Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

velfærdsstat

Kapitalismen har altid været betinget af en masse usynligt ’reproduktivt’ arbejde i hjemmet, som sørger for, at resten af produktionen kan køre. I velfærdsstaten varetages en del af dette nu af staten, men sygeplejerskestrejken viser, at det stadig underbetales, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme

Sygepleje er en del af alt det usynlige arbejde, kapitalismen kræver af kvinder

Kapitalismen har altid været betinget af en masse usynligt ’reproduktivt’ arbejde i hjemmet, som sørger for, at resten af produktionen kan køre. I velfærdsstaten varetages en del af dette nu af staten, men sygeplejerskestrejken viser, at det stadig underbetales, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
Pelle Dragsted ønsker gradvist at fravriste kapitalisterne magten, uden at de lægger mærke til det. Men historien har vist, at konfrontationen er uundgåelig. Vejen til et socialistisk samfund går gennem demokratisk selvorganisering fra neden, hvor arbejderne kæmper sig til indflydelse, skriver den norske forfatter Magnus Marsdal i dette debatindlæg

Dragsted vil liste pistolen ud af kapitalisternes hænder. Jeg tror, de vil opdage hans list

Pelle Dragsted ønsker gradvist at fravriste kapitalisterne magten, uden at de lægger mærke til det. Men historien har vist, at konfrontationen er uundgåelig. Vejen til et socialistisk samfund går gennem demokratisk selvorganisering fra neden, hvor arbejderne kæmper sig til indflydelse, skriver den norske forfatter Magnus Marsdal i dette debatindlæg
Universitetet besat! Med 60’ernes og 70’ernes ungdoms- og studenteroprør fik Karl Marx’ hovedværk tag i endnu en generation.

’Kapitalen’ er stadig en uomgængelig klassiker. Vi ser på, hvordan den er blevet læst på den danske venstrefløj gennem tiden

Det 21. århundredes Amazon-kapitalisme har også pustet nyt liv i kapitalismekritikken – og når den skal sættes på begreb, er Karl Marx’ ’Kapitalen’ stadig en uomgængelig klassiker. På Arbejdernes Internationale Kampdag skitserer historiker Bertel Nygaard 150 års venstrefløjshistorie ved at se på de skiftende danske læsninger af kapitalismekritikkens hovedværk
Vold mod kvinder er et udbredt problem. Det bliver jeg bekræftet i, når jeg deler min historie med andre og hører dem åbne op for deres historie, skriver Rita Vanessa Nanyonga i kronikken.

Mine oplevelser med vold og krænkelser har ødelagt min tiltro til velfærdsstaten

Med forskellige oplevelser af vold i bagagen er jeg efterladt med oplevelsen af en velfærdsstat, der beskytter krænkeren mere end mig. Mødet med systemet har været næsten lige så traumatiserende som selve krænkelserne. Der er brug for en kulturændring, skriver Rita Vanessa Nanyonga i denne kronik
»Jeg synes, minimumsnormeringer er et vigtigt projekt, men det er i høj grad et projekt for de ressourcestærke forældre, der har masser af økonomisk og kulturel kapital. Selvfølgelig får alle børn uanset baggrund glæde af en ekstra voksen i institutionen, men jeg synes, vi skal løfte folk ud af fattigdom først« skriver Jakob Christian Rafn i denne kommentar.

Venstrefløjens dagsorden er blevet domineret af middelklassens egeninteresser

Venstrefløjen har altid været til for de dårligst stillede. Men de seneste år er dens dagsordener blevet mere og mere præget af middelklassens interesser frem for de mest udsatte borgeres. Det ser vi blandt andet med kampen for minimumsnormeringer, skriver sociologistuderende Jakob Christian Rafn i dette debatindlæg
Økonomer tør snart ikke at udtale sig om, hvorvidt renten vil stige længere, siger professor i økonomi, Michael Svarer. Men renteniveauet er afgørende for, hvor dyr den gæld, Danmark optager lige nu på grund er coronakrisen, bliver.

Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen

Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter
John Mikkelsen foran sit hus i Silkeborg under en oversvømmelse i februar 2020. De gamle ideologier og statsformer er ikke i stand til at handle ordentligt på klimaændringerne. De diskuterer fortsat, hvordan branden skal slukkes, og hvordan kælderen skal tømmes.

Både liberalismen og socialismen har spillet fallit over for klimakrisen

Med deres fokus på henholdsvis konkurrencestaten og velfærdsstaten fremstår de to gamle ideologier handlingslammede over for klimakrisens udfordringer. Frem for ideer funderet i det 20. århundredes fossile vækstøkonomi er der brug for en ny bæredygtig stat, skriver sociologerne Anders Blok og Rasmus Willig i denne kronik
Sidste afsnit af velfærdsstatsdilemmadramaet ’Ulven kommer’ blev vist i søndags.

I ’Ulven kommer’ er DR gået direkte ind i hjertet af den danske velfærdsstat. Hurra for det!

DRs søndagsdramatik har i flere år været ramt af en form for relevans-stress. Det er opløftende, at der stadig i disse tider er efterspørgsel på en fokuseret og så kvalificeret feel bad-serie om omsorgssvigt og menneskelig ulykke som ’Ulven kommer’
Hvad gør man, når der først skal besluttes ensretning langs søer og i parker, og det derefter skal overvåges, og der ikke er flere politibetjente til at udføre opgaven? Spørgsmål som disse har regnet ned over særligt de store danske kommuner i foråret. Københavns Rådhusplads. Arkivfoto.

Velfærdsdanmark er ikke en statslig opfindelse. Faktisk er byerne altid gået først

Allerede før de berømte statslige reformer vandt frem i 1930’erne, begyndte de store byer at eksperimentere med frokostordninger for skolebørn og ældrepleje. Velfærdsstaten er ikke et eksklusivt statsligt projekt, og de udfordringer, vi nu står over for, vil i høj grad skulle imødegås i byerne, skriver lektor i historie Mikkel Thelle i dette debatindlæg
’Sagen er, at Mette Frederiksen er staten. Hun er konstitutionelt landets højeststående embedskvinde. Embedsværket er naturligvis lovgivning, men det øverste politiske ansvar for centraladministrationen og myndighederne ligger hos statsministeren,’ skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i sin klumme.

Rune Lykkeberg: Mette Frederiksen er staten – nu skal hun reformere den

Mette Frederiksen har et opsigtsvækkende forhold til staten: Hun synes på den ene side at sige, at staten: Det er ikke mig. Men på den anden side er hun selv systemets øverste myndighed, landets højeststående embedskvinde og ansigtet på den udøvende magt

Sider

Mest læste

  1. Sygepleje er en del af alt det usynlige arbejde, kapitalismen kræver af kvinder
    Kapitalismen har altid været betinget af en masse usynligt ’reproduktivt’ arbejde i hjemmet, som sørger for, at resten af produktionen kan køre. I velfærdsstaten varetages en del af dette nu af staten, men sygeplejerskestrejken viser, at det stadig underbetales, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
  2. ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  3. Sørine Gotfredsen: De rødes materialisme får mennesker til at føle sig fortabte
    Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  4. Et kvindeligt svar på den kære familie
    Flere kvinder vælger den traditionelle kernefamilie fra og flytter sammen i kvindefamilier, hvor manden ikke længere er en praktisk nødvendighed. De nye familier er et produkt af velfærdsstaten. Et deprimerende biprodukt, siger kritikerne. Nej, det er det bedste fra to verdener, siger en af de nye familier
  5. I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur
    Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
  6. Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’
    Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande
  7. Privathospitaler er dyre for staten
    Offentlige klinikker får ofte kun halvt så meget for en operation som et privathospital, selv om pengene kommer fra den samme kasse: Nemlig statens
  8. Nordens kvinder vil ikke længere lægge ryg til velfærdsstatens succes
    Nordens kvinder har blæst til en ny omgang kvindekamp, og de skandinaviske velfærdsstater kan ikke længere regne med deres billige arbejdskraft