Emne

velfærdsstat

Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere

Vi elsker ildsjælen og hader kommunen

Det er altid den enkelte skolelærer eller socialrådgiver, der hyldes, mens hans arbejdsgiver, kommunen, hånes. Det er ikke rimeligt, for bag enhver ildsjæl gemmer sig et system – en kommune – der skaber rammerne for at handle personligt, kreativt og med fokus på den enkelte borger

Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp

’Min familie er på rette spor, mand’

Katja Wittke har været på stoffer, i slagsmål med kommunen og fået to af sine børn tvangsfjernet. I dag har hun igen fået lov at være mor for sine børn, hun er under uddannelse og stort set ude af det kommunale system. Alting vendte, fordi hun og kommunen begyndte at samarbejde

Velfærdsstaten, det store røde tabu

Det er, som om alle os, der er røde både i kanten og i hjertet især, også har pligt til at tale velfærdsstaten op. Venstrefløjen elsker velfærdsstaten. Punktum. Og derfor skal vi stædigt tro på, at det er den bedste samfundsmodel, også selvom vi næsten dagligt ser nye eksempler på, at velfærdsstaten er blevet et mål i sig selv

De fattige får pisk, de rige gulerødder

Læserbrev

’Er der overhovedet nogen, der kan lide dig, Jim?’

I kendisfænomenet Jim Lyngvilds verden kan man sagtens være et mobbeoffer, der kalder andre for ’fede sure lortekællinger’, eller et udsat barn, der ikke ser socialt udsatte som ofre
Klumme

Om lidt vælter hele lortet

Jeg har altid troet på systemet. Men nogen må betale, og det er miljøet, de studerende, de arbejdsløse, de syge, de handicappede og flygtningene. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis jeg falder og ikke kan rejse mig ved egen hjælp

Regeringens forsvar for kontanthjælpsreformen er fuld af logiske brist

Det er tilsyneladende svært at argumentere for regeringens kontanthjælpsstramninger. Argumenterne for reformen holder ikke til et kritisk eftersyn

Konkurrencevelfærdsstaten? – og litteraturen

Først og fremmest tak til Jens Kramshøj Flinker for at tage mine essays her i avisen så alvorligt, at han skriver en gennemtænkt og reflekteret replik til dem. Lad mig svare, så godt jeg kan

Sider

Mest læste

  1. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  2. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  3. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  4. Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  5. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  6. 81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  7. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  8. Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der fik massiv kritik for at tro på konkurrencestaten, deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer