Menu
Log ind

Emne

velfærdsstat

Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere

Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
Der var og er formentlig bred enighed om, at det vil være godt at øge fagligheden i folkeskolen. Men hvad vil det sige at øge fagligheden, og hvordan skal det gøres? Det er der politisk uenighed om – og godt for det.

Der findes ikke en nødvendig politik

Ja, velfærdsstaten er presset af en global konkurrence, og der er nødvendige økonomiske mål, der må forfølges. Men det er ikke det samme som, at der eksisterer ét nødvendigt politisk svar på de udfordringer
Ifølge Bjarne Corydon er konkurrencestaten hverken rød eller blå. »Den er et velfungerende kompromis.« Han mener, at der er »mange billige point ved at fralægge sig ansvaret og stille sig kritisk an i forhold til den politik, der har været afgørende for at producere de resultater, vi nyder godt af i øjeblikket«.

Corydon: Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der fik massiv kritik for at tro på konkurrencestaten, deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer

Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten?

Velfærdsstat eller konkurrencestat? Debatten har raset på venstrefløjen, siden professor emeritus Ove K. Pedersen præsenterede sin samtidsdiagnose tilbage i 2011. Men hvordan forholder centrumvenstre sig til professorens seneste bogudgivelse, hvor han erkender dens fejl, men også samtidigt efterlyser, at politikerne tør formulere dens ideologi? Information har spurgt ordførere fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Alternativet
FTF’s Bente Sorgenfrey mener at fagbevægelsen har bidraget til reformeingen af velfærdsstaten. Men at betragte konkurrencestaten som nødvendighedens politik køber hun ikke.

Fagbevægelsen: Vi har udskammet DJØF’erne i konkurrencestaten

I kølvandet på professor emeritus Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten, indrømmer FTF-formand Bente Sorgenfrey, at fagbevægelsen har et ansvar for at have skabt uhensigtsmæssige modsætninger mellem f.eks. kolde og varme hænder. Til gengæld har hun også et bud på, hvordan vi kommer videre

Bilisme som statsreligion

Det er ifølge Det Økonomiske Råd en særlig menneskeret at køre i sin egen bil

Ode til det offentlige

Vi må værne om vores velfærdsstat. Uden pædagogen, politibetjenten og sygeplejersken ville Danmark ikke være det samme, som det er i dag – og det skal vi huske på
Vores historie kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan vi forstår en meningsfuld tilværelse, som ikke er bundet op på lønarbejde, skriver dagens kronikør. Eksempelvis kan vi lære af klosterbevægelserne, ’at ligegyldighed kan modvirkes ved at stemme sindet mod, hvad der er grunden i ens eksistens’.

Et liv uden arbejde kan være andet end depression og Netflix

Forestillingen om, at et arbejde er selve meningen med livet, er en moderne opfindelse. Kigger vi tilbage i historien, kan vi lade os inspirere til, hvordan det gode liv på deltid kan se ud

Verdensmester i bureaukrati

Det er vores embedsmænd, regler og bureaukrati, der implementerer de politikker, som gør Danmark til et af de bedste lande at være født, vokse op og blive gammel i.
Knap var VLAK-regeringen kommet i gang med at regere, før støttepartiet Dansk Folkeparti begyndte at underminere dens troværdighed. Her præsenteres de nye ministre på Amalienborg Slotsplads.

Løkke er parterapeut i et dysfunktionelt ægteskab mellem LA og DF

Den nuværende regering hviler på en umulig alliance mellem Dansk Folkepartis velfærdsorienterede nationalisme og Liberal Alliances ønske om at frigøre borgeren fra velfærdsstaten. Spørgsmålet er, hvor længe den kan holde

Sider

Mest læste

  1. Konkurrencestaten er en vækststat
    Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  2. 100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?
    Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  3. Er velfærdsstaten truet af indvandring?
    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  4. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  5. ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  6. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Hvordan overlever velfærdsstaten?
    Krisen har for alvor vist, at velfærdsstaten ikke kan fortsætte som hidtil, men det voksende lag af sociale iværk­sæt­tere kan anvise nye måder at tænke velfærd på. Eksperter advarer dog mod at bruge social nytænkning som en løftestang for mere privatisering
  8. Universel velfærd er den mindst ringe model
    Langt de fleste danskere er glade for velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Når vi bliver bedt om at tage stilling til konkrete forslag om forandringer, er vi lodrette modstandere, siger professor Jørgen Goul Andersen. Samtidig kan antallet af uforudsete sociale og økonomiske skadevirkninger hurtigt overskygge fordelene, hvis vi går bort fra den universelle velfærds vej