Menu
Log ind

Emne

velfærdsstat

Forsøget på at afhjælpe sociale problemer og skabe mere lighed er blevet afløst af initiativer, der går ud på at gøre den enkelte individuel ansvarlig over for både konkurrenceevne, økonomiske prioriteringer og samfundsøkonomi, skriver Johannes Andersen. På billedet demonstration i Aarhus mod arbejdsløshed.

Individuel ansvarlighed er gift for velfærdsstaten

Social- og arbejdsmarkeds-politiske besparelser retfærdiggøres med ønsket om at fremtidssikre velfærdsstaten. Men når man råber på individuel ansvarlighed og fratager de svageste de ressourcer, der skal til for at deltage i det demokratiske fællesskab, afmonteres velfærdsstaten

Pengene eller livet

Er et rigt liv i alderdommen identisk med et liv med flest muligt penge?

De røde skal genfinde den sociale indignation

Skal regeringen vinde næste valg, må den tage ligheden og de svage befolkningsgrupper mere seriøst. Samtidig må den indse, at kampen for velfærdsstatens fremtid finder sted i EU
Kildeskovshallen i Gentofte, der er tegnet af Karen og Ebbe Clemmensen, er fra dansk arkitekturs guldalder.

Arkitektur skaber velfærd

Dansk arkitektur gav form til velfærden under velfærdsstatens fremkomst. Nutidens arkitekter skal tilbage og tage del i udformningen af fremtidens samfund, for lige rundt om hjørnet ligger et globalt marked for velfærdsdesign og venter på at blive erobret
Da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fra Folketingets talerstol proklamerede, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene, var det ifølge kronikøren udtryk for dyb afmagt. En afmagt, der trækker tråde til den krise, Socialdemokraterne befinder sig i i dag.

Hvordan socialdemokraterne forrådte danskerne

Socialdemokratiets manglende evne til at analysere den katastrofale vekselvirkning mellem Dansk Folkepartis succes, velfærdsstatens afmontering og global ureguleret kapitalisme – og derigennem skabe et sandt politisk alternativ – er i færd med at fratage partiet dets eksistensberettigelse
Bjarne Corydon tvivler på, at den nuværende regering vil kunne fremvise en resultatliste a la den, Fogh-regeringen brystede sig af. ’Vi har ikke designet vores politik så snedigt, at vi har opsat et eller andet målepunkt, som vi, uanset hvordan det går i resten af verden, kan nå, og bagefter lade os fejre som nogen, der har løst vores opgave,’ siger han.

Jeg kan ikke garantere resultater

Modernisering af velfærdssamfundet er en nødvendighed, hvis vi vil have et velfærdssamfund om 20 år, siger finansminister Bjarne Corydon (S). Det stærkeste budskab fra en socialdemokratisk finansminister på en 1. maj er ifølge ham selv, at der trods globalisering og økonomisk krise er plads til velfærd med fokus på lighed og solidaritet

Politikerne mangler visioner

Hvad kommer efter velfærdsstaten? Det siger politikerne intet om. De er fanget i en logik, hvor alt handler om, hvordan vi klarer os i den internationale konkurrence. Hvorfor tør de ikke have større idealer for vores fremtid?

Hvad bliver den næste store fortælling?

Uden en ny original idé med stor social forandringskraft vil det ikke kunne lade sig gøre at føre ægte, progressiv og venstreorienteret politik

Lighedens åg

Sympatisk er det da, at Socialdemokraterne og SF ikke vil lægge deres politik »fuldstændig om for at vinde nogle vælgere«. Men ligefrem at lægge sin politik fuldstændig om for at tabe vælgere er måske at gå til yderligheder

Voksende forventninger giver større utilfredshed

Udfordringen med at der bliver flere ældre, handler ikke kun om antallet. Det handler også om, at i takt med at vi får bedre sundhed, uddannelse m.m., stiger vores forventninger til, hvor sunde vi bør være som 70-årige også

Sider

Mest læste

  1. Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen
    Der er »ingen fare overhovedet for, at Danmark havner i en negativ gældsspiral« – også selv om renten, som lige nu er meget lav, stiger. Sådan siger tidligere overvismand Michael Svarer. Han og andre økonomer peger på, at der samfundsøkonomisk kan være større problemer ved ikke at stifte gæld for at afbøde coronakrisen, siger eksperter
  2. Både liberalismen og socialismen har spillet fallit over for klimakrisen
    Med deres fokus på henholdsvis konkurrencestaten og velfærdsstaten fremstår de to gamle ideologier handlingslammede over for klimakrisens udfordringer. Frem for ideer funderet i det 20. århundredes fossile vækstøkonomi er der brug for en ny bæredygtig stat, skriver sociologerne Anders Blok og Rasmus Willig i denne kronik
  3. Er velfærdsstaten truet af indvandring?
    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  4. Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel
    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  5. Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere
    Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  6. Sørine Gotfredsen: De rødes materialisme får mennesker til at føle sig fortabte
    Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  7. Konkurrencestaten er en vækststat
    Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  8. Den institutionelle konkurrenceevne
    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere