Emne

velfærdsstat

Løkke er parterapeut i et dysfunktionelt ægteskab mellem LA og DF

Den nuværende regering hviler på en umulig alliance mellem Dansk Folkepartis velfærdsorienterede nationalisme og Liberal Alliances ønske om at frigøre borgeren fra velfærdsstaten. Spørgsmålet er, hvor længe den kan holde
Finanslov

Marginale krav for maksimal indflydelse præger nutidens finanslovsforhandlinger

De årlige finanslovsforhandlinger er blevet dramaer, hvor de gamle magtpartier i stigende grad udfordres af fløjpartiernes ekstreme krav, siger professor Ove Kaj Pedersen om den nye normalitet i dansk politik

Vi står ved velfærdsstatens yderste grænse

Regeringsmagten svinger planløst frem og tilbage mellem blokkene, mens politikerleden vokser. For sagen er den, at ingen af siderne kan puste liv i den vækst, der skal til for at sikre fortsættelsen af velfærdsstaten

Socialdemokratiet er endt i kynismens blindgyde

Centrum-venstre løber efter folkestemningen i håb om at finde vejen til regeringskontorerne. Man stirrer sig blind på meningsmålinger og segmentanalyser og bilder sig ind at være i stand til at se ’spillet’ oppefra. Man ser sig selv som strateger frem for ideologer, ødelægger vælgernes fremskridtstro … og taber magten igen og igen

Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’

Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande
Efter flygtningekrisen

Sveriges mest indvandrerkritiske økonom: Indvandring truer ikke finansieringen af velfærdsstaten

Svenskerne havde ikke været så positive over for indvandring, hvis de havde kendt konsekvenserne af den i forvejen, siger den svenske nationaløkonom Tino Sanandaji. Han efterlyser en rationel skandinavisk humanisme i forbindelse med sin nye bog, der nu kommer på dansk

Der var engang, hvor litteraturen blandede sig i velfærdsdebatten

I halvtredserne og tresserne var kunsten og litteraturen politikernes samtalepartnere i diskussionen af velfærdens mål og mening
Ny bog: Velfærd i det 21. århundrede

Martin Ågerup kender ikke sine kæphestes begrænsninger

CEPOS-direktøren lægger med sin nye bog op til en tiltrængt kritik af velfærdsstaten, men kommer uforløst i mål. Et par simple ideer hæmmer udsynet, og overraskende nok synes han ikke at tage den klassisk-liberale tænkning alvorligt

It-inhabilitet truer offentlig digitalisering

Læserbrev

Flertal vil have fokus på værdien af velfærd

Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Et flertal i Folketinget er enigt

Sider

Mest læste

  1. Det 21. århundredes Amazon-kapitalisme har også pustet nyt liv i kapitalismekritikken – og når den skal sættes på begreb, er Karl Marx’ ’Kapitalen’ stadig en uomgængelig klassiker. På Arbejdernes Internationale Kampdag skitserer historiker Bertel Nygaard 150 års venstrefløjshistorie ved at se på de skiftende danske læsninger af kapitalismekritikkens hovedværk
  2. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  3. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  4. Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første
  5. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  6. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  8. Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter