Emne

velfærdsstat

Regeringens forsvar for kontanthjælpsreformen er fuld af logiske brist

Det er tilsyneladende svært at argumentere for regeringens kontanthjælpsstramninger. Argumenterne for reformen holder ikke til et kritisk eftersyn

Konkurrencevelfærdsstaten? – og litteraturen

Først og fremmest tak til Jens Kramshøj Flinker for at tage mine essays her i avisen så alvorligt, at han skriver en gennemtænkt og reflekteret replik til dem. Lad mig svare, så godt jeg kan

De skæve modeller

Det er klart, det næsten altid kan betale sig at sænke skatten, når man ikke forholder sig til de gevinster, man kan opnå med skattefinansierede investeringer i velfærd

Velfærdslitteratur eller konkurrencestatslitteratur?

Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat

Jeg kom ud af systemets klør, fordi det virkede

På et tidspunkt blev jeg indkaldt til et møde. Så sad der to hundrede mennesker rundt om et bord og talte om, hvorvidt mine børn var i trivsel eller ej. Ingen sagde det direkte, men jeg kunne godt regne ud, hvad det handlede om

Samfundet findes i litteraturen

I litteraturforsker Tue Andersen Nexøs analyser af samtidslitteraturen spores en social vending som svar på velfærdsstatens melankolske ruintilstand

Hvem bestemmer over døden i velfærdsstaten?

Ældre mennesker, der genoplives mod deres vilje, er beviser på, at døden ikke alene er et anliggende for den enkelte

De skriver fra det trætte, ømme, uperfekte liv i skyggen af en fjern velfærdsstat

De helt unge forfattere fokuserer på sociale og hverdagslige relationer, de deler de lidt ældres skeptiske fremstilling af velfærdsstaten, men ser samtidig helt nye muligheder i litteraturens autoritet. Deres skepsis får en ny form og insisterer på et liv hinsides de officielt sanktionerede forestillinger om det gode liv

Velfærd på krykker

Nogle af de vigtigste romaner fra 00’erne undersøger funktionsnedsatte borgeres skæbne i velfærdsstaten. Det lader dem udtrykke en helt særlig velfærdsskepsis, og alle bøgerne er skeptiske over for velfærdsstatens såkaldte progressive humanisme. Andet essay af Tue Andersen Nexø om litteraturens mellemværende med velfærdsstaten

Sider

Mest læste

  1. Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000
  2. Det er ikke karrierekvinderne, der taber på, at singleliv koster i levestandard. Det er deres ringere uddannede medsøstre i servicefagene. Amerikanske studier viser, at det er mere sandsynligt, at universitetsuddannede kvinder gifter sig end ikke-universitetsuddannede. De bliver heller ikke skilt eller enker i samme grad. Hvor mænd før giftede sig nedad, gifter de sig nu med en kvinde på samme niveau. Den ufaglærte arbejder, der tidligere var en god ’fangst’ med sikker indtægt, er nu truet af globaliseringen. Det er et større problem, end at kernefamilien er under pres. Den skal nok overleve.
  3. 81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  4. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  5. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  6. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Forestillingen om, at et arbejde er selve meningen med livet, er en moderne opfindelse. Kigger vi tilbage i historien, kan vi lade os inspirere til, hvordan det gode liv på deltid kan se ud
  8. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?