Emne

velfærdsstat

’Er der overhovedet nogen, der kan lide dig, Jim?’

I kendisfænomenet Jim Lyngvilds verden kan man sagtens være et mobbeoffer, der kalder andre for ’fede sure lortekællinger’, eller et udsat barn, der ikke ser socialt udsatte som ofre
Klumme

Om lidt vælter hele lortet

Jeg har altid troet på systemet. Men nogen må betale, og det er miljøet, de studerende, de arbejdsløse, de syge, de handicappede og flygtningene. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis jeg falder og ikke kan rejse mig ved egen hjælp

Regeringens forsvar for kontanthjælpsreformen er fuld af logiske brist

Det er tilsyneladende svært at argumentere for regeringens kontanthjælpsstramninger. Argumenterne for reformen holder ikke til et kritisk eftersyn

Konkurrencevelfærdsstaten? – og litteraturen

Først og fremmest tak til Jens Kramshøj Flinker for at tage mine essays her i avisen så alvorligt, at han skriver en gennemtænkt og reflekteret replik til dem. Lad mig svare, så godt jeg kan

De skæve modeller

Det er klart, det næsten altid kan betale sig at sænke skatten, når man ikke forholder sig til de gevinster, man kan opnå med skattefinansierede investeringer i velfærd

Velfærdslitteratur eller konkurrencestatslitteratur?

Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat

Jeg kom ud af systemets klør, fordi det virkede

På et tidspunkt blev jeg indkaldt til et møde. Så sad der to hundrede mennesker rundt om et bord og talte om, hvorvidt mine børn var i trivsel eller ej. Ingen sagde det direkte, men jeg kunne godt regne ud, hvad det handlede om

Samfundet findes i litteraturen

I litteraturforsker Tue Andersen Nexøs analyser af samtidslitteraturen spores en social vending som svar på velfærdsstatens melankolske ruintilstand

Hvem bestemmer over døden i velfærdsstaten?

Ældre mennesker, der genoplives mod deres vilje, er beviser på, at døden ikke alene er et anliggende for den enkelte

Sider

Mest læste

  1. Allerede før de berømte statslige reformer vandt frem i 1930’erne, begyndte de store byer at eksperimentere med frokostordninger for skolebørn og ældrepleje. Velfærdsstaten er ikke et eksklusivt statsligt projekt, og de udfordringer, vi nu står over for, vil i høj grad skulle imødegås i byerne, skriver lektor i historie Mikkel Thelle i dette debatindlæg
  2. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  3. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  4. Søndag fejrer vi i København, at det er 100 år siden, at kvinder fik kommunal valgret. Men trods 100 års medborgerskab er kvinder stadig underrepræsenteret på alle magtens tinder - det er på tide at skubbe den demokratiske udvikling videre!
  5. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  6. Mennesket har en frygt for fortabelse, der findes uafhængigt af et stærkt velfærdssamfund. Tabet af tradition og længslen efter mening kan ikke udfyldes af venstrefløjens materialistiske velfærdsdyrkelse. Det skriver Sørine Gotfredsen i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
  7. 81-årige Ellen Rohde sagde stop for livsforlængende behandling mod kræft, og brugte i stedet sine sidste måneder på at tage afsked med livet. Vi fulgte hende i ventetiden hen imod døden
  8. Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter