvaret og stille sig kritisk an i forhold til den politik, der har været afgørende for at producere de resultater, vi nyder godt af i øjeblikket«.

Corydon: Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der fik massiv kritik for at tro på konkurrencestaten, deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer

Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten?

Velfærdsstat eller konkurrencestat? Debatten har raset på venstrefløjen, siden professor emeritus Ove K. Pedersen præsenterede sin samtidsdiagnose tilbage i 2011. Men hvordan forholder centrumvenstre sig til professorens seneste bogudgivelse, hvor han erkender dens fejl, men også samtidigt efterlyser, at politikerne tør formulere dens ideologi? Information har spurgt ordførere fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Alternativet
FTF’s Bente Sorgenfrey mener at fagbevægelsen har bidraget til reformeingen af velfærdsstaten. Men at betragte konkurrencestaten som nødvendighedens politik køber hun ikke.

Fagbevægelsen: Vi har udskammet DJØF’erne i konkurrencestaten

I kølvandet på professor emeritus Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten, indrømmer FTF-formand Bente Sorgenfrey, at fagbevægelsen har et ansvar for at have skabt uhensigtsmæssige modsætninger mellem f.eks. kolde og varme hænder. Til gengæld har hun også et bud på, hvordan vi kommer videre

Bilisme som statsreligion

Det er ifølge Det Økonomiske Råd en særlig menneskeret at køre i sin egen bil

Ode til det offentlige

Vi må værne om vores velfærdsstat. Uden pædagogen, politibetjenten og sygeplejersken ville Danmark ikke være det samme, som det er i dag – og det skal vi huske på
Vores historie kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan vi forstår en meningsfuld tilværelse, som ikke er bundet op på lønarbejde, skriver dagens kronikør. Eksempelvis kan vi lære af klosterbevægelserne, ’at ligegyldighed kan modvirkes ved at stemme sindet mod, hvad der er grunden i ens eksistens’.

Et liv uden arbejde kan være andet end depression og Netflix

Forestillingen om, at et arbejde er selve meningen med livet, er en moderne opfindelse. Kigger vi tilbage i historien, kan vi lade os inspirere til, hvordan det gode liv på deltid kan se ud

Verdensmester i bureaukrati

Det er vores embedsmænd, regler og bureaukrati, der implementerer de politikker, som gør Danmark til et af de bedste lande at være født, vokse op og blive gammel i.

Sider

Mest læste

  1. ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  2. Et liv uden arbejde kan være andet end depression og Netflix
    Forestillingen om, at et arbejde er selve meningen med livet, er en moderne opfindelse. Kigger vi tilbage i historien, kan vi lade os inspirere til, hvordan det gode liv på deltid kan se ud
  3. Klasse handler ikke om penge
    Min far er lastbilchauffør. Han har gået i skole i fire år. En aften i efteråret 2001 havde han lavet pandebøf med bløde løg og hvide kartofler. Jeg var hjemme på weekend i Vestjylland, for første gang siden jeg var flyttet til Århus for at begynde på universitetet...
  4. I frit fald mellem nye og gamle skillelinjer
    For længe, længe siden lykkedes det et hæderkronet parti at få halvdelen af befolkningen på sin side og forvandle en klassekamp til en velfærdsstat. I dag er det lykkedes Socialdemokraterne at forvandle sig selv til et parti, befolkningen har medlidenhed med...
  5. Kærlighed er en drift, der har meget lidt med sex at gøre
    Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie
  6. Danskere er da alt for fornuftige til at overleve
    Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første
  7. Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere
    Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  8. Plejehjem er ikke rustet til mødet med døden
    Kun de færreste plejehjem har det personale, der skal til for at give døende forsvarlig og værdig pleje. Så da min far døde for nylig, måtte min bror og jeg overtage store dele af plejen