Emne

velfærdsstat

Ny bog: Velfærd i det 21. århundrede

Martin Ågerup kender ikke sine kæphestes begrænsninger

CEPOS-direktøren lægger med sin nye bog op til en tiltrængt kritik af velfærdsstaten, men kommer uforløst i mål. Et par simple ideer hæmmer udsynet, og overraskende nok synes han ikke at tage den klassisk-liberale tænkning alvorligt

It-inhabilitet truer offentlig digitalisering

Læserbrev

Flertal vil have fokus på værdien af velfærd

Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Et flertal i Folketinget er enigt

Økonomer: Velfærdsstaten klarer sig fint uden hævet pensionsalder

Argumenterne bag regeringens ønske om at hæve pensionsalderen var fremtidssikring af velfærdsstaten. Men argumenterne runger hult, for den er allerede sikret, vurderer en række økonomer – blandt andet fra CEPOS

Velfærdsstaten i ny belysning

Nanna Mik-Meyers bog, om hvordan vi får en bedre debat om velfærden, er lykkeligt befriet for løs snak og halve vinde

Er fri forskning en parentes i historien?

I dag beskyldes forskere ofte for at være enten unyttige eller politisk styrede – og politikere for at være enten faktaresistente eller for akademiske. Men det ikke som sådan en ny situation. Videnskab har altid været i et tæt, og kompliceret, forhold til samfundets magtfulde institutioner. Særligt udbygningen af velfærdsstaten i det 20. århundrede har givet form til nutidens spændinger mellem forskning og statslig politik

Er velfærdsstaten truet af indvandring?

De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig

Det går fremad: Nye tal viser, at markant flere flygtninge er kommet ud på arbejdsmarkedet

Nye tal fra bl.a. Finansministeriet viser, at flere nyankomne flygtninge er kommet i job og tættere på arbejdsmarkedet. Det glæder Dansk Arbejdsgiverforening, som tilskriver succesen den trepartsaftale om integration, der blev indgået sidste år

Ny bog er opskriften på at køre et samfund i sænk

Tidligere forsker fra SFI tegner et skræmmebillede af et opdelt Danmark, hvor kun middelklassen har glæde af velfærdsstaten, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Ulighed

Interview: Velfærdsstaten er for middelklassen – de svageste har vi glemt

Velfærdsstaten er blevet et tagselvbord for middelklassen med SU, kultur og gratis sundhed. Men de fede ordninger hjælper ikke samfundets svageste – bunden er hægtet af, mener ulighedsforskningens grand old man, Erik Jørgen Hansen. Han er aktuel med en ny bog med en simpel løsning på den voksende ulighed: Hæv skatten i toppen og giv penge til dem på bunden

Sider

Mest læste

  1. Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  2. 81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  3. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  4. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie
  6. Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
  7. Mens de tidligere S-formænd er enige om at holde lav profil i opgøret, så melder tidligere formand for Folketinget, Erling Olsen, nu sin klare støtte bag Frank Jensen
  8. Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål