Menu
Log ind

Emne

Videnskab

Det nedbryder universiteternes autoritet, når moral bliver vigtigere end videnskabelig metode

Der er tilsyneladende nogle holdninger, som er meget udbredte og en tendens til, at man forveksler de rigtige synspunkter med videnskabelig metode. Men videnskaben skal undersøge verden, ikke bekræfte et verdensbillede. Og forskningen skal udfordre, ikke udvikle et begrebsapparat til at ophæve en moralsk opfattelse til videnskabelig sandhed.
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Dette er det sidste begreb i serien

Økonomisk videnskab er mest matematik og modeller – ikke alle mener, det bør være sådan

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Dette er det sidste begreb i serien
Anders Beich og Tina Horsted er læger. Når de er blevet uenige om fremtiden for deres fag, skyldes det først og fremmest en ting: spørgsmålet om medicinsk cannabis. Information har inviteret dem ud at gå en tur på Christiania.

Medicinsk cannabis: En kamp om lægevidenskabens fremtid

Lægevidenskaben står ved en korsvej. Skal lægerne insistere på, at deres fag er en institution bygget på evidens og kølige, objektive betragtninger. Eller skal de åbne sig for nye metoder og give patienternes egne erfaringer mere vægt. Information har gået en tur med to læger, som er fundamentalt uenige

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser
Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne alvorligt nok. Derfor er de gået aktivt ind i kampen mod klimaforandringer. Vi har talt med en glaciolog, en meterolog, en politolog, en historiker og en professor i naturressourcer om deres valg

De har fået nok: Forskere bliver klimaaktivister

Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne alvorligt nok. Derfor er de gået aktivt ind i kampen mod klimaforandringer. Vi har talt med en glaciolog, en meterolog, en politolog, en historiker og en professor i naturressourcer om deres valg

Kunst og forskning kan ikke afkræves politisk korrekthed

Forskningens frihed og litteraturens frihed hænger sammen. Man kan måle og regne, man kan forske og digte, men alt det må i sidste ende handle om det samme: Om at undersøge verden og os, der befolker den
Diskussionen går ikke på, om man bør undlade at spærre psykopater inde, men mere om hvorvidt de fortjener en almindelig straf – som jo indbefatter dårligere vilkår end andre borgere, siger Rune Klingenberg.

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om
Det er et sygdomstegn for et samfund, når man begynder at diskutere om der findes empirisk belæg for, at et mindretal udgør en samfundsfare.

Center for Vild Analyse: Faktabaseret racisme

Et virkeligt demokrati er ikke baseret på faktatjek af alt, men på, at der er visse ting, man ikke diskuterer
På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager

Det her er ikke en kirkegård – det er videnskab

På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket

Sider

Mest læste

  1. De har fået nok: Forskere bliver klimaaktivister
    Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne alvorligt nok. Derfor er de gået aktivt ind i kampen mod klimaforandringer. Vi har talt med en glaciolog, en meterolog, en politolog, en historiker og en professor i naturressourcer om deres valg
  2. Medicinsk cannabis: En kamp om lægevidenskabens fremtid
    Lægevidenskaben står ved en korsvej. Skal lægerne insistere på, at deres fag er en institution bygget på evidens og kølige, objektive betragtninger. Eller skal de åbne sig for nye metoder og give patienternes egne erfaringer mere vægt. Information har gået en tur med to læger, som er fundamentalt uenige
  3. Det her er ikke en kirkegård – det er videnskab
    På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  4. Økonomisk videnskab er mest matematik og modeller – ikke alle mener, det bør være sådan
    Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Dette er det sidste begreb i serien
  5. Det nedbryder universiteternes autoritet, når moral bliver vigtigere end videnskabelig metode
    Tre forskere har under pseudonym vist, at når man har de rigtige holdninger og bruger de ord, som det etablerede forskerfelt på området godt kan lide, så kan man få selv det rene nonsens antaget som videnskab
  6. Det er altså ikke arrogant at anbefale vaginal fødsel og amning
    Når læger og jordemødre fortæller vordende mødre, at vaginal fødsel og amning er at foretrække frem for kejsersnit og modermælkserstatning, er det ikke et udtryk for arrogance. Det er et udtryk for evidens
  7. Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Iben Charlotte Aamann undersøger, hvordan nutidens sundhedsregime fører til social ulighed
    Sundhed har fået status som en ideologi. Men den store fokus på individets eget ansvar og den dybt moraliserende logik, der følger af sundhedsideologien, genindstifter klasseforskelle. Det mener Iben Charlotte Aamann, der har forsket i forældres kamp for deres sociale renommé