Emne

velfærdsstat

Anmeldelse
24. juni 2017

Martin Ågerup kender ikke sine kæphestes begrænsninger

CEPOS-direktøren lægger med sin nye bog op til en tiltrængt kritik af velfærdsstaten, men kommer uforløst i mål. Et par simple ideer hæmmer udsynet, og overraskende nok synes han ikke at tage den klassisk-liberale tænkning alvorligt
Det er en intellektuel dyd, at man ikke bliver så besat af et par simple ideer, at man filtrerer alt det, man ser, gennem deres linser. Også selv om man som Martin Ågerup er debattør og ikke forsker.
Læserbrev
7. juni 2017
Nyhed
31. maj 2017

Flertal vil have fokus på værdien af velfærd

Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Et flertal i Folketinget er enigt
Vismændene opfordrer Finansministeriet til i det mindste at gøre et forsøg på at medregne de dynamiske effekter af offentligt forbrug og investeringer. Et flertal i Folketinget er enigt
Baggrund
23. maj 2017

Økonomer: Velfærdsstaten klarer sig fint uden hævet pensionsalder

Argumenterne bag regeringens ønske om at hæve pensionsalderen var fremtidssikring af velfærdsstaten. Men argumenterne runger hult, for den er allerede sikret, vurderer en række økonomer – blandt andet fra CEPOS
Ganske vist bliver der flere ældre, men der er allerede taget hånd om den udfordring for velfærdsstaten, siger flere økonomer.
Anmeldelse
23. maj 2017

Velfærdsstaten i ny belysning

Nanna Mik-Meyers bog, om hvordan vi får en bedre debat om velfærden, er lykkeligt befriet for løs snak og halve vinde
Baggrund
21. april 2017

Er fri forskning en parentes i historien?

I dag beskyldes forskere ofte for at være enten unyttige eller politisk styrede – og politikere for at være enten faktaresistente eller for akademiske. Men det ikke som sådan en ny situation. Videnskab har altid været i et tæt, og kompliceret, forhold til samfundets magtfulde institutioner. Særligt udbygningen af velfærdsstaten i det 20. århundrede har givet form til nutidens spændinger mellem forskning og statslig politik
Med velfærdstatens vækstparadigme kom et politisk ønske om større optag af studerende på de videregående uddannelser, samt en tættere statslig styring af i første omgang uddannelsernes indhold og siden også af selve forskningen. Her er det Roskilde Universitets (RUC) første årgang i 1972.
Nyhed
12. april 2017

Er velfærdsstaten truet af indvandring?

De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
Danmarks gratis uddannelsessystem hjælper til, at ulighederne mellem førstegenerationsindvandrere og gennemsnitsbefolkningen reduceres kraftigt over tid, forklarer Grete Brochmann, professor i sociologi. Her er det en lektiecafé for unge flygtninge, som eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium selv står for. (Arkivfoto)
Nyhed
12. april 2017

Det går fremad: Nye tal viser, at markant flere flygtninge er kommet ud på arbejdsmarkedet

Nye tal fra bl.a. Finansministeriet viser, at flere nyankomne flygtninge er kommet i job og tættere på arbejdsmarkedet. Det glæder Dansk Arbejdsgiverforening, som tilskriver succesen den trepartsaftale om integration, der blev indgået sidste år
I 2015, hvor flygtningepresset på de danske grænser var størst, var det omkring 10 pct. af asylmodtagere med to års ophold i Danmark, der var i beskæftigelse. I løbet af 2016 er andelen steget til omkring 25 pct.
Kommentar
7. april 2017

Ny bog er opskriften på at køre et samfund i sænk

Tidligere forsker fra SFI tegner et skræmmebillede af et opdelt Danmark, hvor kun middelklassen har glæde af velfærdsstaten, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Interview
1. april 2017

Interview: Velfærdsstaten er for middelklassen – de svageste har vi glemt

Velfærdsstaten er blevet et tagselvbord for middelklassen med SU, kultur og gratis sundhed. Men de fede ordninger hjælper ikke samfundets svageste – bunden er hægtet af, mener ulighedsforskningens grand old man, Erik Jørgen Hansen. Han er aktuel med en ny bog med en simpel løsning på den voksende ulighed: Hæv skatten i toppen og giv penge til dem på bunden
Ulighed skaber et mere hierarkisk samfund, og man behøver ikke være socialist for at kunne se, at det ikke er et rart samfund, hvor nogle bor i afskærmede områder, siger Erik Jørgen Hansen.

Sider

  • Kronik
    25. august 2016

    Privilegerede offentligt ansatte indser ikke, hvor meget de kan skade velfærdsstaten

    Beklagelserne fra den offentlige sektors fagprofessionelle og deres organisationer vil ingen ende tage. ’Se hvor dårligt det går, se hvordan medarbejderne mistrives, og borgerne bliver brutalt behandlet,’ klager de. De færreste indser, at ansvarsforflygtigelsen og modstanden mod ledelse undergraver velfærdsstatens fremtid
    FOA-medlemmer demonstrede i 2008 på Christiansborg Slotsplads, hvor de krævede mere i løn og flere kolleger. Arkiv
  • Nyhed
    12. april 2017

    Er velfærdsstaten truet af indvandring?

    De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
    Danmarks gratis uddannelsessystem hjælper til, at ulighederne mellem førstegenerationsindvandrere og gennemsnitsbefolkningen reduceres kraftigt over tid, forklarer Grete Brochmann, professor i sociologi. Her er det en lektiecafé for unge flygtninge, som eleverne på Gammel Hellerup Gymnasium selv står for. (Arkivfoto)
  • Nyhed
    11. november 2014

    Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel

    Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  • Feature

    ’Det er en meget stor oplevelse at ligge og vente på at dø’

    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
    81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  • Kommentar
    9. marts 2015

    Konkurrencestaten er en vækststat

    Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  • Anmeldelse
    21. oktober 2016

    ’Er der overhovedet nogen, der kan lide dig, Jim?’

    I kendisfænomenet Jim Lyngvilds verden kan man sagtens være et mobbeoffer, der kalder andre for ’fede sure lortekællinger’, eller et udsat barn, der ikke ser socialt udsatte som ofre
    I 2013 blev han fyret som vært for Copenhagen Pride, fordi han i et interview med Ekstra Bladet brugte udtrykket »små bøssekarle« om folk, der »piber«, når de bliver tatoverede, og siden røg Lyngvild, der selv er homoseksuel, ud i endnu en strid med homomiljøet, da han på Facebook gav udtryk for, at det er naturstridig, at homoseksuelle får børn sammen.
  • 18. september 2006

    Den institutionelle konkurrenceevne

    Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  • Essay
    30. august 2019

    I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur

    Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
    Det skabte megen debat om etiske hensyn, kunst og journalistik, da forfatteren Claus Bech Nielsen i 2001 smed mellemnavnet og gik undercover, som hjemløs. Forfatteren levede på gaden og udgav sig for at have et hukommelsestab, for at rapportere fra velfærdsstatens skyggeside.