Emne

velfærdsstat

Vi elsker ildsjælen og hader kommunen

Det er altid den enkelte skolelærer eller socialrådgiver, der hyldes, mens hans arbejdsgiver, kommunen, hånes. Det er ikke rimeligt, for bag enhver ildsjæl gemmer sig et system – en kommune – der skaber rammerne for at handle personligt, kreativt og med fokus på den enkelte borger

Mønsterbrydere klarer sig altid på trods af og aldrig på grund af systemet

Hvis ikke samfundets udsatte skildres som stagneret på offentlige ydelser, optræder de gerne i individfortællinger om karakterstærke mønsterbrydere, der har kæmpet sig op. Men dermed fortrænges fortællingen om velfærdssamfundets brede sociale indsats, mener kritikere

Systemet gav mig kærlighed, da mine forældre svigtede

Jeg ville være død, hvis ikke det var for de kommunale sagsbehandlere og offentligt betalte psykologer, der bakkede mig op, mens jeg kæmpede for at vinde fodfæste i livet. Eller også havde jeg henslæbt mit liv som kronisk psykisk syg på kontanthjælp

’Min familie er på rette spor, mand’

Katja Wittke har været på stoffer, i slagsmål med kommunen og fået to af sine børn tvangsfjernet. I dag har hun igen fået lov at være mor for sine børn, hun er under uddannelse og stort set ude af det kommunale system. Alting vendte, fordi hun og kommunen begyndte at samarbejde

Velfærdsstaten, det store røde tabu

Det er, som om alle os, der er røde både i kanten og i hjertet især, også har pligt til at tale velfærdsstaten op. Venstrefløjen elsker velfærdsstaten. Punktum. Og derfor skal vi stædigt tro på, at det er den bedste samfundsmodel, også selvom vi næsten dagligt ser nye eksempler på, at velfærdsstaten er blevet et mål i sig selv

De fattige får pisk, de rige gulerødder

Læserbrev

’Er der overhovedet nogen, der kan lide dig, Jim?’

I kendisfænomenet Jim Lyngvilds verden kan man sagtens være et mobbeoffer, der kalder andre for ’fede sure lortekællinger’, eller et udsat barn, der ikke ser socialt udsatte som ofre
Klumme

Om lidt vælter hele lortet

Jeg har altid troet på systemet. Men nogen må betale, og det er miljøet, de studerende, de arbejdsløse, de syge, de handicappede og flygtningene. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis jeg falder og ikke kan rejse mig ved egen hjælp

Regeringens forsvar for kontanthjælpsreformen er fuld af logiske brist

Det er tilsyneladende svært at argumentere for regeringens kontanthjælpsstramninger. Argumenterne for reformen holder ikke til et kritisk eftersyn

Konkurrencevelfærdsstaten? – og litteraturen

Først og fremmest tak til Jens Kramshøj Flinker for at tage mine essays her i avisen så alvorligt, at han skriver en gennemtænkt og reflekteret replik til dem. Lad mig svare, så godt jeg kan

Sider

Mest læste

  1. Det 21. århundredes Amazon-kapitalisme har også pustet nyt liv i kapitalismekritikken – og når den skal sættes på begreb, er Karl Marx’ ’Kapitalen’ stadig en uomgængelig klassiker. På Arbejdernes Internationale Kampdag skitserer historiker Bertel Nygaard 150 års venstrefløjshistorie ved at se på de skiftende danske læsninger af kapitalismekritikkens hovedværk
  2. Der er nogle hellige ting, et parti ikke må opgive, siger Anker Jørgensen. Man må hellere tage et nederlag end give efter overfor racisme og tidens fremmedfjendtlige strømninger
  3. Kan den danske velfærdsstat overleve i en globaliseret verden? Nordiske forskere advarer i en ny rapport om, at grænseoverskridende kapitalisme og arbejdsmigration udfordrer den danske samfundsmodel
  4. De omkostninger, der er forbundet med indvandrere og flygtninge, truer ikke finansieringen af velfærdsstaten, vurderer eksperter. Men det kan svække befolkningens opbakning til velfærdsmodellen, hvis uligheden stiger, og opfattelsen af, at en bestemt gruppe ikke bidrager, spreder sig
  5. Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første
  6. Fordi det i Danmark er sådan, at fortidens systemfejl har skabt nutidens velfærdsstruktur, så må de komparative fordele da også skabes ved at ændre velfærdsstaten. Institutionel konkurrenceevne handler derfor ikke bare om at forandre institutioner, men også om at inddrage alle samfundets beslutningstagere
  7. Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
  8. Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter