Emne

Verdenssamfundet

Interview
15. januar 2022

Bruno Latour: Pandemien har sået en tvivl i os, som vil forandre vores verden

Vi mennesker er gjort af det samme stof som klimaet og pandemien, siger den franske sociolog Bruno Latour. Vi bør betragte COVID-19 som en læremester, der får os til at forlade det moderne verdensbillede og indse, at vi er en del af den store kosmologiske sammenhæng: Gaia
Vi mennesker er gjort af det samme stof som klimaet og pandemien, siger den franske sociolog Bruno Latour. Vi bør betragte COVID-19 som en læremester, der får os til at forlade det moderne verdensbillede og indse, at vi er en del af den store kosmologiske sammenhæng: Gaia
Anmeldelse
13. august 2021

Sociolog: Mulighederne vokser i det senmoderne samfund, men selvsagt også skuffelserne

Den tyske sociolog Andreas Reckwitz indgår i førerfeltet i den internationale kamp for at begrebsliggøre samfundet på den helt store akse. Men midt i racet får han kolde fødder og anmoder om en timeout
Det singulære tilskrives værdi i Andreas Reckwitz’ nye bog ’Illusionernes undergang. Politik, økonomi og kultur i senmoderniteten’.
Kronik
21. april 2021

Vores glorificering af rigdom tilslører det økonomiske systems brutale virkelighed

At verdens allerrigeste kan udrydde global hungersnød på et årti, men ikke gør det, er udtryk for en brutal virkelighed og et fejlslagent økonomisk system. Dette forbliver dog usynligt for os i en kultur, der hylder de rige som ihærdige iværksættere og idoler, skriver cand.mag. i internationale studier, Mads Schäfer Bak, i denne kronik
At verdens allerrigeste kan udrydde global hungersnød på et årti, men ikke gør det, er udtryk for en brutal virkelighed og et fejlslagent økonomisk system. Dette forbliver dog usynligt for os i en kultur, der hylder de rige som ihærdige iværksættere og idoler, skriver cand.mag. i internationale studier, Mads Schäfer Bak, i denne kronik
Nyhed
6. april 2021

Efter den spanske syge festede man og drømte om normalitet. Den drøm har vi også i dag

Det er langtfra første gang i verdenshistorien, at vi længes efter afslutningen på en pandemi. Information har spurgt to epidemiologer, en arkæolog og en historiker, hvordan man for 100 år siden vendte tilbage til normalen
Ansatte i Røde Kors, der tager sig af en COVID-19-patient. Toluca, Mexico, den 8. januar i år.
Noter fra en pandemi
20. marts 2021

Verden er et sted med 200 lande, og USA vinder altid til sidst

Et vaccinekollaps har ramt Europa, hvor brugen af AstraZeneca-vaccinen er blevet sat i bero, og leverancekrigen mellem EU og Storbritannien er brudt ud igen. En tredje bølge har rejst sig over kontinentet, mens amerikanerne er på vej i mål. Verdensordenen begynder efterhånden at ligne sig selv
Mens Trump viste os, hvor farligt det kan være, hvis man ikke tager pandemien alvorligt, er Biden gået i gang med at vise os, hvad amerikanerne faktisk kan.
Genåbning
27. februar 2021

Samfund åbnes langsomt på klem over hele verden. Her er nogle af de mest vellykkede genåbninger

Over hele verden eksperimenterer lande med at finde nøglen til at genåbne samfundene uden at miste kontrol over smitten. Vi har lavet en overflyvning over nogle af de lande, der klarer sig bedst for at se, hvad vi kan lære af de udenlandske erfaringer
Et traditionelt madmarked i Hanoi er blandt de mange aktiviteter, som har kunnet køre videre under coronakrisen. Vietnam har kunnet undgå store altomfattende nedlukninger.
Kommentar
5. februar 2021

De gøder den sentimentale nationalfølelse og dæmoniserer det uvante, det fremmede, det fine og svære

Notat om et dæmoniserende verdensbillede. Det skal tages alvorligt. Det er farligt, og det har medvind
I tv sagde håndboldkommentatoren med bævrestemme: »Nu rejser fem en halv million danskere sig i respekt.« Hvad med de resterende 300.000? Dem i de fine københavnske saloner. Vi blev siddende, skriver Georg Metz.
Klumme
10. november 2020

Min datter burde have haft en stemme i det amerikanske valg

Efter det amerikanske valg står jeg tilbage med en følelse af dyb uretfærdighed. Valget har afgørende betydning for kampen mod de globale klimaforandringer. Men som global befolkning har vi ikke haft en stemme om vores egen fremtid, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
Jeg føler afmagt og forbitrelse over for alle de amerikanere, som der stemte på Donald Trump, fordi har alle så urimelig stor indflydelse på klodens fremtid.
Interview
25. september 2020

Først samlede COVID-19 hele verden – nu viser den, at vi lever i forskellige virkeligheder

I næste fase af pandemien vil vi ifølge forfatter og samfundsforsker Ivan Krastev opleve en kamp mellem nostalgi efter verden, som den var før pandemien, og en radikal politisk fantasi, fordi vi under krisen har set, hvor meget vores samfund kan forandre sig
Vi har brug for en europæisk progressiv protektionisme. Det er ikke, fordi folk er blevet europæere, men fordi Europa kan beskytte deres nationalstater. Europa er ikke et fællesskab, vi vælger. Det er et skæbnefællesskab, siger den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev.
Interview
20. januar 2020

Forsker: Vi mangler en langsigtet strategi for, hvad Danmark skal i den ny verdensorden

