Emne

videnskabens vilkår

Ifølge professor David Budtz Pedersen får følelser ofte en uforholdsmæssig stor rolle i politik, fordi de risikerer at forblænde deltagerne i debatten og ofte fremstår som kompromisløse ytringer.

Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
Studerende og forskere ved Central European University i Budapest demonstrerede i april 2017 mod en ny lov, der i praksis vil gøre det umuligt for universitetet at fortsætte.

Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere

På Jordens Dag går videnskabsfolk på barrikaderne

Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Verdens bedste offentlighed

Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Videnskaben står over for et paradigmeskifte

Inspireret af hackerbevægelsen bryder en ny generation af autonome forskere med de etablerede ideer om ejerskab og patenter, der hidtil har været toneangivende i forsknings- og innovationspolitikken
Advarslen. Niels Bohrs brev til FN i 1950 danner forbillede for konferencens åbne brev til verden: En påmindelse om, at en ny verdens nye udfordringer kræver åbenhed og tillid.

Et tveægget sværd

Førende forskere og beslutningstagere har været i København for at hylde Niels Bohr. Inspireret af den danske fysiker formulerede forskerne et manifest, der hylder åbenhed som svaret på udfordringerne fra moderne teknologi og videnskab

Videnskaben skal forfølges med et åbent sind

Hvis vi ser verden som et færdigt sæt af etablerede videnskabelige sandheder, hvor kun detaljerne mangler at blive afdækket, lukker vi øjnene for nye erkendelser. Hvorfor er det for eksempel, at vi ofte ved på forhånd, hvem der ringer?

Den forsømte latter

Bare en smule humoristisk distance i drøftelser af videnskab ville gøre godt

Moderne universitetsledelse

I dag ledes universiteterne ud fra en model, som er kendt fra industrisamfundet, men den fungerer ikke i et videnssamfund. Der er brug for frihed og tillid, hvis stor forskning skal skabes – ikke New Public Management, benchmarking og kontrol, bedst illustreret ved det hovedløse fokus på publikationer i internationale tidsskrifter

’Opgøret har fundet sted’

Uddannelsesminister Morten Østergaard mener, at han allerede har ændret universiteterne i retning af mere frihed og mindre ensidig fokus på anvendelighed. En egentlig reform af ledelsesstrukturen er dog ikke på vej

Sider

Mest læste

  1. Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati
    Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
  2. Vi skal have videnskaben tilbage
    Men vi skal ikke have professorvældet, elfenbenstårnet og nulforskeren tilbage, siger filosof og forhenværende embedsmand i Videnskabsministeriet, David Budtz Pedersen
  3. Videnskaben skal forfølges med et åbent sind
    Hvis vi ser verden som et færdigt sæt af etablerede videnskabelige sandheder, hvor kun detaljerne mangler at blive afdækket, lukker vi øjnene for nye erkendelser. Hvorfor er det for eksempel, at vi ofte ved på forhånd, hvem der ringer?
  4. Et tveægget sværd
    Førende forskere og beslutningstagere har været i København for at hylde Niels Bohr. Inspireret af den danske fysiker formulerede forskerne et manifest, der hylder åbenhed som svaret på udfordringerne fra moderne teknologi og videnskab
  5. På Jordens Dag går videnskabsfolk på barrikaderne
    Idéen blev undfanget af nogle unge amerikanske forskere i februar og giver sig nu udslag i over 500 forskermarcher verden over. I USA er både grundforskning og anvendt forskning truet af præsident Trumps sparekniv, men der er også udbredt frygt i videnskabsmiljøet for, at befolkningens tillid til forskningens nytteværdi skal dale yderligere
  6. Er p-piller farlige, er mælk usundt, mikrobølger skadelige, og skal du vaccinere dine børn?
    Sundhedsforsker Lasse Skovgaard har ladet en række grene af lægevidenskaben komme til orde i en ny bog, der vil rokke ved sundhedsområdets fasttømrede sandheder
  7. Videnskaben står over for et paradigmeskifte
    Inspireret af hackerbevægelsen bryder en ny generation af autonome forskere med de etablerede ideer om ejerskab og patenter, der hidtil har været toneangivende i forsknings- og innovationspolitikken
  8. Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?
    Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi