Emne

Videnskab

En tur på Louisiana er bedst uden en livskvalitets-optimerende agenda

Informations videnskabsjournalist har været i fire ugers selvordineret kulturterapi og fyldt sin hverdag med kunst, musik, litteratur og dans. Nu er det pseudovidenskabelige eksperiment slut. Og hun kan konstatere, at det er befriende at gå på kunstmuseum uden at have helbredelse for øje

Videnskaben må ikke begrænses af krænkede følelser og politisk korrekthed

Galilei var tæt på at blive brændt på bålet, fordi han undsagde kirkens verdensbillede, hvor jorden var i centrum. I dag risikerer forskere repressalier, hvis de opdeler statistikker i mænd og kvinder. Dengang som nu må videnskaben ikke lade sig begrænse af frygt for upopularitet, skriver Niels Fleckner Hansen i dette debatindlæg

»Ingen har nogensinde påstået, at et brækket ben kan kureres med Mozart«

Det har ikke været uden modstand, at kunst og kultur er rykket ind i sundhedssektoren. Hverken fra kulturlivet eller lægestanden, der begge har set med en vis skepsis på området. Men i dag foregår forskning på området både på kultur- og sundhedsvidenskabens præmisser

Skeptisk videnskabsjournalist går i fem ugers intensiv kulturterapi

Informations videnskabsjournalist er datter af en læge og en farmaceut og opdraget med, at naturvidenskaben har patent på sundhed. Nu går hun i fem ugers intensiv kulturterapi for at se, om litteratur, musik, kunst og dans kan gøre hende til et gladere og sundere menneske

»Der er magtfulde myndigheder i hele verden, som ikke bryder sig om, når forskere stiller kritiske spørgsmål«

Forskeres frihed er under pres verden over med universitetslukninger i Ungarn og Tyrkiet, akademiske kriser i Syrien og Venezuela og en amerikansk præsident, der afviser videnskabelig fakta. Mandag åbner organisationen Scholars at Risk, som arbejder for at fremme den akademiske frihed, en afdeling i Danmark

Kunstig intelligens: Det er ikke i morgen – det er lige nu, fra du slår øjnene op

Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn

Milliardindtjenende videnskabelige forlag sikrer sig retten over forskeres arbejde

Menneskeretten om videnskab handler ikke kun om befolkningens adgang, men lige så meget om forskernes ret til deres arbejde, mener dansk forsker. Men den har de frivilligt overgivet til de videnskabelige forlag, der årligt tjener milliarder på kommercialiseringen af ny forskning

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling

Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling

Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta

Sider

Mest læste

  1. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  2. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  3. På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  4. De drømte om at fremtidssikre menneskeheden på et tidspunkt, hvor verden var allermest videnskabeligt optimistisk. Otte mennesker flyttede ind i et hermetisk lukket drivhus i Arizonas ørken, hvor de ville genskabe jordens økosystemer. Det gik helt galt. Men på måder, vi kan lære meget af i dag
  5. Kunstig intelligens bliver stadig forbundet med robotter, selvkørende biler og vilde fremtidsscenarier – men er i dag en fuldstændig integreret del af vores hverdag. Vi gennemgår en helt almindelig dag i den kunstige intelligens’ tegn
  6. Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed
  7. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  8. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter