Hvad man nu bør gøre i forbindelse med Syrien-konflikten, kan der være flere forskellige konstruktive opfattelser af. At udnytte tragedien til at underminere FN og indføre international junglelov er ikke en af dem.
Hvis Vesten beslutter at bruge magt mod Syrien udenom FN’s Sikkerhedsråd vil det være i strid med folkeretten, men f.eks. interventionen i Kosovo i 1999 uden FN-mandat viser, at dette tab af legitimation kan være til at overse. En ’forkert’ krig var det jo ikke
’Grøn økonomi’ lyder så kønt. EU, FN og i-landene er begejstrede og mener, at den grønne økonomi er svaret på klodens økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. U-landene derimod kalder grøn økonomi for neoliberalisme i nye klæder
Økonomerne bærer et tungt ansvar for manglende omstilling af produktionsformen i Vesten. De mest benyttede økonomiske modeller omfatter nemlig ikke de klimaændringer, som væksten i BNP forårsager
Vi bliver nødt til at hjælpe og støtte folket i deres kamp for frihed. Spørgsmålet er bare, hvorvidt Vesten kan styre sin udspredelse af McDonalds og 7-Eleven. Det kunne lige ligne os at hæve handelssanktionerne for så derefter at invadere landet med neonlys, betonbyggerier og charterturister
Den kinesiske middelklasse er fascineret af Vesten og har i stigende grad en vestligt inspireret livsstil. Men betyder det, at de også overtager vestlige værdier og ideer? Det er netop det, som kommunistpartiet frygter. Og noget tyder på, at frygten er berettiget
Det, der undrer, er, at hvis Vesten seriøst var interesseret i at lindre det syriske folks lidelser og ’bekymringer’, havde man fundet en ordning med Rusland og Kina for længe siden
Der er slående paralleller mellem situationen på Balkan i 1990’erne og de desperate tilstande i dagens Syrien. Nu som dengang er det en moralsk pligt at gribe militært ind for at hindre yderligere massedrab
Nok skal vi hjælpe Ukraine, men Vestens moralsk kloge beslutning om ikke selv at blive krigsførende part pålægger os en tydeligere markering af, at vores intervention også har grænser, skriver den 92-årige, tyske filosof i dette essay
Volodymyr Zelenskyjs ukrainske tropper har heroisk bremset Putins krigsmaskine. Men bag ukrainernes effektivitet er der en lille hemmelighed: De vestlige spionagenturer. Deres efterretninger er helt afgørende for krigens gang, omend ikke uden risiko, siger polsk krigsforsker
Efter sin fatale fejlbeslutning om at invadere Ukraine har Putin smadret det idolbillede, han lykkedes med at skabe i dele af verdensopinionen. Men den besynderlige hang til at idolisere Putin kalder på en forklaring
Putin iscenesætter sig selv, når han sidder for enden af sit meterlange bord. Det samme gør Zelenskyj, når han holder taler i hele verden. Det er hyklerisk at rose Zelenskyjs iscenesættelsesmetoder, mens vi tager afstand fra Putins selv samme, skriver ph.d.-studerende Alberte Bové Rud i denne kommentar
Vesten skal hjælpe Ukraine med tungere våben mod Rusland. Men det skal ikke være med det mål at knuse Rusland og føre værdikamp for vores demokratier. Det er et forsvar for folkeretten og for at sikre Ukraine som suveræn stat
Der er kollektiv beruselse over den nye enhed i Vesten i kampen mod Putin og Rusland. Men det, der svækkede Vesten i verden, var politiske sammenbrud derhjemme. Og kilderne til de interne kriser er ikke løst af krigen, de bliver snarere radikaliserede, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
Krigen i Ukraine har forandret sig til noget, vi hverken er forberedt på eller har en plan for en afslutning af. Det her er en kamp mod Putin, vi ikke må tabe, og vi må nu spørge os selv: Hvad er læren af de seneste 20 års militære fiaskoer?
Herta Müller får kvalme ved at se diktaturets mønstre svulme op igen. Den rumænsk-tyske forfatter taler i dette interview om Putin, om Ukraine og om sine egne erfaringer med diktaturet
