Emne

Videnskab

Fadervor, du som er i Kolding

En af årets mest ophedede debatter handlede om forskningsminister Esben Lunde Larsens tro på ’en skabende Gud’ – og om vores allesammens forhold til religion og videnskab. Informations eneste præstesøn har talt med en historiker, en teolog og ikke mindst sin egen far for at nærme sig et personligt svar på spørgsmålet: Kan tro og viden forenes?

Klimaforskning og business vokser i Arktis

Klodens hidtil største Arktis-konference løb i weekenden af stablen. Her førte Kina sig frem som ’nærarktisk’ stat, mens forskere talte om den fortsatte afsmeltning af isen, og erhvervsledere og politikere netværkede i håb om at få del i den økonomiske vækst i Arktis

Pust til ilden, inden det er for sent

Humanioras krise ligger ikke i selve faglighederne – de skal nok overleve. Krisen ligger i selve den magtforskydning, der finder sted inden for konkurrencestatens rammer. Humanioras karakter gør den sårbar over for det rum af selektive hovsaløsninger, beslutningstagerne befinder sig i

Professorens æbler

Til spørgsmålet: Ideologi eller pædagogik? bør vi svare: Ellers tak!

Forskere taler for døve øren

Selv om 25.000 europæere dør af infektioner med resistente bakterier, og tallet er stigende, så er forskernes advarsler imod vores overforbrug af antibiotika ofte ilde hørt. ’Indtil videre går det kun ud over de svageste syge og gamle,’ lyder en forklaring på, hvorfor deres budskab ikke fører til de store politiske ændringer

Skabelsesberetninger

Giver det overhovedet mening at tro på både kristendommen og videnskaben? Og kan man gøre det på samme tid?

Darwin fuldbyrdet

Mennesket er ikke spaltet i ånd og krop, og erkendelse og verden hænger sammen. Det mener den danske videnskabsfilosof Jan Faye, der i sin nye bog ’Kundskabens træ’ lancerer radikale teser om en naturgroet og naturalistisk videnskabsteori. Dermed er en ny dagsorden for humaniora og samfundsvidenskab formuleret

Da sandheden forsvandt

Ideer om, at objektiv sandhed er umulig, har udviklet sig fra at være avancerede positioner i det 20. århundredes videnskabsteori til at være forsimplede opfattelser, der florerer vidt og bredt i vores samfundsliv. Som man kan se af Spies & Glistrup-filmen og Brøgger-biografien, er konsekvensen ufornuft i vores fælles samtale

Sider

Mest læste

  1. I mere end tre årtier har tidsskriftet Social Kritik været en ener i den danske debat. Med sin kritiske skæve tilgang til systemerne har det gjort akademikerne mere lavpraktiske og praktikerne mere eftertænksomme. Men efter redaktør og drivkraft bag projektet, Benny Lihme, døde i februar, er det nu lukningstruet. Vi tegner et portræt af tidsskriftet
  2. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  3. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  4. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  5. Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
  6. Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed
  7. Når eksperter udtaler sig med en kæphøj skråsikkerhed, de ikke har belæg for, er det naturligt, at folk stiller sig skeptiske over for dem. Men man bør også huske, at den, der insisterer på videnskabelig renhed i politik, er den virkeligt latterlige
  8. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie