Emne

Videnskab

Vivi Lena Andersen kan se spor efter hverdag og revolutioner i vores forfædres sko

Sko er ikke bare sko. De har igennem århundreder været et spørgsmål om social overlevelse. Arkæolog Vivi Lena Andersen har som en af de eneste i verden analyseret flere tusinde af vores forfædres sko, og hendes konklusion er klar: Samfundet påvirker os helt ned i storetåen

Iben Charlotte Aamann undersøger, hvordan nutidens sundhedsregime fører til social ulighed

Sundhed har fået status som en ideologi. Men den store fokus på individets eget ansvar og den dybt moraliserende logik, der følger af sundhedsideologien, genindstifter klasseforskelle. Det mener Iben Charlotte Aamann, der har forsket i forældres kamp for deres sociale renommé

Her er forskningen blevet ramt på troværdigheden

Her er et overblik over de forskningsområder, som er blevet ramt på troværdigheden under reproducerbarhedskrisen, eller som bare er så uforståelige, at ingen ved, om forskningen er rigtig eller forkert

Lægen, der satte spørgsmåltegn ved forskningens sandhedsværdi

Fra psykologi til kræftforskning og økonomi: Store dele af den fremmeste forskning har de seneste år vist sig ikke at holde, når den blev efterprøvet. Bag afsløringerne står især den græsk-amerikanske læge John Ioannidis, der har brugt de seneste 20 år på at finde forskningens fejl. Fejl, som har ført til det, der er blevet kaldt forskningens reproducerbarhedskrise

En økonomisk agent, et stykke biologi, en social konstruktion … hvad er et menneske egentlig?

Uanset om vi diskuterer køn, dagpenge, flygtninge eller Facebook, ligger der altid en skjult kamp under overfladen: en kamp om, hvad et menneske egentlig er. Det mener David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, som er aktuelle med en ny bog, der optegner otte centrale menneskebilleder, der konstant kæmper om vores hjerter og sind
Anmeldelse

Humaniora skal give mening til det samfund, vi lever i – ikke bare til begreberne

’Kampen om mennesket’ indeholder en lang række interessante og læseværdige bidrag, som har deres styrke i begrebsanalysen. Det kniber mere med at gøre os klogere på dagens samfund. For at få to forskellige perspektiver på bogen ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

’Kampen om mennesket’ er et usædvanligt velkomment værk

Ny dansk bog om menneskeopfattelser illustrerer til fulde, hvorfor humanvidenskabelig forskning ikke er en overflødig luksus, men en absolut nødvendighed. For at få to forskellige perspektiver på ’Kampen om mennesket’ har Information bedt en humanist og en samfundsforsker om at skrive hver deres anmeldelse

Ellen Raben Pedersens fokus på detaljen skal føre til bedre høretest

Hver sjette dansker over 18 år døjer med høreproblemer, og antallet bliver kun højere. Det kan føre til social isolation hos den enkelte – og til produktionstab på samfundsniveau. Med Ellen Raben Pedersens forskning kan vi blive klogere på, hvordan personer med høretab reelt hører i dagligdagssituationer, og dermed bedre tilpasse den enkeltes behov for hjælp

Videnskaben er ikke den hvide mands våben

Det er grundlæggende, at der er en principiel og praktisk modsætning mellem at skabe såkaldte safe spaces, krænkelsesfri rum, og det videnskabelige ideal om at møde verden spørgende, nysgerrigt og fordomsfrit.

Professor: »Har jeg spildt 20 år af min karriere? Har jeg overhovedet bidraget med noget positivt? Skabt ny viden?«

Socialpsykologerne Claude Steele og Michael Inzlicht har brugt størstedelen af deres akademiske karriere på at studere et psykologisk fænomen, der måske slet ikke eksisterer. Begge er de blevet ramt af det akademiske uvejr, der kaldes reproducerbarhedskrisen: at mange forskningsresultater inden for en række videnskaber slet ikke kan genskabes. Vi har talt med de to akademikere, der har fået sat spørgsmålstegn ved deres livsværk

Sider

Mest læste

  1. Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
  2. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  3. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  4. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  5. Myter og misinformation har erstattet videnskab i sundhedsdebatten. Det har efterladt borgerne grundforvirrede om deres sundhed og banet vej for, at helsetrends og alternativ behandling vinder indpas på bekostning af eksempelvis vacciner. Lægen Ida Donkin advarer i en ny bog mod udviklingen, der kan koste menneskeliv – og allerede har gjort det
  6. På en bjergskråning i North Carolina i USA går døde mennesker i forrådnelse i forskningens tjeneste for at medvirke til opklaring af drabssager
  7. Lægevidenskaben står ved en korsvej. Skal lægerne insistere på, at deres fag er en institution bygget på evidens og kølige, objektive betragtninger. Eller skal de åbne sig for nye metoder og give patienternes egne erfaringer mere vægt. Information har gået en tur med to læger, som er fundamentalt uenige
  8. Videnskabsformidleren Bill Brysons bog om menneskekroppen er forbilledlig formidling, men mangler lidt en gennemgående historie