Emne

Videnskab

Kunst og forskning kan ikke afkræves politisk korrekthed

Forskningens frihed og litteraturens frihed hænger sammen. Man kan måle og regne, man kan forske og digte, men alt det må i sidste ende handle om det samme: Om at undersøge verden og os, der befolker den

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om

Center for Vild Analyse: Faktabaseret racisme

Et virkeligt demokrati er ikke baseret på faktatjek af alt, men på, at der er visse ting, man ikke diskuterer
På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket
Podcast

Forskningen står i en alvorlig troværdighedskrise

Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba

Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen

Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra

Vivi Lena Andersen kan se spor efter hverdag og revolutioner i vores forfædres sko

Sko er ikke bare sko. De har igennem århundreder været et spørgsmål om social overlevelse. Arkæolog Vivi Lena Andersen har som en af de eneste i verden analyseret flere tusinde af vores forfædres sko, og hendes konklusion er klar: Samfundet påvirker os helt ned i storetåen

Iben Charlotte Aamann undersøger, hvordan nutidens sundhedsregime fører til social ulighed

Sundhed har fået status som en ideologi. Men den store fokus på individets eget ansvar og den dybt moraliserende logik, der følger af sundhedsideologien, genindstifter klasseforskelle. Det mener Iben Charlotte Aamann, der har forsket i forældres kamp for deres sociale renommé

Sider

Mest læste

  1. Socialpsykologerne Claude Steele og Michael Inzlicht har brugt størstedelen af deres akademiske karriere på at studere et psykologisk fænomen, der måske slet ikke eksisterer. Begge er de blevet ramt af det akademiske uvejr, der kaldes reproducerbarhedskrisen: at mange forskningsresultater inden for en række videnskaber slet ikke kan genskabes. Vi har talt med de to akademikere, der har fået sat spørgsmålstegn ved deres livsværk
  2. På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  3. Sundhed har fået status som en ideologi. Men den store fokus på individets eget ansvar og den dybt moraliserende logik, der følger af sundhedsideologien, genindstifter klasseforskelle. Det mener Iben Charlotte Aamann, der har forsket i forældres kamp for deres sociale renommé
  4. Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om
  5. Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba
  6. ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  7. Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind
  8. Den magtkritik, de unge udøver på de amerikanske universiteter, er i sidste instans afhængig af ytringsfrihed, konfrontation af ideer og respekt for modsigelsen. Hvis de ikke anerkender det, nedbryder de det rum, hvor selv deres stærkeste modstandere er tvunget til at tage dem alvorligt