Menu
Log ind

Emne

velfærdsstat

Alle moderne samfund – også dem, vi normalt kalder markedsøkonomier – har elementer af planøkonomi, hvor demokratiske beslutningstagere griber ind i produktionen, prisdannelse og distribution. Som en ung Jens Otto Krag skrev i Socialdemokraten i 1943: »Planøkonomi er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre.« Her tager han 21 år senere som statsminister imod Nikita Khrusjtjov.

Pelle Dragsted: Planøkonomien er på vej tilbage – og det skal vi være glade for

Ideer om at skabe demokratiske planer for økonomien er på vej tilbage i varmen med klimaloven som første eksempel. Og heldigvis for det. For markedskræfterne kan ikke få os gennem tidens store kriser, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Mange frisører, fysioterapeuter og tatovører er åbnet igen, efter at de har været lukket i omkring en måned under coronakrisen. 

Borgerløn er en god idé – bare ikke i Danmark

I en række lande viser coronakrisen svaghederne, at det traditionelle velfærdssystem ikke slår til, og her kan borgerløn være et effektivt værn mod social elendighed. Men i Danmark er den gamle orden ikke brudt sammen. Ikke endnu i hvert fald
Hvad er det, vi for altid skal vænne os til? At spritte hænder? At lave det der åndssvage footshake, hvor man klasker skoene sammen i stedet for at give hånd? At vi aldrig må forsamledes i store tal igen? At det er slut med koncerter, teatret, technofester og fodbold på stadion?

Ugerevy: Den forsømte sommer

Mette Frederiksen sagde på sit pressemøde, at vi måske for altid skal vænne os til at være sammen på nye måder. Det føltes som en mavepuster. Men man kan også se udmeldingen som en lejlighed til at indrette vores samliv bedre
Ingen har lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke gør alt for at redde et liv. ’Vi er ikke robotter. Det, der gør os menneskelige, er netop de irrationelle bånd til andre, og respekten for det konkrete liv er udgangspunktet for vores moral,’ skriver journalist Christian Bennike i denne kommentar.

Cost-benefit-analyser kræver, at man kender costs og benefits. Det gør vi ikke med corona

Men et brændende hus, et grædende barn og prisen på et Picasso-maleri kan lære os meget om kampen mod corona, skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne klumme

Københavns Kommune mangler evidens for deres velfærdstiltag

I Jesper Christensens (S) svar på min kritik af Københavns Kommunes manglende evidens for virkningen af velfærdstiltag udstiller han endnu en gang kommunens problemer med at retfærdiggøre de mange skattekroner, der bruges på velfærdsprojekter, skriver specialkonsulent i CEPOS Jonas Herby, i dette debatindlæg
Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg

Højere arveskat og kapitalbeskatning vil hindre iværksætteri

Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg
Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg

Vores samfund har mistet evnen til at lytte til det menneskelige hjerte

Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg
Med finanslovsforslaget planlægger regeringen at øge væksten i det offentlige forbrug til 1,3 procent, hvilket er markant højere end de seneste ti år. Det giver råd til at udvikle velfærden til den enkelte borger, vurderer eksperter, der dog også advarer mod at trykke alt for meget på speederen

Regeringen lægger op til det største løft af velfærden i mange år

Med finanslovsforslaget planlægger regeringen at øge væksten i det offentlige forbrug til 1,3 procent, hvilket er markant højere end de seneste ti år. Det giver råd til at udvikle velfærden til den enkelte borger, vurderer eksperter, der dog også advarer mod at trykke alt for meget på speederen
Det skabte megen debat om etiske hensyn, kunst og journalistik, da forfatteren Claus Bech Nielsen i 2001 smed mellemnavnet og gik undercover, som hjemløs. Forfatteren levede på gaden og udgav sig for at have et hukommelsestab, for at rapportere fra velfærdsstatens skyggeside.

I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur

Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
Pensionister bidrager til samfundet gennem frivillighed og ved at varetage omsorgsopgaver i deres familier. Derfor er det forkert at omtale ældre, som en byrde, skriver dagens kronikør. På billedet er Arne, der er pensioneret tandlæge og bruger noget af sin tid som frivillig på et reparationsværksted ved Høje Taastrup Station. Billedet er taget til en artikel om elektronikaffald.

Politikerne mangler blik for seniorstyrkens store bidrag til velfærden

60+’erne yder et stort frivilligt bidrag til velfærden, de er et helt velfærdskompagni. Og altså ikke nogen ’ældrebyrde’. Vi bør gøre op med opfattelsen af, at det kun er via fuldtidsarbejde, at man kan bidrage til fællesskabet, skriver Poul-Erik Tindbæk i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. 100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?
    Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  2. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  3. Er velfærdsstaten truet af indvandring?
    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  4. Konkurrencestaten er en vækststat
    Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  5. Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere
    Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  6. ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  7. Myten om '68
    Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  8. Corydon: Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet
    Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der fik massiv kritik for at tro på konkurrencestaten, deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer