Emne

velfærdsstat

Socialdemokratiets vej til middelklassens hjerte

Socialdemokrater i hele Europa gør med ny, stram politik og appel til social ansvarlighed kur til de samme vælgere som de borgerlige partier. Middelklassen afgør europæisk politik Socialdemokraterne, tampet til ukendelighed og stemplet som kustoder, er ved at ryste betonfundamentet af sig...

Kan markedet redde velfærden?

Danskere foretrækker at arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige, også selv om lønnen ikke er højere end understøttelse eller kontanthjælp, viser en undersøgelse af vismand Nina Smidt...

Sider

Mest læste

  1. Det 21. århundredes Amazon-kapitalisme har også pustet nyt liv i kapitalismekritikken – og når den skal sættes på begreb, er Karl Marx’ ’Kapitalen’ stadig en uomgængelig klassiker. På Arbejdernes Internationale Kampdag skitserer historiker Bertel Nygaard 150 års venstrefløjshistorie ved at se på de skiftende danske læsninger af kapitalismekritikkens hovedværk
  2. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  3. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  4. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første
  6. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  8. Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter