Emne

velfærdsstat

Mette Frederiksen: Den bedste danske opfindelse er Danmark

Vi har brugt generationer på at bygge et af de mest retfærdige, rige og lige samfund op. Det er et godt udgangspunkt, som vi skal minde hinanden om her på tærsklen til det nye år, hvor mange ting skal styrkes og gøres anderledes

Velfærd skal ikke være en forretning

Læserbrev

Var det ikke for kommunedamen, havde jeg sultet mig selv til døde

Mit arbejde er at holde min vægt stabil. Men det lykkes kun, fordi min kommunale spisestøtteperson kommer forbi fire gange om ugen, og fordi kommunen giver mig tid til at hele i stedet for at tvinge mig i uddannelse eller aktivering. Alternativet ville nok være indlæggelse. Eller død

Vi elsker ildsjælen og hader kommunen

Det er altid den enkelte skolelærer eller socialrådgiver, der hyldes, mens hans arbejdsgiver, kommunen, hånes. Det er ikke rimeligt, for bag enhver ildsjæl gemmer sig et system – en kommune – der skaber rammerne for at handle personligt, kreativt og med fokus på den enkelte borger

Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere

Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp

’Min familie er på rette spor, mand’

Katja Wittke har været på stoffer, i slagsmål med kommunen og fået to af sine børn tvangsfjernet. I dag har hun igen fået lov at være mor for sine børn, hun er under uddannelse og stort set ude af det kommunale system. Alting vendte, fordi hun og kommunen begyndte at samarbejde

Velfærdsstaten, det store røde tabu

Det er, som om alle os, der er røde både i kanten og i hjertet især, også har pligt til at tale velfærdsstaten op. Venstrefløjen elsker velfærdsstaten. Punktum. Og derfor skal vi stædigt tro på, at det er den bedste samfundsmodel, også selvom vi næsten dagligt ser nye eksempler på, at velfærdsstaten er blevet et mål i sig selv

De fattige får pisk, de rige gulerødder

Læserbrev

’Er der overhovedet nogen, der kan lide dig, Jim?’

I kendisfænomenet Jim Lyngvilds verden kan man sagtens være et mobbeoffer, der kalder andre for ’fede sure lortekællinger’, eller et udsat barn, der ikke ser socialt udsatte som ofre

Sider

Mest læste

  1. Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  2. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  3. 81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  4. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  6. Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  7. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  8. Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000