I sin nye bog giver den ualmindeligt velskrivende kræftlæge, forsker og forfatter Siddhartha Mukherjee en indføring i cellebiologiens historie – og den medicinske og biologiske revolution, der er undervejs
Indsigt i atomernes verden har revolutioneret vores teknologi og fortsætter med at forandre verden. Men kvantemekanikken har åbnet portene til et kæmpe mysterium: Videnskaben aner ikke længere, hvad virkeligheden er
Programmet på Bogforum er cirka på længde med Tolstojs ’Krig og fred’. Vi har bedt en teenager, en politiker, en oversætter, en videnskabskvinde og en feminist hjælpe os med at sortere
Hvis man synes, at socialkonstruktivismen går for langt i sine tanker om videnskabens påvirkning af sit objekt, kan man lige holde denne forskers øl et øjeblik
Det vækker kritik, at et stort videnskabeligt tidsskrift vil afvise at udgive »potentielt skadeforvoldende« forskning på baggrund af berørte gruppers vurdering. Men kritikken hviler på en præmis om, at videnskab er et magttomt rum. Og det er det ikke
At NASA lykkedes med at ramme en asteroide, er den foreløbige kulmination på årtiers indsats for at skabe et forsvar, der skal beskytte Jorden mod asteroider – en indsats, som tog fart, efter Jupiter blev ramt af en komet for snart 30 år siden
Udsigten til en global temperaturstigning på 2,7 grader vil give Danmark 40 procent flere skybrud. Ny beregningsmetode sammenkobler skybruddet i 2011 med global temperaturstigning og kan samtidig klæde os bedre på til fremtidens voldsomme vandmængder
Videnskab er det centrale element i Philip Hallenborgs nye spændingsroman ’Aryan’, hvor han viser videnskaben, som den ser ud, når den bruges i en ond sags tjeneste
Indsigt i atomernes verden har revolutioneret vores teknologi og fortsætter med at forandre verden. Men kvantemekanikken har åbnet portene til et kæmpe mysterium: Videnskaben aner ikke længere, hvad virkeligheden er
Jorden er i dag cirka halvvejs i sit liv. Med tiden vil det gå ned ad bakke for den, og om hundreder af millioner af år vil planetens liv langsomt dø ud. Til allersidst vil også universet gå under i en kosmisk klynken. Vi afrunder serien om naturvidenskab på den eneste rigtige måde: med afslutningen på det hele
Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
Videnskab påvirker os alle sammen. I Informations videnskabsnyhedsbrev kan du følge med i de fejder og landvindinger, der former vores verden, og få tips til læsestof og arrangementer, som du ikke vil gå glip af. Tilmeld dig her – vi lover, at du bliver klogere
I sin første bog oversat til dansk skriver den chilenske forfatter Benjamín Labatut om en række af historiens største videnskabsmænd – og om hvordan deres opdagelser bragte dem tæt på vanviddets rand
Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn
I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
![Nobelprisvinder i fysik Anton Zeilinger argumenterer for, at »der er intet i Universet, der determinerer, på hvilken måde en individuel begivenhed vil finde sted. Idet individuelle begivenheder meget vel kan have makroskopiske konsekvenser, […] er Universet fundamentalt uforudsigeligt og åbent, ikke kausalt lukket«.](https://www.information.dk/sites/information.dk/files/styles/375x210/public/media/2022/10/20/universe_x_copy.jpg?itok=0qfIGnSF "Nobelprisvinder i fysik Anton Zeilinger argumenterer for, at »der er intet i Universet, der determinerer, på hvilken måde en individuel begivenhed vil finde sted. Idet individuelle begivenheder meget vel kan have makroskopiske konsekvenser, […] er Universet fundamentalt uforudsigeligt og åbent, ikke kausalt lukket«.")
