Menu
Log ind

Emne

velfærdsstat

’Sagen er, at Mette Frederiksen er staten. Hun er konstitutionelt landets højeststående embedskvinde. Embedsværket er naturligvis lovgivning, men det øverste politiske ansvar for centraladministrationen og myndighederne ligger hos statsministeren,’ skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i sin klumme.

Rune Lykkeberg: Mette Frederiksen er staten – nu skal hun reformere den

Mette Frederiksen har et opsigtsvækkende forhold til staten: Hun synes på den ene side at sige, at staten: Det er ikke mig. Men på den anden side er hun selv systemets øverste myndighed, landets højeststående embedskvinde og ansigtet på den udøvende magt
Tommy Ahlers
’Coronakrisen har været en drøj omgang for enhver liberal, mens den for Socialdemokratiet og venstrefløjen har udgjort en gylden mulighed for at konsolidere staten som altoverskyggende politisk projekt,’ skriver Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, i denne kronik.

Regeringen fik os sikkert gennem første fase, men genåbningen har mindet om absurd teater

Lige så glade, vi skal være for, at regering og myndigheder har fået os sikkert igennem krisens første faser, lige så kritiske skal vi være over for de valg, der er truffet under genåbningsfasen – og den fortælling, at havde det ikke været for (velfærds)staten, var Danmark nok endt som Italien, skriver Tommy Ahlers i denne kronik i serien ’Hvad er de blå vrede over?’
»Jeg er overbevist om, at det venstreorienterede materialistiske menneskesyn bidrager til den følelse af tomhed, som mange i dette land mærker uden måske at kunne sætte ord på den« skriver Sørine Gotfredsen i denne kronik.

Sørine Gotfredsen: De rødes materialisme får mennesker til at føle sig fortabte

Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
Alle moderne samfund – også dem, vi normalt kalder markedsøkonomier – har elementer af planøkonomi, hvor demokratiske beslutningstagere griber ind i produktionen, prisdannelse og distribution. Som en ung Jens Otto Krag skrev i Socialdemokraten i 1943: »Planøkonomi er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre.« Her tager han 21 år senere som statsminister imod Nikita Khrusjtjov.

Pelle Dragsted: Planøkonomien er på vej tilbage – og det skal vi være glade for

Ideer om at skabe demokratiske planer for økonomien er på vej tilbage i varmen med klimaloven som første eksempel. Og heldigvis for det. For markedskræfterne kan ikke få os gennem tidens store kriser, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Mange frisører, fysioterapeuter og tatovører er åbnet igen, efter at de har været lukket i omkring en måned under coronakrisen. 

Borgerløn er en god idé – bare ikke i Danmark

I en række lande viser coronakrisen svaghederne, at det traditionelle velfærdssystem ikke slår til, og her kan borgerløn være et effektivt værn mod social elendighed. Men i Danmark er den gamle orden ikke brudt sammen. Ikke endnu i hvert fald
Hvad er det, vi for altid skal vænne os til? At spritte hænder? At lave det der åndssvage footshake, hvor man klasker skoene sammen i stedet for at give hånd? At vi aldrig må forsamledes i store tal igen? At det er slut med koncerter, teatret, technofester og fodbold på stadion?

Ugerevy: Den forsømte sommer

Mette Frederiksen sagde på sit pressemøde, at vi måske for altid skal vænne os til at være sammen på nye måder. Det føltes som en mavepuster. Men man kan også se udmeldingen som en lejlighed til at indrette vores samliv bedre
Ingen har lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke gør alt for at redde et liv. ’Vi er ikke robotter. Det, der gør os menneskelige, er netop de irrationelle bånd til andre, og respekten for det konkrete liv er udgangspunktet for vores moral,’ skriver journalist Christian Bennike i denne kommentar.

Cost-benefit-analyser kræver, at man kender costs og benefits. Det gør vi ikke med corona

Men et brændende hus, et grædende barn og prisen på et Picasso-maleri kan lære os meget om kampen mod corona, skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne klumme

Københavns Kommune mangler evidens for deres velfærdstiltag

I Jesper Christensens (S) svar på min kritik af Københavns Kommunes manglende evidens for virkningen af velfærdstiltag udstiller han endnu en gang kommunens problemer med at retfærdiggøre de mange skattekroner, der bruges på velfærdsprojekter, skriver specialkonsulent i CEPOS Jonas Herby, i dette debatindlæg
Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg

Højere arveskat og kapitalbeskatning vil hindre iværksætteri

Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg
Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg

Vores samfund har mistet evnen til at lytte til det menneskelige hjerte

Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Privilegerede offentligt ansatte indser ikke, hvor meget de kan skade velfærdsstaten
    Beklagelserne fra den offentlige sektors fagprofessionelle og deres organisationer vil ingen ende tage. ’Se hvor dårligt det går, se hvordan medarbejderne mistrives, og borgerne bliver brutalt behandlet,’ klager de. De færreste indser, at ansvarsforflygtigelsen og modstanden mod ledelse undergraver velfærdsstatens fremtid
  2. I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur
    Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
  3. Sørine Gotfredsen: De rødes materialisme får mennesker til at føle sig fortabte
    Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  4. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  5. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  6. Er velfærdsstaten truet af indvandring?
    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  7. ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  8. Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’
    Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande