Emne

Videnskab

Først blev coronaeksperterne sat op på en piedestal – nu kan de være med til at forværre pandemien

COVID-19 bragte videnskaben i centrum. Nøgterne sundhedseksperter og ikke politikeres mavefornemmelser skulle få os gennem krisen. Men nu er effekten lige modsat. Og Italien er skrækeksemplet på, hvordan eksperterne i en tåge af fejlskud, skænderier og personangreb underminerer befolkningens tillid til myndighederne og gør det sværere at bekæmpe virussen

Fremragende lille bog kan måske hjælpe humaniora ud af krisen

Er humaniora videnskab? I så fald hvordan? Tre intense essays leverer et stærkt, samlet argument for at regne humaniora som videnskab ved at henvise til fagenes konkrete og pragmatiske praksis

Lone Frank: »Jeg genkendte præriestudsmusen i mig selv, da jeg pludselig stod uden en mand«

Kærlighed er et mysterium, som mennesker til alle tider har forsøgt at forklare. Videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi Lone Frank vil med sin nye bog ’Størst af alt’ kortlægge kærligheden gennem det, hun selv kalder en mosaik. Naturvidenskab, psykologi og kulturforskning kan nemlig altsammen bidrage til en forståelse af kærlighedens væsen
Vejen gennem uddannelsesystemet

Svend Brinkmann: »Min vej til psykologien var tryghedsnarkomani og angsten for at blive arbejdsløs«

Selv om de kan se målrettede ud, har landets fremmeste forskere og videnskabsfolk langtfra haft en ensartet vej igennem uddannelsessystemet. Vi har talt med ti af dem om svinkeærinder og benhård disciplin

Anja C. Andersen: Kunsten er at uddanne folk uden at hjernevaske dem til vanetænkning

Forskerne skal afmystificere videnskaben og inkludere befolkningen i den. Videnskab er nemlig ikke for de få nørder, den er et fælles samfundsprojekt, som blomstrer, når alle bliver klogere, mener professor Anja C. Andersen, der skriver på en bog om befolkningens forståelse for videnskaben

Rune Lykkeberg: Videnskaben kan ikke lede verden

De autoritære ledere, som har talt imod videnskabelige indsigter og negligeret coronavirus, er blevet indhentet af den fysiske virkelighed. Men det er ikke de eneste autoriteter, som er blevet udfordret af pandemien – det er videnskabsfolkene også, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne kommentar

Vi har to teorier om universet. Og der hvor de støder sammen, kommer Fotini Markopoulou ind i billedet

Hun forlod den teoretiske fysik for bestandig i 2012, men inden da havde græske Fotini Markopoulou-Kalamara præsenteret et radikalt bud på, hvordan alting hænger sammen: Tid og rum kan være resultatet af et stivnet univers

Coronakrisen er som et forstørrelsesglas på problemerne i den videnskabelige verden

Videnskabens ry kommer formentlig styrket ud af coronapandemien. Men krisen har understreget nogle grundlæggende problemer for forskningens vilkår herhjemme, hvor stadigt flere forskere er løstansatte, og afhængigheden af eksterne midler vokser

Når politikere kræver perfekt viden for at træffe beslutninger, bremser de fremskridtet

Politiske aktører udnytter manglende viden for at undgå ubehagelige eller dyre beslutninger. Ønsker man ikke at handle på et problem, undgår man bare at undersøge det, for så bliver man ikke klogere på løsningerne. Fænomenet kaldes ’politisering af uvidenhed’ og gør os som samfund dummere, end vi behøver at være, mener forsker

Center for Vild Analyse: På med sølvpapirshatten

Aldrig har Immanuel Kants slogan om at adlyde myndighederne, men alligevel ræsonnere ud over alle grænser, været mere aktuelt

Sider

Mest læste

  1. Videnskab påvirker os alle sammen. I Informations videnskabsnyhedsbrev kan du følge med i de fejder og landvindinger, der former vores verden, og få tips til læsestof og arrangementer, som du ikke vil gå glip af. Tilmeld dig her – vi lover, at du bliver klogere
  2. I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen
  3. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  4. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  5. De drømte om at fremtidssikre menneskeheden på et tidspunkt, hvor verden var allermest videnskabeligt optimistisk. Otte mennesker flyttede ind i et hermetisk lukket drivhus i Arizonas ørken, hvor de ville genskabe jordens økosystemer. Det gik helt galt. Men på måder, vi kan lære meget af i dag
  6. På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  7. De autoritære ledere, som har talt imod videnskabelige indsigter og negligeret coronavirus, er blevet indhentet af den fysiske virkelighed. Men det er ikke de eneste autoriteter, som er blevet udfordret af pandemien – det er videnskabsfolkene også, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne kommentar
  8. Jesper Hoffmeyer søgte at gentænke hele den biologiske videnskab med teorien om tegn som ledetråd. Han døde onsdag, 77 år gammel