Menu
Log ind

Emne

Videnskab

Aristoteles sammenblandede ikke Gud og det levende

Også uden for de traditionelle akademiske institutioner kan der bedrives hæderlig og grundig forskning. Forskning, der ifølge Annick Stevens tjener sit eget frigørende formål, selv om det handler om en så gammel traver som Aristoteles
Med Jesper Hoffmeyers død harDanmark mistet en sjældent original, arbejdsom, egensindig og insisterende tænker, der søgte at gentænke hele den biologiske videnskab med teorien om tegn som ledetråd.

Nekrolog: Biosemiotikeren Jesper Hoffmeyers historie ville være utænkelig i dag

Jesper Hoffmeyer søgte at gentænke hele den biologiske videnskab med teorien om tegn som ledetråd. Han døde onsdag, 77 år gammel
Verdens første infografik: Alexander von Humboldts ’Naturgemälde’ var en tegning over økosystemet på vulkanen Chimborazo. Det var en ny og radikalt anderledes måde at beskrive naturen på. Billedet stammer fra Humboldts ’Essai sur la géographie des plantes’ fra 1805. Ill. 

Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne

Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie

Eksperter i kor til verdens ledere: Klima-apartheid truer

Hele tre nye rapporter advarer om truslen mod den globale stabilitet, hvis ikke klima- og miljøkrisen kommer øverst på dagsordenen. Stats- og regeringscheferne sættes under stigende pres op til FN’s krisemøde om klimaet den 23. september
Det er velkendt, at problemerne om eksterne interessers indflydelse på forskningen ikke begrænser sig til den såkaldte oksekødsrapport. Flere sager har allerede været fremme, men de er formentlig ikke de eneste. Derfor sætter Information fokus på området

Ved du noget om eksterne interessers indflydelse på forskning? Kontakt os med oplysninger

Det er velkendt, at problemerne om eksterne interessers indflydelse på forskningen ikke begrænser sig til den såkaldte oksekødsrapport. Flere sager har allerede været fremme, men de er formentlig ikke de eneste. Derfor sætter Information fokus på området
Både forskerne bag rapporten og ledende medarbejdere på universitetet havde i ugevis fastholdt, at der var tale om uafhængig forskning. Det afviste rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, fuldstændig. »Det giver slet ikke nogen mening at tale om uafhængighed her,« konstaterede han. Derefter trak universitetet rapporten tilbage. Og den ansvarlige institutleder blev efter alt at dømme fyret.

Sagen om oksekødsrapporten er en fuldtonet skandale. Men Aarhus-rektors reaktion er trods alt et lyspunkt

Rektoren på Aarhus Universitet gjorde det eneste rigtige, da han skred ind over for det komplet korrumperede samarbejde mellem Aarhus Universitet og landbrugslobbyen

Oksekødsrapport koster institutleder på Aarhus Universitet jobbet

Efter Informations afsløringer af landbrugets indflydelse på den omstridte oksekødsrapport trækker institutleder Erik Steen Kristensen sig og forlader Aarhus Universitet efter gensidig aftale. Centerleder får desuden kraftig kritik for utilstrækkelig kvalitetssikring

Dræn postdocsumpen – både for forskerne og videnskabens skyld

Problemet med manglende frie midler til unge forskere handler ikke kun om, at Carlsbergfondet har droppet sine bevillinger i Danmark, men om selve postdocstrukturen. I sin nuværende form er den hverken holdbar for forskerne eller videnskaben
Kritikken af videnskabsjournalistikken er bestemt ikke uberettiget, skriver journalist Louise Schou Drivsholm, og fremhæver mediedækningen af vacciner som et oplagt eksempel på forskningsformidling gone mad. Men det er ikke kun journalister, der har interesse i at lave bombastiske overskrifter på ny forskning, indvender hun.

Det er ikke kun journalisters skyld, at der skrives så mange dårlige artikler om sundhed og videnskab

Det er ikke kun journalister, der har en interesse i at lave bombastiske overskrifter på ny forskning. Også universiteternes kommunikationsmaskineri og forskerne selv drømmer om at rydde forsider med deres resultater. Og det går i sidste ende ud over videnskaben, skriver journalist Louise Schou Drivsholm i dette debatindlæg
CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.

Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter

Sider

Mest læste

  1. Nekrolog: Biosemiotikeren Jesper Hoffmeyers historie ville være utænkelig i dag
    Jesper Hoffmeyer søgte at gentænke hele den biologiske videnskab med teorien om tegn som ledetråd. Han døde onsdag, 77 år gammel
  2. Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne
    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  3. Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
    Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  4. Det her er ikke en kirkegård – det er videnskab
    På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  5. Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder
    Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  6. Retsopgør mellem Penkowa og KU kan afgøre, hvornår topforskere kan fratages deres doktorgrad
    Den skandaleombruste hjerneforsker Milena Penkowa har lagt sag an mod Københavns Universitet for at få den doktorgrad tilbage, som universitetet fratog hende i 2017. Sagen er den første af sin slags herhjemme, og der afsiges dom på fredag. Centralt står det principielle spørgsmål: Beror den fineste akademiske titel på andet end det, der står i en doktordisputats?
  7. De har fået nok: Forskere bliver klimaaktivister
    Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne alvorligt nok. Derfor er de gået aktivt ind i kampen mod klimaforandringer. Vi har talt med en glaciolog, en meterolog, en politolog, en historiker og en professor i naturressourcer om deres valg
  8. Fire ud af ti ved ikke, hvad der er sundt og usundt. Lægen Ida Donkin prøver at svare i ny bog
    Myter og misinformation har erstattet videnskab i sundhedsdebatten. Det har efterladt borgerne grundforvirrede om deres sundhed og banet vej for, at helsetrends og alternativ behandling vinder indpas på bekostning af eksempelvis vacciner. Lægen Ida Donkin advarer i en ny bog mod udviklingen, der kan koste menneskeliv – og allerede har gjort det