Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

Videnskab

Søren Brostrøm rejser spørgsmål, han ikke kan svare på – men det skal han heller ikke. De dilemmaer skal diskuteres af alle, ikke kun blandt eksperterne.

Coronakrisen er fyldt med dilemmaer, vi ikke kan overlade til eksperterne. Mandagstrænerne må på banen

Ugens store vaccinenyheder har skabt nye dilemmaer, som vi ikke kun kan overlade til fagkundskaben. Det er på tide at sætte mandagstrænerne ind og få en bred, folkelig debat om, hvilket samfund vi vil have, og hvilke chancer vi vil tage
Det krævende næsten utilgængelig sprog er en nødvendig del af hans erkendelserejse

Ny filosofibog: Alting hænger sammen

F.W.J. Schellings monstrøse ungdomsværk ’Den transcendentale idealismes system’ findes nu på dansk. Værket er en ekstraordinært ambitiøs kraftudladning på 400 sider fra den dengang kun 25-årige Schelling, som det også kræver en ekstraordinær kraftanstrengelse at komme igennem. Men gør man det, møder man en filosofi med relevans for vores tid
Folk kan finde på at reagere i affekt, når de føler sig overhørt eller udgrænset, og det har Trump været en mester til at udnytte politisk.

Kulturteoretiker prøver at tale masserne til fornuft i ny bog

Vrede og antændte mennesker sætter sig i bevægelse. Kroppe, sanser og følelser arter sig politisk. Lever vi i affekternes tid? Det har kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen skrevet en lærerig, men også ganske affektløs bog om
Kravet om en form for politisk kontrol med selvforherligende akademiske miljøer på universiteterne rummer større perspektiver end først antaget

Center for Vild Analyse: Hvad stiller vi op med med filosoffer, der diskuterer fuldstændig ligegyldige tankeeksperimenter?

Kravet om en form for politisk kontrol med selvforherligende akademiske miljøer på universiteterne rummer større perspektiver end først antaget
Der en elementær interesse for astrofysikken, som ikke er blevet mindre af den aktuelle ekspedition til Mars. Men videnskab er meget mere end det

Ny bog giver et godt indblik i videnskabens udfordringer, men negligerer den videnskabelige bredde

Astrofysiker Anja C. Andersen leverer i sin nye bog et godt overblik over aktuelle universitetsproblemer, men mangler blik for videnskabernes mange roller og effekter i samfundet
Med holdninger, der stritter i alle retninger, udkæmper italienske virologer, epidemiologer, immunologer og andre pandemikendisser dagligt et slag i medierne. For og imod mundbind. For og imod massetestning. For og imod nedlukning. Og så videre.

Først blev coronaeksperterne sat op på en piedestal – nu kan de være med til at forværre pandemien

COVID-19 bragte videnskaben i centrum. Nøgterne sundhedseksperter og ikke politikeres mavefornemmelser skulle få os gennem krisen. Men nu er effekten lige modsat. Og Italien er skrækeksemplet på, hvordan eksperterne i en tåge af fejlskud, skænderier og personangreb underminerer befolkningens tillid til myndighederne og gør det sværere at bekæmpe virussen
’The Humanities in the World’ er en fremragende lille bog. Det er den slags oplæg, der må til, for at vi kan flytte debatten om humaniora til et adækvat niveau i Danmark, skriver anmelder Michael Agerbo Mørch.

Fremragende lille bog kan måske hjælpe humaniora ud af krisen

Er humaniora videnskab? I så fald hvordan? Tre intense essays leverer et stærkt, samlet argument for at regne humaniora som videnskab ved at henvise til fagenes konkrete og pragmatiske praksis
Præriestudsmusens kærlighedsliv minder om menneskets, fortæller Lone Frank. De har en lillebitte hjerne, vejer næsten ingenting og lever kun i to år: »Men hvis præriestudsmus mister deres livspartner, føler de stor sorg,« siger hun.

Lone Frank: »Jeg genkendte præriestudsmusen i mig selv, da jeg pludselig stod uden en mand«

Kærlighed er et mysterium, som mennesker til alle tider har forsøgt at forklare. Videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi Lone Frank vil med sin nye bog ’Størst af alt’ kortlægge kærligheden gennem det, hun selv kalder en mosaik. Naturvidenskab, psykologi og kulturforskning kan nemlig altsammen bidrage til en forståelse af kærlighedens væsen
Vejen gennem uddannelsesystemet
Selv om de kan se målrettede ud, har landets fremmeste forskere og videnskabsfolk langtfra haft en ensartet vej igennem uddannelsessystemet. Vi har talt med ti af dem om svinkeærinder og benhård disciplin

Svend Brinkmann: »Min vej til psykologien var tryghedsnarkomani og angsten for at blive arbejdsløs«

Selv om de kan se målrettede ud, har landets fremmeste forskere og videnskabsfolk langtfra haft en ensartet vej igennem uddannelsessystemet. Vi har talt med ti af dem om svinkeærinder og benhård disciplin
Sætter man det lidt på spidsen, skal vi uddanne mennesker af hensyn til demokratiet, mener forsker Anja C. Andersen. »Hvis borgerne skal kunne træffe nogle beslutninger i et demokrati, skal de – ideelt set, i mit drømmesamfund – gøre det på baggrund af videnskab, fordi de har sat sig ind i forskningen på området.«

Anja C. Andersen: Kunsten er at uddanne folk uden at hjernevaske dem til vanetænkning

Forskerne skal afmystificere videnskaben og inkludere befolkningen i den. Videnskab er nemlig ikke for de få nørder, den er et fælles samfundsprojekt, som blomstrer, når alle bliver klogere, mener professor Anja C. Andersen, der skriver på en bog om befolkningens forståelse for videnskaben

Sider

Mest læste

  1. Center for Vild Analyse: Hvad stiller vi op med med filosoffer, der diskuterer fuldstændig ligegyldige tankeeksperimenter?
    Kravet om en form for politisk kontrol med selvforherligende akademiske miljøer på universiteterne rummer større perspektiver end først antaget
  2. Coronakrisen er fyldt med dilemmaer, vi ikke kan overlade til eksperterne. Mandagstrænerne må på banen
    Ugens store vaccinenyheder har skabt nye dilemmaer, som vi ikke kun kan overlade til fagkundskaben. Det er på tide at sætte mandagstrænerne ind og få en bred, folkelig debat om, hvilket samfund vi vil have, og hvilke chancer vi vil tage
  3. Kulturteoretiker prøver at tale masserne til fornuft i ny bog
    Vrede og antændte mennesker sætter sig i bevægelse. Kroppe, sanser og følelser arter sig politisk. Lever vi i affekternes tid? Det har kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen skrevet en lærerig, men også ganske affektløs bog om
  4. Ny filosofibog: Alting hænger sammen
    F.W.J. Schellings monstrøse ungdomsværk ’Den transcendentale idealismes system’ findes nu på dansk. Værket er en ekstraordinært ambitiøs kraftudladning på 400 sider fra den dengang kun 25-årige Schelling, som det også kræver en ekstraordinær kraftanstrengelse at komme igennem. Men gør man det, møder man en filosofi med relevans for vores tid
  5. Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
    Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  6. Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder
    Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  7. Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne
    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  8. Det her er ikke en kirkegård – det er videnskab
    På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager