Emne

Videnskab

Danmarks nye vindmølleeventyr venter i sundhedsvæsenet

Muligheden for at indsamle massive mængder personlig sundhedsdata fra blandt andet apps på telefonen ændrer sundhedssystemer globalt. I Danmark kan vi kombinere den nye information med registerdata. Det giver en unik mulighed for at skabe sundhedsløsninger for borgerne. Men brugen af sundhedsdata skaber også etiske dilemmaer

Kan en computer læse Shakespeare?

Advarselslamperne blinker hos mange humanistiske forskere, når store datamængder og digitale værktøjer bliver nævnt. Metoderne er dog kommet for at blive, mener tre forskere. Den ene bruger selv computere til at ’fjernlæse’ Shakespeare, men han er klar over, at det hverken kan eller skal erstatte humanioras klassiske dyder

Tyveriet af fire computere i Gladsaxe viser, hvorfor det ikke er ufarligt at indsamle borgernes data

Både samfundsforskere og myndigheder ser stort potentiale i de nye muligheder for at indsamle store datamængder, og i erhvervslivet er efterspørgslen enorm efter personer, der kan håndtere de massive informationsstrømme. Men der er bunkevis af eksempler på, at der ikke passes godt nok på vores data, lyder kritikken

Facebook har lukket for den frie forskning i techgigantens dyrebare data

Det er et demokratisk problem, at forskere ikke længere har adgang til at granske den offentlige og politiske debat på Facebook, mener samfunds- og it-forskere. I dag er det techgiganten, der er med til at bestemme, hvilken forskning der kan laves med facebookdata. Det har fået forskere verden over til at protestere

Videnskaben må ikke fortabe sig i sin databegejstring

Forskningen er ingenting uden sine data. Men selv om mulighederne for at indsamle og håndtere store datamængder er bedre end nogensinde, er det vigtigt, at forskerne også har øje for udfordringerne ved de nye store informationsstrømme. For kun ved at forstå begrænsningerne, kan videnskaben indfri den såkaldte dataismes fulde potentiale

Podcast: Data om sundhed, sundhedsreform og svenske løfter om bedre tog i Europa

Har dataismen taget overhånd i forskningen? Og hvad er dataisme egentlig? Vores videnskabsjournalist Louise Schou Drivsholm er i studiet i ugens Radio Information, der også kommer forbi Sverige, True Detective og statsministerens sundhedsudspil
Penkowa mod KU

Retsopgør mellem Penkowa og KU kan afgøre, hvornår topforskere kan fratages deres doktorgrad

Den skandaleombruste hjerneforsker Milena Penkowa har lagt sag an mod Københavns Universitet for at få den doktorgrad tilbage, som universitetet fratog hende i 2017. Sagen er den første af sin slags herhjemme, og der afsiges dom på fredag. Centralt står det principielle spørgsmål: Beror den fineste akademiske titel på andet end det, der står i en doktordisputats?

Vi giver dig overblik over videnskabens vigtigste opdagelser og debatter

Videnskab påvirker os alle sammen. I Informations videnskabsnyhedsbrev kan du følge med i de fejder og landvindinger, der former vores verden, og få tips til læsestof og arrangementer, som du ikke vil gå glip af. Tilmeld dig her – vi lover, at du bliver klogere

Det nedbryder universiteternes autoritet, når moral bliver vigtigere end videnskabelig metode

Der er tilsyneladende nogle holdninger, som er meget udbredte og en tendens til, at man forveksler de rigtige synspunkter med videnskabelig metode. Men videnskaben skal undersøge verden, ikke bekræfte et verdensbillede. Og forskningen skal udfordre, ikke udvikle et begrebsapparat til at ophæve en moralsk opfattelse til videnskabelig sandhed.

Økonomisk videnskab er mest matematik og modeller – ikke alle mener, det bør være sådan

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Dette er det sidste begreb i serien

Sider

Mest læste

  1. I mere end tre årtier har tidsskriftet Social Kritik været en ener i den danske debat. Med sin kritiske skæve tilgang til systemerne har det gjort akademikerne mere lavpraktiske og praktikerne mere eftertænksomme. Men efter redaktør og drivkraft bag projektet, Benny Lihme, døde i februar, er det nu lukningstruet. Vi tegner et portræt af tidsskriftet
  2. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  3. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  4. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  5. Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
  6. Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed
  7. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  8. I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen