Emne

Videnskab

Professor: »Har jeg spildt 20 år af min karriere? Har jeg overhovedet bidraget med noget positivt? Skabt ny viden?«

Socialpsykologerne Claude Steele og Michael Inzlicht har brugt størstedelen af deres akademiske karriere på at studere et psykologisk fænomen, der måske slet ikke eksisterer. Begge er de blevet ramt af det akademiske uvejr, der kaldes reproducerbarhedskrisen: at mange forskningsresultater inden for en række videnskaber slet ikke kan genskabes. Vi har talt med de to akademikere, der har fået sat spørgsmålstegn ved deres livsværk
Det skønne Rusland

En gådefuld outsiders mærke på russisk videnskab: Grigorij Perelman

Ruslands p.t. bedste bud på en verdens­klasseforsker skal findes blandt excentriske enspændere i en gren af videnskaben, der dybest set kun behøver blyant og papir som hjælpemidler

Andre Geims tilgang til fysik fører både til svævende frøer og mirakuløse materialer

Andre Geim stiller underlige spørgsmål og finder overraskende svar og er den eneste, der både har modtaget Nobelprisen i fysik og Ig Nobelprisen – en parodi på Nobelprisen – for usandsynlig forskning

Russisk videnskab på skødet

Russiske videnskabsfolk har altid været en integreret del af europæisk videnskabshistorie, når ikke lige Rusland lukkede sig om sig selv
Kommentar

Det er altså ikke arrogant at anbefale vaginal fødsel og amning

Når læger og jordemødre fortæller vordende mødre, at vaginal fødsel og amning er at foretrække frem for kejsersnit og modermælkserstatning, er det ikke et udtryk for arrogance. Det er et udtryk for evidens

Alt for få forskningsresultater kan genskabes. Det underminerer forskningens sandhedsværdi

Mange forskningsresultater kan ikke genskabes, viser internationale undersøgelser. Det manglende fokus på at kunne tjekke forskningen kan føre til alvorlige fejl og skabe tvivl om forskningens sandhedsværdi, advarer eksperter. De opfordrer til mindre fokus på innovation og mere på at efterprøve forskningens validitet
Ny bog af Tor Nørretranders

Tors gigantiske syntese byder sig til

Intet synes at være for stort eller for småt for videnskabstænkeren Tor Nørretranders. Stjernehimlen, moralen, hjernen, kvantemekanikken og vekselvirkningerne mellem verden og os – det hele flyder sammen til én stor metafysik i hans bog 'Se frem', der øjner og bærer ved til en ny oplysningstid midt i en opløsningstid. Men hvad blev der af selvkritikken og samfundet?

Phie Ambo: »Vi tror altid, at vi står på toppen af udviklingspyramiden, men der er stadig meget, vi ikke ved«

Phie Ambo, der er aktuel med dokumentarfilmen ’... når du kigger væk’, danner skole. Både med sit kamera og på Amager. Og de to ting hænger sammen med en tråd spundet af det holistiske verdenssyn, at også de ting, der ikke kan måles, kan have effekt

’Vi oplever en voksende menighed af patienter med et nærmest religiøst forhold til medicinsk cannabis’

Læger oplever, at deres faglighed bliver underløbet af kampagnejournalistik og populistiske politikere, når det kommer til spørgsmålet om medicinsk cannabis. I denne uge var smertelæger fra hele verden samlet til kongres i Bella Centret

En ud af fem danskere er bekymret. Det er da ikke særlig mange?

P1’s fire nye videnskabsprogrammer virker mere optaget af at fodre de videbegærlige fornuftsvæsner, som P1-lytterne er, med nyttige oplysninger, end af at fascinere

Sider

Mest læste

  1. I mere end tre årtier har tidsskriftet Social Kritik været en ener i den danske debat. Med sin kritiske skæve tilgang til systemerne har det gjort akademikerne mere lavpraktiske og praktikerne mere eftertænksomme. Men efter redaktør og drivkraft bag projektet, Benny Lihme, døde i februar, er det nu lukningstruet. Vi tegner et portræt af tidsskriftet
  2. I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  3. Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
  4. Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, hvis konklusioner om de såkaldte parallelsamfund er i klart modstrid med den dokumenterede virkelighed. Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme, skriver boligforsker i dette debatindlæg
  5. Hvordan har viden løst sig fra tro? Hvad betyder sekulær eller postmetafysisk tænkning? Og hvordan kan fornuften skabe orientering i en stadig mere kompleks verden? Jürgen Habermas skitserer i et interview grundspørgsmålene i sit nye store værk ’Også en filosofihistorie’
  6. Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed
  7. Alexander von Humboldt er næsten glemt i dag, men i begyndelsen af 1800-tallet var han verdensberømt. Den farverige og hyperaktive videnskabsmand ændrede den måde, vi ser og beskriver naturen – og var den første til at påpege, at mennesket påvirker klimaet. En nyoversat bog opruller hans vilde livshistorie
  8. I Informations nye podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller forskere om de dilemmaer, deres videnskabelige resultater efterlader dem med. Første gæst er klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen, der er splittet mellem atomkrafts grønne potentiale og sin personlige frygt for energiformen