Trumps radikale udenrigspolitiske skifte har sat Danmark i en svær situation. De akutte kriser er blevet afværget, men på længere sigt er der brug for en ny samlet strategi, der – på samme måde som Sveriges feministiske udenrigspolitik – kan gøre det klart, hvad det er, Danmark vil i verden. Det siger professor Anders Wivel
Trumps radikale udenrigspolitiske skifte har sat Danmark i en svær situation. De akutte kriser er blevet afværget, men på længere sigt er der brug for en ny samlet strategi, der – på samme måde som Sveriges feministiske udenrigspolitik – kan gøre det klart, hvad det er, Danmark vil i verden. Det siger professor Anders Wivel

Sider

  • Interview
    15. januar 2022

    Bruno Latour: Pandemien har sået en tvivl i os, som vil forandre vores verden

    Vi mennesker er gjort af det samme stof som klimaet og pandemien, siger den franske sociolog Bruno Latour. Vi bør betragte COVID-19 som en læremester, der får os til at forlade det moderne verdensbillede og indse, at vi er en del af den store kosmologiske sammenhæng: Gaia
    Vi mennesker er gjort af det samme stof som klimaet og pandemien, siger den franske sociolog Bruno Latour. Vi bør betragte COVID-19 som en læremester, der får os til at forlade det moderne verdensbillede og indse, at vi er en del af den store kosmologiske sammenhæng: Gaia
  • Anmeldelse
    13. august 2021

    Sociolog: Mulighederne vokser i det senmoderne samfund, men selvsagt også skuffelserne

    Den tyske sociolog Andreas Reckwitz indgår i førerfeltet i den internationale kamp for at begrebsliggøre samfundet på den helt store akse. Men midt i racet får han kolde fødder og anmoder om en timeout
    Det singulære tilskrives værdi i Andreas Reckwitz’ nye bog ’Illusionernes undergang. Politik, økonomi og kultur i senmoderniteten’.
  • Feature
    28. december 2019

    MONUMENT OVER 2010’ERNE

    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
    »Vi står lige midt i afslutningen på nutiden og i begyndelsen af historien. For om mindre end en måned er 2010’erne for evigt henvist til erindringen,« lød det i indvielsestalen, for monumentet, som skulle markere afslutningen på det forgangne årti.
  • Kronik
    21. april 2021

    Vores glorificering af rigdom tilslører det økonomiske systems brutale virkelighed

    At verdens allerrigeste kan udrydde global hungersnød på et årti, men ikke gør det, er udtryk for en brutal virkelighed og et fejlslagent økonomisk system. Dette forbliver dog usynligt for os i en kultur, der hylder de rige som ihærdige iværksættere og idoler, skriver cand.mag. i internationale studier, Mads Schäfer Bak, i denne kronik
    At verdens allerrigeste kan udrydde global hungersnød på et årti, men ikke gør det, er udtryk for en brutal virkelighed og et fejlslagent økonomisk system. Dette forbliver dog usynligt for os i en kultur, der hylder de rige som ihærdige iværksættere og idoler, skriver cand.mag. i internationale studier, Mads Schäfer Bak, i denne kronik
  • Baggrund
    26. maj 2017

    Hvor blev fredsbevægelsen af?

    Det var en mindre forsamling, der stimlede sammen til demonstrationen ’Ja til fred og velfærd – Nej til NATO’s oprustning’ i anledningen af NATO-topmødet, som begyndte torsdag. Tidligere har fredsbevægelsen ellers samlet flere tusinde mennesker, men befolkningen føler sig ikke truet på samme måde som tidligere, forklarer forsker
    Gruppen ’Nej til Atomvåben i Norden’ demonstrerer foran USA’s ambassade i København i 1982. Demonstranterne ligger på gaden for at forestille lig dræbt af atombomber.
  • Interview
    20. januar 2020

    Forsker: Vi mangler en langsigtet strategi for, hvad Danmark skal i den ny verdensorden

    Trumps radikale udenrigspolitiske skifte har sat Danmark i en svær situation. De akutte kriser er blevet afværget, men på længere sigt er der brug for en ny samlet strategi, der – på samme måde som Sveriges feministiske udenrigspolitik – kan gøre det klart, hvad det er, Danmark vil i verden. Det siger professor Anders Wivel
    Trumps radikale udenrigspolitiske skifte har sat Danmark i en svær situation. De akutte kriser er blevet afværget, men på længere sigt er der brug for en ny samlet strategi, der – på samme måde som Sveriges feministiske udenrigspolitik – kan gøre det klart, hvad det er, Danmark vil i verden. Det siger professor Anders Wivel
  • Quiz
    23. december 2019

    Den store julequiz: Hvor godt har du fulgt med i 2019?

    Test dig selv og se, hvor godt du fulgte med i det hæsblæsende nyhedsår 2019. Traditionen tro er Information tilbage med intet mindre end 100 spørgsmål til året, der gik. God fornøjelse!
    Test dig selv og se, hvor godt du fulgte med i det hæsblæsende nyhedsår 2019. Traditionen tro er Information tilbage med intet mindre end 100 spørgsmål til året, der gik. God fornøjelse!
  • Kommentar
    5. februar 2021

    De gøder den sentimentale nationalfølelse og dæmoniserer det uvante, det fremmede, det fine og svære

    Notat om et dæmoniserende verdensbillede. Det skal tages alvorligt. Det er farligt, og det har medvind
    I tv sagde håndboldkommentatoren med bævrestemme: »Nu rejser fem en halv million danskere sig i respekt.« Hvad med de resterende 300.000? Dem i de fine københavnske saloner. Vi blev siddende, skriver Georg Metz.