Menu
Log ind

Emne

velfærdsstat

Københavns Kommune mangler evidens for deres velfærdstiltag

I Jesper Christensens (S) svar på min kritik af Københavns Kommunes manglende evidens for virkningen af velfærdstiltag udstiller han endnu en gang kommunens problemer med at retfærdiggøre de mange skattekroner, der bruges på velfærdsprojekter, skriver specialkonsulent i CEPOS Jonas Herby, i dette debatindlæg
Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg

Højere arveskat og kapitalbeskatning vil hindre iværksætteri

Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg
Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg

Vores samfund har mistet evnen til at lytte til det menneskelige hjerte

Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg
Med finanslovsforslaget planlægger regeringen at øge væksten i det offentlige forbrug til 1,3 procent, hvilket er markant højere end de seneste ti år. Det giver råd til at udvikle velfærden til den enkelte borger, vurderer eksperter, der dog også advarer mod at trykke alt for meget på speederen

Regeringen lægger op til det største løft af velfærden i mange år

Med finanslovsforslaget planlægger regeringen at øge væksten i det offentlige forbrug til 1,3 procent, hvilket er markant højere end de seneste ti år. Det giver råd til at udvikle velfærden til den enkelte borger, vurderer eksperter, der dog også advarer mod at trykke alt for meget på speederen
Det skabte megen debat om etiske hensyn, kunst og journalistik, da forfatteren Claus Bech Nielsen i 2001 smed mellemnavnet og gik undercover, som hjemløs. Forfatteren levede på gaden og udgav sig for at have et hukommelsestab, for at rapportere fra velfærdsstatens skyggeside.

I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur

Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
Pensionister bidrager til samfundet gennem frivillighed og ved at varetage omsorgsopgaver i deres familier. Derfor er det forkert at omtale ældre, som en byrde, skriver dagens kronikør. På billedet er Arne, der er pensioneret tandlæge og bruger noget af sin tid som frivillig på et reparationsværksted ved Høje Taastrup Station. Billedet er taget til en artikel om elektronikaffald.

Politikerne mangler blik for seniorstyrkens store bidrag til velfærden

60+’erne yder et stort frivilligt bidrag til velfærden, de er et helt velfærdskompagni. Og altså ikke nogen ’ældrebyrde’. Vi bør gøre op med opfattelsen af, at det kun er via fuldtidsarbejde, at man kan bidrage til fællesskabet, skriver Poul-Erik Tindbæk i dette debatindlæg
Mette Frederiksen (S) præsenterede tirsdag aften en ’politisk forståelse’ efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Nu bliver financieringen den store udfordring

Regeringen giver sig selv et begrænset manøvrerum i den økonomiske politik

Det står hen i det uvisse, hvordan en kommende regering vil sikre, at der kommer op mod 10 milliard kroner yderligere i de offentlige kasser. Det skal ske uden hverken arbejdsudbudsreformer, der øger uligheden, eller skattestigninger, der svækker arbejdsudbuddet

Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere

Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
Der var og er formentlig bred enighed om, at det vil være godt at øge fagligheden i folkeskolen. Men hvad vil det sige at øge fagligheden, og hvordan skal det gøres? Det er der politisk uenighed om – og godt for det.

Der findes ikke en nødvendig politik

Ja, velfærdsstaten er presset af en global konkurrence, og der er nødvendige økonomiske mål, der må forfølges. Men det er ikke det samme som, at der eksisterer ét nødvendigt politisk svar på de udfordringer
Ifølge Bjarne Corydon er konkurrencestaten hverken rød eller blå. »Den er et velfungerende kompromis.« Han mener, at der er »mange billige point ved at fralægge sig ansvaret og stille sig kritisk an i forhold til den politik, der har været afgørende for at producere de resultater, vi nyder godt af i øjeblikket«.

Corydon: Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der fik massiv kritik for at tro på konkurrencestaten, deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer

Sider

Mest læste

  1. Konkurrencestaten er en vækststat
    Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  2. Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere
    Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  3. 100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?
    Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  4. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  5. Er velfærdsstaten truet af indvandring?
    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  6. ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  7. De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem
    Mens resten af verden råber slagord mod finansfyrsterne på samfundets top, sparker danskerne til de ledige på samfundets bund. Og det selv om de rige og middelklassen lukrerer allermest på den velfærdsstat, der sørger for at holde samfundet stabilt og roligt
  8. Myten om '68
    Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne