Menu
Log ind

Emne

videnskabens vilkår

Ny podcast
Mediejournalist Lasse Jensen er vært på en ny podcastserie i tre afsnit.

’Kampen om kendsgerningerne’ med Lasse Jensen

Den forskningsbaserede viden har trange kår i den politiske arena i disse år, hvor følelser og værdier fylder det meste. Hen over tre podcasts ser Lasse Jensen nærmere på de vanskelige vilkår for at skabe en fælles, demokratisk debat. Alle tre afsnit kan høres her
Ifølge professor David Budtz Pedersen får følelser ofte en uforholdsmæssig stor rolle i politik, fordi de risikerer at forblænde deltagerne i debatten og ofte fremstår som kompromisløse ytringer.

Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
Studerende og forskere ved Central European University i Budapest demonstrerede i april 2017 mod en ny lov, der i praksis vil gøre det umuligt for universitetet at fortsætte.

Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere

På Jordens Dag går videnskabsfolk på barrikaderne

Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Verdens bedste offentlighed

Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Videnskaben står over for et paradigmeskifte

Inspireret af hackerbevægelsen bryder en ny generation af autonome forskere med de etablerede ideer om ejerskab og patenter, der hidtil har været toneangivende i forsknings- og innovationspolitikken
Advarslen. Niels Bohrs brev til FN i 1950 danner forbillede for konferencens åbne brev til verden: En påmindelse om, at en ny verdens nye udfordringer kræver åbenhed og tillid.

Et tveægget sværd

Førende forskere og beslutningstagere har været i København for at hylde Niels Bohr. Inspireret af den danske fysiker formulerede forskerne et manifest, der hylder åbenhed som svaret på udfordringerne fra moderne teknologi og videnskab

Videnskaben skal forfølges med et åbent sind

Hvis vi ser verden som et færdigt sæt af etablerede videnskabelige sandheder, hvor kun detaljerne mangler at blive afdækket, lukker vi øjnene for nye erkendelser. Hvorfor er det for eksempel, at vi ofte ved på forhånd, hvem der ringer?

Den forsømte latter

Bare en smule humoristisk distance i drøftelser af videnskab ville gøre godt

Moderne universitetsledelse

I dag ledes universiteterne ud fra en model, som er kendt fra industrisamfundet, men den fungerer ikke i et videnssamfund. Der er brug for frihed og tillid, hvis stor forskning skal skabes – ikke New Public Management, benchmarking og kontrol, bedst illustreret ved det hovedløse fokus på publikationer i internationale tidsskrifter

Sider

Mest læste

  1. ’Kampen om kendsgerningerne’ med Lasse Jensen
    Den forskningsbaserede viden har trange kår i den politiske arena i disse år, hvor følelser og værdier fylder det meste. Hen over tre podcasts ser Lasse Jensen nærmere på de vanskelige vilkår for at skabe en fælles, demokratisk debat. Alle tre afsnit kan høres her
  2. Videnskaben skal forfølges med et åbent sind
    Hvis vi ser verden som et færdigt sæt af etablerede videnskabelige sandheder, hvor kun detaljerne mangler at blive afdækket, lukker vi øjnene for nye erkendelser. Hvorfor er det for eksempel, at vi ofte ved på forhånd, hvem der ringer?
  3. Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati
    Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
  4. I begyndelsen var latteren
    Kernefysikeren Holger Bech Nielsen og tidligere overrabbiner Bent Melchior får hinanden og publikum til at le hjerteligt over sammenfald mellem Bibelens skabelsesberetning og Big Bang-teorien
  5. Et tveægget sværd
    Førende forskere og beslutningstagere har været i København for at hylde Niels Bohr. Inspireret af den danske fysiker formulerede forskerne et manifest, der hylder åbenhed som svaret på udfordringerne fra moderne teknologi og videnskab
  6. Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?
    Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi