Menu
Log ind

Emne

Videnskab

I coronaland ser vi magten og fagkunskaben side om side. Men det er et umage par, fordi videnskabeligt arbejde er kendetegnet ved langsommelighed, mens politik er forpligtet på at beslutte og handle. Og det er en kilde til konflikt og troværdighedskriser.

Hvis vi insisterede på videnskabelig renhed i politik, ville vi ende i en Monty Python-sketch

Når eksperter udtaler sig med en kæphøj skråsikkerhed, de ikke har belæg for, er det naturligt, at folk stiller sig skeptiske over for dem. Men man bør også huske, at den, der insisterer på videnskabelig renhed i politik, er den virkeligt latterlige
Forsiderne af første og seneste nummer af Social Kritik. Gennem tidsskriftetets 32 år var Benny Lihme hovedkraften og redaktøren, der holdt sammen på projektet. Med hans død i sidste måned er det meget tvivlsomt, om tidsskriftet har en fremtid.

Tidsskriftet, hvor akademikere og praktikere mødtes om social indignation

I mere end tre årtier har tidsskriftet Social Kritik været en ener i den danske debat. Med sin kritiske skæve tilgang til systemerne har det gjort akademikerne mere lavpraktiske og praktikerne mere eftertænksomme. Men efter redaktør og drivkraft bag projektet, Benny Lihme, døde i februar, er det nu lukningstruet. Vi tegner et portræt af tidsskriftet
Interview
»Mere end nogensinde må filosofien spørge sig, om den skal lade sig rive med af de objektiverende naturvidenskaber, eller om den tværtimod skal stå imod at blive knyttet til disse.« lyder det fra Jürgen Habermas.

Jürgen Habermas: Filosofien skal ikke kun bidrage til at forbedre vores viden om verden

Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
Bill Bryson er britisk-amerikansk journalist og står også bag bestselleren ’En kort historie om næsten alt’. Han er kendt verden over som en dygtig populærvidenskabelig formidler, der formår at fange de gode og fængende historier i selv det mest komplekse videnskabsstof og omsætte det til letforståelige og nærværende fortællinger.

Vidste du, at der i din hovedbund går bittesmå mider rundt og græsser?

Videnskabsformidleren Bill Brysons bog om menneskekroppen er forbilledlig formidling, men mangler lidt en gennemgående historie
Vi står i, hvad man kan kalde det thunbergske dilemma: Vi stiller os hellere bag en 16-årig piges frustration end bag en 600-siders IPCC-rapport, som er møjsommeligt udarbejdet af en stor gruppe forskere med bred konsensus.

Naomi Oreskes mener i ny bog, at vi skal sætte vores lid til videnskaben som social praksis

Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Det er faktisk et helt rimeligt spørgsmål, hævder videnskabshistorikeren Naomi Oreskes i en ny bog. Og svaret er ikke helt enkelt
Når videnskabelige metoder bruges til at rådgive og retningsbestemme politiske tiltag, er det ikke et udtryk for et »angreb på videnskaben«, hvis folk stritter imod. Det er snarere et demokratisk sundhedstegn, der er med til at mane ideen til jorden om, at der findes en enstemmig videnskab, som problemfrit kan omsættes til politik.

Gil Eyals nye bog hylder kritikken af eksperter som et demokratisk sundhedstegn

Sociologen Gil Eyal har skrevet en skarp bog om ekspertisens mange former, og om at ingen appel til ekspertise i politik er hævet over tvivl og diskussion
Jeg håber, at der ligger en helt ny lov under mit juletræ i år: En lækkert indpakket lovtekst, der forbyder selverklærede mirakelmagere at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft

Kære julemand: Det burde altså ikke være lovligt at behandle kræft med sellerijuice

Jeg håber, at der ligger en helt ny lov under mit juletræ i år: En lækkert indpakket lovtekst, der forbyder selverklærede mirakelmagere at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft
»Særligt nød jeg den klare fremstilling af Albert Einsteins årelange arbejde med at udvikle relativitetsteorien,« skriver Steen Nepper Larsen om bogen ’Af stjernestøv er du kommet – Forklaringer på hvorfor du er til‘.

’Af stjernestøv er du kommet’ er gedigen forskningsformidling til alle landets teenagere

Godt nyt om astrofysik, kvantemekanik, evolutionsbiologi

Det ville klæde Cepos også at være kritiske overfor deres egen velfærdsmedicin

Når Cepos kalder på en kritisk og evidensbaseret debat om velfærd, er det værd at støtte op om. Man kunne dog ønske sig, at Cepos var lige så kritiske, når de liberalistiske forslag kom på bordet, skriver læge Christian Wegener Jørgensen i dette debatindlæg.
En intern undersøgelse har fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til de seneste fem år.

Intern undersøgelse på Aarhus Universitet finder fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter

Skandalen om centret bag oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet tager til i omfang. Universitetets egen interne undersøgelse afslører nu fejl og mangler i mere end halvdelen af centrets rapporter med ekstern finansiering. Rystende og voldsomt, siger eksperter

Sider

Mest læste

  1. Tidsskriftet, hvor akademikere og praktikere mødtes om social indignation
    I mere end tre årtier har tidsskriftet Social Kritik været en ener i den danske debat. Med sin kritiske skæve tilgang til systemerne har det gjort akademikerne mere lavpraktiske og praktikerne mere eftertænksomme. Men efter redaktør og drivkraft bag projektet, Benny Lihme, døde i februar, er det nu lukningstruet. Vi tegner et portræt af tidsskriftet
  2. Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?
    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  3. Regeringen spreder fordomme om indvandrere i ny rapport om udsatte boligområder
    Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  4. Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
    Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  5. Jürgen Habermas: Filosofien skal ikke kun bidrage til at forbedre vores viden om verden
    Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
  6. Ville du modtage et donorhjerte fra en gris? Genteknologien CRISPR kan gøre det muligt
    Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed
  7. Mød Alexander von Humboldt – videnskabernes glemte verdensstjerne
    Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  8. Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Er atomkraft løsningen på klimakrisen?
    I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen