Emne

velfærdsstat

Klumme
29. august 2020

Rune Lykkeberg: Mette Frederiksen er staten – nu skal hun reformere den

Mette Frederiksen har et opsigtsvækkende forhold til staten: Hun synes på den ene side at sige, at staten: Det er ikke mig. Men på den anden side er hun selv systemets øverste myndighed, landets højeststående embedskvinde og ansigtet på den udøvende magt
’Sagen er, at Mette Frederiksen er staten. Hun er konstitutionelt landets højeststående embedskvinde. Embedsværket er naturligvis lovgivning, men det øverste politiske ansvar for centraladministrationen og myndighederne ligger hos statsministeren,’ skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i sin klumme.
Kronik
16. juli 2020

Regeringen fik os sikkert gennem første fase, men genåbningen har mindet om absurd teater

Lige så glade, vi skal være for, at regering og myndigheder har fået os sikkert igennem krisens første faser, lige så kritiske skal vi være over for de valg, der er truffet under genåbningsfasen – og den fortælling, at havde det ikke været for (velfærds)staten, var Danmark nok endt som Italien, skriver Tommy Ahlers i denne kronik i serien ’Hvad er de blå vrede over?’
’Coronakrisen har været en drøj omgang for enhver liberal, mens den for Socialdemokratiet og venstrefløjen har udgjort en gylden mulighed for at konsolidere staten som altoverskyggende politisk projekt,’ skriver Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, i denne kronik.
Kronik
10. juli 2020

Sørine Gotfredsen: De rødes materialisme får mennesker til at føle sig fortabte

Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
»Jeg er overbevist om, at det venstreorienterede materialistiske menneskesyn bidrager til den følelse af tomhed, som mange i dette land mærker uden måske at kunne sætte ord på den« skriver Sørine Gotfredsen i denne kronik.
Kommentar
30. april 2020

Pelle Dragsted: Planøkonomien er på vej tilbage – og det skal vi være glade for

Ideer om at skabe demokratiske planer for økonomien er på vej tilbage i varmen med klimaloven som første eksempel. Og heldigvis for det. For markedskræfterne kan ikke få os gennem tidens store kriser, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Alle moderne samfund – også dem, vi normalt kalder markedsøkonomier – har elementer af planøkonomi, hvor demokratiske beslutningstagere griber ind i produktionen, prisdannelse og distribution. Som en ung Jens Otto Krag skrev i Socialdemokraten i 1943: »Planøkonomi er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre.« Her tager han 21 år senere som statsminister imod Nikita Khrusjtjov.
Leder
27. april 2020

Borgerløn er en god idé – bare ikke i Danmark

I en række lande viser coronakrisen svaghederne, at det traditionelle velfærdssystem ikke slår til, og her kan borgerløn være et effektivt værn mod social elendighed. Men i Danmark er den gamle orden ikke brudt sammen. Ikke endnu i hvert fald
Mange frisører, fysioterapeuter og tatovører er åbnet igen, efter at de har været lukket i omkring en måned under coronakrisen. 
Klumme
11. april 2020

Ugerevy: Den forsømte sommer

Mette Frederiksen sagde på sit pressemøde, at vi måske for altid skal vænne os til at være sammen på nye måder. Det føltes som en mavepuster. Men man kan også se udmeldingen som en lejlighed til at indrette vores samliv bedre
Hvad er det, vi for altid skal vænne os til? At spritte hænder? At lave det der åndssvage footshake, hvor man klasker skoene sammen i stedet for at give hånd? At vi aldrig må forsamledes i store tal igen? At det er slut med koncerter, teatret, technofester og fodbold på stadion?
Klumme
2. april 2020

Cost-benefit-analyser kræver, at man kender costs og benefits. Det gør vi ikke med corona

Men et brændende hus, et grædende barn og prisen på et Picasso-maleri kan lære os meget om kampen mod corona, skriver europakorrespondent Christian Bennike i denne klumme
Ingen har lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke gør alt for at redde et liv. ’Vi er ikke robotter. Det, der gør os menneskelige, er netop de irrationelle bånd til andre, og respekten for det konkrete liv er udgangspunktet for vores moral,’ skriver journalist Christian Bennike i denne kommentar.
Læserbrev
11. november 2019

Københavns Kommune mangler evidens for deres velfærdstiltag

I Jesper Christensens (S) svar på min kritik af Københavns Kommunes manglende evidens for virkningen af velfærdstiltag udstiller han endnu en gang kommunens problemer med at retfærdiggøre de mange skattekroner, der bruges på velfærdsprojekter, skriver specialkonsulent i CEPOS Jonas Herby, i dette debatindlæg
Kronik
1. november 2019

Højere arveskat og kapitalbeskatning vil hindre iværksætteri

Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg
Jeg er ikke imod omfordeling, jeg er tilhænger af velfærdsmodellen, men regeringens planer om at hæve skatter og afgifter vil betyde tab af både arbejdspladser og innovativt iværksætteri, skriver administrerende direktør i Omni Group, Jacob Bro Eriksen, i dette debatindlæg
Kronik
10. oktober 2019

Vores samfund har mistet evnen til at lytte til det menneskelige hjerte

Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg
Fra vi er helt små, tages vi væk fra vores forældre og sættes ind i et system, der fokuserer på præstation, arbejde og vækst. Denne kronik er et råb om hjælp og et ønske om, at vores politikere snart vågner op og forstår, at mennesket ikke er en maskine, skriver hjemmegående mor Sofia Rasmussen i dette debatindlæg

Sider

  • Nyhed
    12. april 2017

    Er velfærdsstaten truet af indvandring?

    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
    Danmarks gratis uddannelsessystem hjælper til, at ulighederne mellem førstegenerationsindvandrere og gennemsnitsbefolkningen reduceres kraftigt over tid, forklarer Grete Brochmann, professor i sociologi. Her er det en lektiecafé for unge flygtninge, som eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium selv står for. (Arkivfoto)
  • Nyhed
    11. november 2014

    Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel

    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  • Feature

    ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’

    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  • Kommentar
    19. april 2008

    100 år senere - og hvordan går det så med kvinders indflydelse?

    Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
    Ved grundlovsændringerne i 1915 indførtes kvindelig valgret til Rigsdagen. Billedet her er fra Kvindetoget i 1915 med Sif Obil i spidsen på vej til Amalienborg slotsplads
  • Kronik
    8. december 2008

    Kan adoption hjælpe de glemte børn?

    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
    Børn understimuleres ofte på et børnehjem i modsætning til, hvis de adopteres, viser forskning. Her et dansk børnhjem i 1958 i Gentoftemed 20-25 småbørn, som fik besøg af sangerinden Josephine Baker.
  • Læserbrev
    28. september 2018

    Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere

    Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  • Kommentar
    9. marts 2015

    Konkurrencestaten er en vækststat

    Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  • Essay
    30. august 2019

    I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur

    Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
    Det skabte megen debat om etiske hensyn, kunst og journalistik, da forfatteren Claus Bech Nielsen i 2001 smed mellemnavnet og gik undercover, som hjemløs. Forfatteren levede på gaden og udgav sig for at have et hukommelsestab, for at rapportere fra velfærdsstatens skyggeside.