Emne

velfærdsstat

Uden middelklasse, ingen velfærdsstat

Regeringen skød i går reformeringen af den offentlige sektor i gang med en ledelseskommission. På langt sigt vil reformerne være afgørende for, om middelklassen fortsat vil bakke op om velfærdsstaten, til trods for at velfærden forringes. Information opridser fire bump på vejen

Velfærdssamfundet svigter sin kerneopgave

Læserbrev

Er fri abort stadig et feministisk krav?

Bliver den fri abort snarere brugt til at tæmme kvinden og hendes fertilitet, så hun kan yde en effektiv indsats i uddannelsesræset og på arbejdsmarkedet?

Plejehjem er ikke rustet til mødet med døden

Kun de færreste plejehjem har det personale, der skal til for at give døende forsvarlig og værdig pleje. Så da min far døde for nylig, måtte min bror og jeg overtage store dele af plejen
Døden i velfærdsstaten

Det moderne livs død tager længere tid og kræver flere ressourcer

I december sidste år indrettede Lungemedicinsk Afdeling på Frederikssund Hospital en stue til alvorligt syge og døende patienter. Stuen er et af mange svar på en fremtid med stadigt flere og syge og døende. Hvor skal borgerne dø – hjemme, på plejehjem, hospital eller hospice? Og hvem skal varetage opgaven med pleje og lindring? I februar blev Allan Aggerholm indlagt som stuens syvende patient

Det er ikke alle offentligt ansatte, der lider under New Public Management, og bureaukrati er ikke kun dårligt

Vi har brug for en bedre debat om velfærd. Det mener Nanna Mik-Meyer, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Den nuværende debat er ofte for unuanceret og forholder sig ikke til helt centrale rationaler i velfærdsarbejdet
Afsked
81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden

Scanguilt: Kan følelser af skam og skyld føre til politisk forandring?

’Scanguilt’ er en særlig form for skyld- og skamfølelse, vi skandinavere føler, når vi konfronteres med egne privilegier og rigdom – og andres mangel på samme. Skammen er massivt tilstede i litteraturen, kunsten og kulturen. Men fører den nogensinde til social og politisk handling for at udjævne de forskelle? Nok ikke, men derfor er der gode grunde til at tage den alvorligt alligevel

I stedet for specialstyrker og kampfly bør Danmark sende sine værdier og samfundsmodel ud i verden

Det er i rollen som forbillede, at Danmark har størst mulighed for at påvirke en skælvende verden i en bedre retning. Af samme grund bør vi opruste netop vor bløde magt, og et umiddelbart skridt kunne være at udarbejde en samlet strategi for dansk kulturdiplomati
Klumme

Danskere er da alt for fornuftige til at overleve

Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første

Sider

Mest læste

  1. Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  2. 81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  3. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  4. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Skilsmissen er hellig. Det skal kunne lade sig gøre at blive klogere. Det står til gengæld ikke så godt til med vores forståelse af, hvad kærlighed er for en størrelse, mener lektor Jens Haugaard, ekspert i kærlighedens kulturhistorie
  6. Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
  7. Mens de tidligere S-formænd er enige om at holde lav profil i opgøret, så melder tidligere formand for Folketinget, Erling Olsen, nu sin klare støtte bag Frank Jensen
  8. Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål