Menu
Log ind

Emne

Videnskab

Kunst og forskning kan ikke afkræves politisk korrekthed

Forskningens frihed og litteraturens frihed hænger sammen. Man kan måle og regne, man kan forske og digte, men alt det må i sidste ende handle om det samme: Om at undersøge verden og os, der befolker den
Diskussionen går ikke på, om man bør undlade at spærre psykopater inde, men mere om hvorvidt de fortjener en almindelig straf – som jo indbefatter dårligere vilkår end andre borgere, siger Rune Klingenberg.

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om
Det er et sygdomstegn for et samfund, når man begynder at diskutere om der findes empirisk belæg for, at et mindretal udgør en samfundsfare.

Center for Vild Analyse: Faktabaseret racisme

Et virkeligt demokrati er ikke baseret på faktatjek af alt, men på, at der er visse ting, man ikke diskuterer
På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager

Det her er ikke en kirkegård – det er videnskab

På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket
Podcast
Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba

Forskningen står i en alvorlig troværdighedskrise

Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba
I 2016 gik talrige forskere på gaden verden over i et forsvar for videnskab. Donald Trump var den ydre trussel, der fik forskerne til at protestere. Men det er ikke kun ydre omstændigheder, men også forskningens egne dynamikker, der har skabt den krise, som viser sig.

Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra
Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen

Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen
Når Vivi Lena Andersen skal studere en sko, finder hun den frem fra køleskabet og skyller jord af med en bruser. Pludselig spiler hun øjnene op og kigger intenst på skoen. Små rødlige stoffibre på indersiden er stadig bevaret efter flere 100 år i jorden. »Det sker ikke ret tit!« udbryder hun

Vivi Lena Andersen kan se spor efter hverdag og revolutioner i vores forfædres sko

Sko er ikke bare sko. De har igennem århundreder været et spørgsmål om social overlevelse. Arkæolog Vivi Lena Andersen har som en af de eneste i verden analyseret flere tusinde af vores forfædres sko, og hendes konklusion er klar: Samfundet påvirker os helt ned i storetåen
Iben Charlotte Aamann oplever, at sundhedsideologien medfører en slags forældre-bashing: »Enten er de overhysteriske speltmødre, eller også er de laissez faire-forældre. Enten kigger de for meget på deres telefon, eller også er det et problem, at de ikke lærer deres børn de nødvendige it-kompetencer.«

Iben Charlotte Aamann undersøger, hvordan nutidens sundhedsregime fører til social ulighed

Sundhed har fået status som en ideologi. Men den store fokus på individets eget ansvar og den dybt moraliserende logik, der følger af sundhedsideologien, genindstifter klasseforskelle. Det mener Iben Charlotte Aamann, der har forsket i forældres kamp for deres sociale renommé

Sider

Mest læste

  1. Det her er ikke en kirkegård – det er videnskab
    På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  2. Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld
    Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om
  3. Center for Vild Analyse: Faktabaseret racisme
    Et virkeligt demokrati er ikke baseret på faktatjek af alt, men på, at der er visse ting, man ikke diskuterer
  4. Forskningen står i en alvorlig troværdighedskrise
    Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba
  5. Kunst og forskning kan ikke afkræves politisk korrekthed
    Når man undersøger verden og os, der befolker den, er resultaterne ikke altid så kønne, som vi havde håbet på. Men de skal frem alligevel
  6. Professor: »Har jeg spildt 20 år af min karriere? Har jeg overhovedet bidraget med noget positivt? Skabt ny viden?«
    Socialpsykologerne Claude Steele og Michael Inzlicht har brugt størstedelen af deres akademiske karriere på at studere et psykologisk fænomen, der måske slet ikke eksisterer. Begge er de blevet ramt af det akademiske uvejr, der kaldes reproducerbarhedskrisen: at mange forskningsresultater inden for en række videnskaber slet ikke kan genskabes. Vi har talt med de to akademikere, der har fået sat spørgsmålstegn ved deres livsværk
  7. Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne
    ’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse
  8. Iben Charlotte Aamann undersøger, hvordan nutidens sundhedsregime fører til social ulighed
    Sundhed har fået status som en ideologi. Men den store fokus på individets eget ansvar og den dybt moraliserende logik, der følger af sundhedsideologien, genindstifter klasseforskelle. Det mener Iben Charlotte Aamann, der har forsket i forældres kamp for deres sociale renommé