Emne

Videnskab

Kampen mellem humaniora og humaniora

Der er brug for et rigtigt forsvarsskrift for human-humaniora. Ole Thomsens nye bog ’Frygt ikke frihed’ gør et bravt forsøg, men kommer desværre ikke mål. Det er en sympatisk bog, man gerne vil holde af, men den gør det ikke let for sin læser

De har fået nok: Forskere bliver klimaaktivister

Flere danske eksperter og forskere oplever en stigende frustration over, at politikerne ikke tager klimaproblemerne alvorligt nok. Derfor er de gået aktivt ind i kampen mod klimaforandringer. Vi har talt med en glaciolog, en meterolog, en politolog, en historiker og en professor i naturressourcer om deres valg

Kunst og forskning kan ikke afkræves politisk korrekthed

Forskningens frihed og litteraturens frihed hænger sammen. Man kan måle og regne, man kan forske og digte, men alt det må i sidste ende handle om det samme: Om at undersøge verden og os, der befolker den

Større viden om hjernens indflydelse på vores adfærd rejser spørgsmål om kriminelles ansvar og skyld

Skal vi eksempelvis straffe psykopaten, teenageren og misbrugeren på en anden måde end andre kriminelle med baggrund i viden om deres hjerner? Det har filosof Rune Klingenberg netop skrevet en ph.d. om

Center for Vild Analyse: Faktabaseret racisme

Et virkeligt demokrati er ikke baseret på faktatjek af alt, men på, at der er visse ting, man ikke diskuterer
På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager

Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket
Podcast

Forskningen står i en alvorlig troværdighedskrise

Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise. Og så forsøger Jesper Løvenbalk at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba

Hvis først forskningen er forkert, så har vi for alvor et problem

Budskabet har siden Brexit og valget af Trump været, at populismen truer sandheden og forskningen. Men reproducerbarhedskrisen i forskningen tyder på, at den største trussel mod forskningen måske ikke kommer udefra

Brian Nosek arbejder for, at forskning skal blive ved med at være kedelig

Reproducerbarhedskrisen er det bedste, der er sket for videnskaben i årtier. Videnskaben gør præcis, hvad den skal: Konfronterer sig selv med sine egne idealer og udvikler bedre praksisser. Det mener professor Brian Nosek, der er medstifter af Center for Open Science, som ønsker at fremme åbenhed og integritet i forskningsverdenen

Sider

Mest læste

  1. Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
  2. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  3. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  4. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  5. Myter og misinformation har erstattet videnskab i sundhedsdebatten. Det har efterladt borgerne grundforvirrede om deres sundhed og banet vej for, at helsetrends og alternativ behandling vinder indpas på bekostning af eksempelvis vacciner. Lægen Ida Donkin advarer i en ny bog mod udviklingen, der kan koste menneskeliv – og allerede har gjort det
  6. På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  7. Lægevidenskaben står ved en korsvej. Skal lægerne insistere på, at deres fag er en institution bygget på evidens og kølige, objektive betragtninger. Eller skal de åbne sig for nye metoder og give patienternes egne erfaringer mere vægt. Information har gået en tur med to læger, som er fundamentalt uenige
  8. Videnskabsformidleren Bill Brysons bog om menneskekroppen er forbilledlig formidling, men mangler lidt en gennemgående historie