Emne

Videnskab

Forskerbrevkassen: Hvornår er det på tide at få børn?

En 29-årig kvinde med styr på tilværelsen vil gerne have børn – det skal bare ikke være lige nu. Men hvor længe tillader biologien, at hun venter? En læge og en filosof fra Informations forskerbrevkasse giver hende et videnskabeligt svar

Forskning, der forandrer verden: Selvkørende biler gavner trafiksikkerheden, men mangler menneskelig intuition

Rundt omkring i verden er biler begyndt at trille rundt næsten uden menneskelig indgriben, og alt tyder på, at også den danske trafik vil blive mere selvkørende i de nærmeste år. Det er godt for trafiksikkerheden, men teknologien er ikke fejlfri
Forskning, der forandrer verden

Med videnskabens hjælp kan immunforsvaret selv bekæmpe kræft

Immunterapi bruger kroppens eget forsvarssystem i kampen mod kræft. Behandlingen gør det muligt at kurere patienter med nogle af de sværeste kræfttyper

Det er afgørende, at vi har adgang til videnskab, hvis vi vil være frie og myndige borgere

At blive oplyst om vores verden, samfund, sundhed og klima er afgørende for befolkningen, hvis vi skal fungere som oplyste og myndige borgere. Derfor er menneskeretten til videnskab måske nok en overset og abstrakt rettighed, men den er vigtigere end nogensinde

Forskning, der forandrer verden: Det grønne BNP kan sikre bæredygtig vækst

Med opfindelsen af det grønne BNP er det muligt at måle, om den økonomiske vækst er miljømæssig forsvarlig

Forskning, der forandrer verden: Takket være et lille høreapparat kan døve i dag høre

Et indopereret høreapparat har forandret verden for alle de døve, der har fået deres hørelse igen

Borgerne skal være en del af forskningen, hvis der for alvor skal skabes forandring

Forskere verden over inddrager i stigende grad borgerne i deres forskning. ’Citizen science’, som det hedder, skal ikke bare gøre forskerne klogere, men også bevidstgøre borgerne og demokratisere adgangen til forskningen. Men der er behov for at gøre borgerforskningen mere aktivistisk, mener en af frontløberne i Danmark

Retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes

Videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring, som i december fyldte 70 år. Men retten til videnskab er under pres i dag, hvor videnskabelige artikler er gemt bag dyre abonnementsmure, og politikere ignorerer forskningsresultater om eksempelvis klimaet. Nye tiltag for at sikre fri adgang til forskningsartikler beskrives som tiltrængte, men utilstrækkelige

Forskning, der forandrer verden: Elfly kan gøre den sorte flysektor grøn. Men det kræver en batterirevolution

Ifølge flyselskaberne vil de første hybridfly begynde at udfordre de traditionelle passagerfly inden for få år. En lektor mener dog, at vi skal vente mindst et par årtier på rene batteridrevne elfly

Danmarks nye vindmølleeventyr venter i sundhedsvæsenet

Muligheden for at indsamle massive mængder personlig sundhedsdata fra blandt andet apps på telefonen ændrer sundhedssystemer globalt. I Danmark kan vi kombinere den nye information med registerdata. Det giver en unik mulighed for at skabe sundhedsløsninger for borgerne. Men brugen af sundhedsdata skaber også etiske dilemmaer

Sider

Mest læste

  1. Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
  2. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  3. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  4. Jeg håber, at der ligger en helt ny lov under mit juletræ i år: En lækkert indpakket lovtekst, der forbyder selverklærede mirakelmagere at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft
  5. Videnskabsformidleren Bill Brysons bog om menneskekroppen er forbilledlig formidling, men mangler lidt en gennemgående historie
  6. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  7. Myter og misinformation har erstattet videnskab i sundhedsdebatten. Det har efterladt borgerne grundforvirrede om deres sundhed og banet vej for, at helsetrends og alternativ behandling vinder indpas på bekostning af eksempelvis vacciner. Lægen Ida Donkin advarer i en ny bog mod udviklingen, der kan koste menneskeliv – og allerede har gjort det
  8. Den skandaleombruste hjerneforsker Milena Penkowa har lagt sag an mod Københavns Universitet for at få den doktorgrad tilbage, som universitetet fratog hende i 2017. Sagen er den første af sin slags herhjemme, og der afsiges dom på fredag. Centralt står det principielle spørgsmål: Beror den fineste akademiske titel på andet end det, der står i en doktordisputats?